• Et øjeblik...

    Musik må der til

    Det er en af de dage, hvor jeg gør klogest i at holde min mund. Jeg er lidt irriteret, sur og smålig – og det er ikke ret pæne ord, der ville komme ud af min mund, hvis jeg lukkede den op.

    Så det undlader jeg!

    Skal vi ikke bare nappe et Bieber cover og en dans… torsdag bliver fantastisk 🙂

  • Et øjeblik...

    Power nap

    Om det skyldes tankemylder, fuldmånen eller måske begge dele, ved jeg ikke… jeg ved bare, at jeg sov ualmindeligt dårligt i nat.

    Det er muligt flere har været plaget af dårlig nattesøvn. I hvert fald må det være tilfældet for en af mine kolleger. Da vi kom tilbage fra frokost fik vi at vide fra en anden på kontoret, at de pludselig havde hørt højlydt snorken fra hans plads, hvor han sad ret op og ned på sin kontorstol og sov.

    Fnis.

    Det skulle være så godt med en powernap.

    Bare spørg Ninjen. Hun powernapper adskillige gange om dagen. (:

    IMG_7213-Edit

    Onsdag løftede sig på ingen måde ud af det ordinære og pga. den manglende nattesøvn, havde jeg lidt svært ved at skrue ret meget op for begejstringen ved noget som helst.

    Fredag bliver god og lørdag fantastisk… med søsterfødselsdag og en date jeg har set frem til længe.

    Torsdag? Den springer vi bare over.

  • Et øjeblik...

    Den kom bag på mig

    IMG_0822-Edit

    Det er squ da også kun hende tossen fra det røde hus og hendes hund, der finder på at tage til stranden i snevejr… eller noget! Men det var altså dejligt… trods kulde, blæst og sne.

    060213page

    Hverdagen overrumplede mig og pludselig er dagene igen alt for korte og med alt for lidt tid til det, der gør mig godt.

    Min makker lagde sig syg (igen) og allerede fra første minut efter ferien var det derfor med at stramme ballerne og komme i sving. Heldigvis sad ønglingsmakkeren på sin plads – med smil i sine blå øjne – og på sin sædvanlige nøgterne facon fik han hevet furien (moi) ned på jorden og i gang med arbejdet. Og så går det også. Selvfølgelig gør det det.

    Nu er der varm suppe og godt brød inden endnu en hverdag truer.

  • Et øjeblik...

    Sweet arms of a tune

    Jeg har længe ventet på nyt fra australske Missy Higgins – nu er hendes nye album ‘The Ol’ Razzle Dazzle’ så endelig kommet.

    [soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/52463805″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

    Vellyd i øresneglen på en onsdagmorgen, hvor min makker har rejst sig fra dødslejet (; og hvor der er udsigt til masser af møder og besøg af ‘skærmbrilledamen’.

    Vi er snart halvvejs… ferien ligger lige henne om hjørnet og selvom det bliver en arbejdsferie, så tror jeg nok lige jeg trænger.

  • Et øjeblik...

    En glædesdans

    Man burde egentlig danse en lille glædesdans… solen tittede nemlig frem lige inden den gik ned og gav også et kig til den blå himmel… en kærkommen afveksling til det tunge grå ælte verden har budt på de seneste dage.

    IMG_0521-Edit

    Ude i træerne ventede småfuglene på mad. Det er sjovt, når man går langs Langbrokrovej, er man ikke i tvivl om, hvornår man passerer min have selvom man ikke kan se den. Der er et leben af småfugle i og omkring haven. Hvad skal der nu blive af dem, når vi ikke fodre længere?

    Mit foderhus bliver smidt til skrot når vi rejser herfra. Det har været flittigt brugt, men 5 vintre har taget hårdt på både træ og maling. Jeg havde håbet, at den ældre mand, der har lavet det kunne levere et nyt, men han er død. Desværre. Og hvor finder man lige så fint et hus igen?

    Jeg gider ikke pakke en eneste kasse eller rydde en eneste skuffe i dag. Poden og jeg tog et ordentlig ryk i går og jeg er bare SÅ træt.

    Jeg vil lave noget god mad, se en god film, lammetæve bedstevennen i Quiz Battle… og bare tænke på noget helt andet end flytning!

    God onsdag aften til dig!

  • Et øjeblik...

    Deep sleep

    Jeg plejer, at kaste et blik på himlen når jeg har sovet dårligt. Jeg bilder mig nemlig ind, at jeg sover elendigt, når det er fuldmåne.

    Til morgen kunne jeg ikke umiddelbart give månen skylden for den urolige nat for den var skjult bag skyerne.

    Jeg tænker, at jeg nok skal komme vågen gennem onsdagen. Den byder nemlig på dejlige ting ♥ som jeg ikke vil gå glip af.

    God en til dig og pas på dig derude i morgentrafikken… vejene i Nordjylland er lumsk glatte.

  • Et øjeblik...

    O som i onsdag og overskud

    Onsdag har været rent overskud

    • med tidligt fri
    • et møde med banken… opløftende forresten
    • efterfulgt af en lang tur på marken med Ninjaen
    • et kig i den store julekasse
    • en middag i godt selskab

    og sidst men ikke mindst… TAA DAA

    • bestilling af fødselsdagsminicruise… med bl.a. julegavepowershopping i Oslo og  2 timers Nordic spa på færgen… og det bedste er, at det er lige om lidt!

    Fik jeg sagt, at vi glæder os? (:

  • Et øjeblik...

    Hverdagsfornøjelser

    Andebryst, rødvin og lækker musik… og så på en helt almindelig onsdag. Jeg har besluttet, at jeg, når jeg flytter, skal være sådan en der laver god mad. Og pusler i haven. Dyrker tomater og rabarber. Og strikker. Eller noget.

    Og så synes jeg forresten, at jeg fortjente en smule selvforkælelse. Jow jeg gjorde. Og så tog jeg forskud på beslutningen om den gode mad.

    Jobbet trækker tænder ud lige nu. Hovedet snurrer når jeg kommer hjem.

    Heldigvis er der ro på hjemmefronten. Helt ro. Intet der forstyrrer harmonien og det gode humør. Ingen nytteløse dramaer, der ødelægger nattesøvnen. Ingen følelsesballade. Det hjælper gevaldigt, når hverdagen kræver hele min opmærksomhed.

    Det skal vare længe før jeg igen lader nogen komme ind under huden.

    Meget længe.

  • Et øjeblik...

    Ikke ubetinget tilfreds

    Jeg kan lige så godt sige det som det er: jeg er ikke skide tilfreds med de ting, der foregår omkring mig lige nu.

    Desværre er jeg uden indflydelse. Jeg kan kun se på og affinde mig med tingenes tilstand.

    Men det huer mig ikke. At I ved det!

    Men pyt… der er også mange ting at glædes over.

    Også på en onsdag.

    For eksempel kom Nanna og kæresten strygende og rengjorde Poloen.

    Den er nu støvsuget, ren og (forhåbentlig) velduftende indvendig.

    I morgen har jeg planlagt, at sende samme hvirvelvind gennem huset og så er alle spor af feriegæsterne fjernet.

    Hvis jeg nogensinde skulle begynde at tale om at anskaffe mig en han bordeaux (racen hedder Dogue de Bordeaux), så mind mig for guds skyld om, hvad jeg har skrevet den sidste uge om det svineri, der kan følge med en sådan! Tak (:

    Til morgen nød jeg, at have kun en hund at lufte og jeg er næsten helt sikker på, at Ninjaen også nød/nyder at have sin mattes udelte opmærksomhed igen.