• Grå og våd onsdag

    “Den næste helligdag er den 25. december”, sagde min skrivebordsmakker til morgen da vi mødte ind på kontoret.

    Heldigvis er der juli måneds mandagsfridage og en sommerferie at se frem til inden vi når dertil – ellers var det næsten ikke til at holde ud at tænke på.

    Udenfor kontorvinduerne siler regnen ned og det bliver næppe i dag Bob og tager turen rundt i mosen – vi må nøjes med tørvejrsbillederne fra i går.

    Det er okay med regn for jeg har garn, der afventer på posthuset og i regnvejr er det hyggeligt at sidde inde med strik og tv.

    Efter mine succes projekter det seneste år er jeg igen blevet bidt af strikkedillen og er pludselig sådan en, der køber garn.

    ALT for meget garn.

    Jeg kunne ikke beslutte mig til noget da min orange fluffy PetitKnit Sunday Cardigan Mohair Edition var færdig… og så er jeg er typen, der køber det hele.

    F.eks. kunne jeg ikke modstå Sandnes Kos Tweed. Jeg forestiller mig at PetitKnit Sunday sweateren eller cardiganen vil være tosset lækker i præcis det garn, sammen med en grå mohair, som jeg dog ikke har købt endnu.

    Jeg bryder mig ikke om spild, så resterne af mit Triangulære tæppe er i ventetiden blevet til en varm hue i dobbelt alpaka. Sidste år blev der strikket huer til Hus-forbi sælgere i Garncafe Madsine og gentager de den aften i år, har jeg allerede et par donationer til de kolde ører 🙂

    0
  • Gråt og vådt

    Endelig faldt regnen også over Nordjylland. Ikke i store mængder endnu, men man kan vel håbe på noget helnats regn.

    Haven trænger. Græsset er gult og bedene skriger på vand.

    Naboen vander sin have i timevis hver aften – ressourcespild set fra min havebænk – så jeg vander kun krukker og højbede, resten må klare sig, som det nu bedst kan.

    • • •

    Arbejdsdagene er fortsat præget af, hvad vi hører på vandrørene – og det er ikke skide godt.

    Jeg spurgte i dag på vores afdelingsmøde, om der var hold i de vedholdende rygter, men det blev benægtet… hvilket man kan undrer sig over. Jeg kunne acceptere et: ‘det kan/må jeg desværre ikke sige noget om på nuværende tidspunkt‘ – det andet er utroværdigt, da vi udmærket ved, at noget er i gærde.

    Nåmen, det er nu engang sådan, at bekymringer ikke ændre på udfaldet… og selvom det er svært, så lader jeg dem fare.

    0
  • Regnvejrslørdag

    Klokken 6:45 faldt de første dråber på tagvinduet over min seng. Jeg lå og blæste lidt bobler under dynen og havde akkurat nået at glædet mig over, at jeg vist godt kunne nå en morgentur med Lillebror i tørvejr.

    Det kunne jeg så ikke!

    IMG_1591

    Det bliver heldagsregn. Siger de. Jeg tror på dem. Det er nødvendigt at tænde lys. Hvornår har en sommermorgen nogensinde været til stearinlyshygge? Hrmpff.

    Skal vi ikke sige, at de næste dages regn og blæst så bliver det sidste inden efteråret, og når min ferie starter på torsdag, kommer den sommer alle sukker efter?

    Nåmen man kan vel lige så godt få noget godt ud af det. Jeg tænker formiddagen skal fyldes med alle de praktiske ting, som ikke fikser sig selv, så jeg bagefter med god samvittighed, kan sætte mig i sofaen og se den sidste etape i Touren.

    Måske skal jeg prøve at lave min første Pavola til kaffen.

    Og så er der nu en dag mindre til sommerferie (-:

    0
  • Breaking news

    Hmmm… der var da godt nok mørkt til morgen og jeg var iført gummistøvler, men jeg kan da ikke have overset, hvis Hals var oversvømmet!?!

    Eller kan jeg?

    14735130-20141016-105910-L

    Efter at Nordjylland i dag er ‘breaking news‘ er jeg da lidt spændt på at komme hjem og se om haven sejler i vand. Eller om fjorden er gået over sine bredder? Eller om hundene er druknet.

    Der er højst tænkeligt ikke sket en skid… andet end at medierne efterhånden forvandler alle myg til elefanter.

    PS: der må være andre end Lillebror der har fødselsdag i dag!

    0
  • Fire dage til fredag

    Da jeg gik med hundene i morges var det meget svært at tro på, at eftermiddagen faktisk skulle blive ganske fin.

    IMG_7071

    Regnen silede ned og jeg var gummiklædt fra top til tå da jeg bevægede mig ud i morgenmørket. Den gamle udviste ikke den helt store entusiasme og ville vist helst være blevet i den varme kurv.

    Men ud dét skal de.

    Hver morgen.

    På min vej rundt i byen kan jeg se flere hundeejere stå i havedøren eller køkkenvinduet med en kop kaffe – og så kan hunden lufte sig selv i haven.

    Den slags slendrian går ikke her.

    Både to- og firbenede har godt af både den friske luft og motionen… desuden har hundene også behov for at bruge næsen og læse morgenens ‘avis’ inden deres matte tager på job.

    IMG_7087-2

    I overmorgen er det Lillebrors fødselsdag. Han bliver 3 år og har med garanti været sødere end dem der har fødselsdag i dag 😉

    Han har ikke lavet nogen ønskeseddel, men mon ikke han bliver glad, hvis jeg lægger vejen omkring dyrehandleren og tager et par gode ben med hjem?

    Jeg tror det.

    IMG_7106

    0
  • Hvem har danset regndans?

    regn

    Regnen stod ned i lårfede stråler da hundene og jeg bevægede os ud i mosen.

    Godt regntøj er uundværligt, når man er hundeejer og jeg var så heldig, at min far havde et næsten ubrugt sæt HH liggende i skabet jeg kunne arve.

    Han havde købt det for at bruge det da han fiskede. De andre fritidsfiskere mente dog ikke at farven var velvalgt… det var vist noget med fiskeriinspektionen og neonorange, som ikke var nogen… øh… god combi (:

    Som hundelufter vil man derimod gerne bemærkes – specielt i trafikken –  og neonorange er ikke sådan at overse på en grå regnvejrsdag.

    Overses kan det heller ikke at  onsdag blev langt bedre end tirsdag.

    Mine kolleger var i midtugehopla og da vi over middag blev budt på kaffe og æblekage, og da jeg sad der, omgivet af kagespisende drenge/mænd fyldt med latter, snak og omsorg for hinanden blev jeg glad helt ned i maven.

    Vi er et godt team. Dét kan de ikke ødelægge.

    0
  • Plads til forbedring

    Det er heldigt, at jeg har fået noget ordentligt regntøj for kl. 5:30 da jeg bevægede mig ud i morgenmørket med hundene stod himmel og hav nærmest i et.

    Jeg var nu godt forberedt, for det har rykket godt i taget på æblehuset og regnen har pisket mod tagvinduet hele natten.

    Hundene synes ikke det var fedt at skulle ud og turen blev da heller ikke ret lang. De fik hurtigt gjort sig rene og vendte så om.

    Til gengæld synes de det er fedt, når de kommer hjem og skal tørres. Der kan komme ret meget sjov ud af sådan et gammel håndklæde (:

    paraplyer

    Godt man ikke har fødselsdag i dag… der er god plads til forbedring til næste år… men tillykke alligevel! (:

    0
  • Flere planer…

    Jeg kan rigtig godt li’ den plan vejrguderne har lagt for sommeren; sol og varme om dagen. Regn og kølighed om natten. Fortsæt bare stilen. Det er tosset godt for haven og for undertegnede, som slipper for at slæbe den ene store vandkande fuld ud efter den anden.

    Og nej, jeg har ingen haveslange… og i øvrigt heller ingen udendørs vandhane, så skal jordbærrene have vand foregår det manuelt 😐

    IMG_2536

    Det blev temmelig vildt i aftes over Hals med nogle fantastiske skyformationer inden der blev lukket op for sluserne i en time og regnen væltede ned.

    Jeg vågnede lidt før midnat og lige før et megamonsterstort tordenskrald, som var så voldsomt, at det fik ruderne til at klirre og sengen til at ryste.

    Kun det ene og så var det slut.

    Der var engang en, der spurgte mig om mine planer. Fremtidsplaner.

    FremtidsHVAD, tænkte jeg!!!

    Jeg lægger skuette planer.

    Af nogen art.

    Ikke engang en ugentlig madplan kan jeg finde ud af at lave eller administrere.

    Jeg er vist det man vil betegne som så’n lidt løsagtig og ustruktureret – og derfor gør det mig sjældent noget, når aftaler bliver aflyst eller flyttet. Jeg finder bare på noget andet imens.

    I går fik jeg uventede gæster til middag og derfor fik jeg ikke gjort nogen af de ting som ellers var på programmet. Men selskab af hende jeg holder allerallerallermest af i verden er vigtigere end noget andet.

    Måske når jeg det i stedet i dag.

    Hvis altså ikke der viser sig noget mere spændende.

    Jeg har en plan indtil jeg lægger en ny… eller noget!

    0