Det er squ da også kun hende tossen fra det røde hus og hendes hund, der finder på at tage til stranden i snevejr… eller noget! Men det var altså dejligt… trods kulde, blæst og sne.

Hverdagen overrumplede mig og pludselig er dagene igen alt for korte og med alt for lidt tid til det, der gør mig godt.

Min makker lagde sig syg (igen) og allerede fra første minut efter ferien var det derfor med at stramme ballerne og komme i sving. Heldigvis sad ønglingsmakkeren på sin plads – med smil i sine blå øjne – og på sin sædvanlige nøgterne facon fik han hevet furien (moi) ned på jorden og i gang med arbejdet. Og så går det også. Selvfølgelig gør det det.

Nu er der varm suppe og godt brød inden endnu en hverdag truer.

Andebryst, rødvin og lækker musik… og så på en helt almindelig onsdag. Jeg har besluttet, at jeg, når jeg flytter, skal være sådan en der laver god mad. Og pusler i haven. Dyrker tomater og rabarber. Og strikker. Eller noget.

Og så synes jeg forresten, at jeg fortjente en smule selvforkælelse. Jow jeg gjorde. Og så tog jeg forskud på beslutningen om den gode mad.

Jobbet trækker tænder ud lige nu. Hovedet snurrer når jeg kommer hjem.

Heldigvis er der ro på hjemmefronten. Helt ro. Intet der forstyrrer harmonien og det gode humør. Ingen nytteløse dramaer, der ødelægger nattesøvnen. Ingen følelsesballade. Det hjælper gevaldigt, når hverdagen kræver hele min opmærksomhed.

Det skal vare længe før jeg igen lader nogen komme ind under huden.

Meget længe.