Grå og våd onsdag

“Den næste helligdag er den 25. december”, sagde min skrivebordsmakker til morgen da vi mødte ind på kontoret.

Heldigvis er der juli måneds mandagsfridage og en sommerferie at se frem til inden vi når dertil – ellers var det næsten ikke til at holde ud at tænke på.

Udenfor kontorvinduerne siler regnen ned og det bliver næppe i dag Bob og tager turen rundt i mosen – vi må nøjes med tørvejrsbillederne fra i går.

Det er okay med regn for jeg har garn, der afventer på posthuset og i regnvejr er det hyggeligt at sidde inde med strik og tv.

Efter mine succes projekter det seneste år er jeg igen blevet bidt af strikkedillen og er pludselig sådan en, der køber garn.

ALT for meget garn.

Jeg kunne ikke beslutte mig til noget da min orange fluffy PetitKnit Sunday Cardigan Mohair Edition var færdig… og så er jeg er typen, der køber det hele.

F.eks. kunne jeg ikke modstå Sandnes Kos Tweed. Jeg forestiller mig at PetitKnit Sunday sweateren eller cardiganen vil være tosset lækker i præcis det garn, sammen med en grå mohair, som jeg dog ikke har købt endnu.

Jeg bryder mig ikke om spild, så resterne af mit Triangulære tæppe er i ventetiden blevet til en varm hue i dobbelt alpaka. Sidste år blev der strikket huer til Hus-forbi sælgere i Garncafe Madsine og gentager de den aften i år, har jeg allerede et par donationer til de kolde ører 🙂

One Comment

  • Karin

    Så dejligt med håndarbejde. Det kan hjælpe med stilne rastløsheden.

    Dejligt med lidt regn, pudsig hvordan det fordeler sig rundt i vort lille land. Tirsdag og onsdag fik vi godt med regn,siden er der ikke kommet noget her, dog tror jeg der i dag vil falde noget igen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *