• Et øjeblik...

    Året der gik

    Tv kanalerne er ved at falde over hinanden med tilbageblik på alle tænkelige og utænkelige fronter.

    Selv har jeg ikke noget behov for at se tilbage… eller frem for den sags skyld. Jeg vil helst leve i dag – ikke i går og ikke i morgen.

    Nytårsfortsætter gør jeg mig heller ikke i, men jeg faldt alligevel over et, som jeg tænker, at jeg vil gøre til mit eget: Jeg vil bruge færre penge og helst nogen jeg har…

     Fyr den af i aften… men pas på dig selv og de andre

    gn

  • Et øjeblik...

    Godt nytår

    Det skulle afprøves, det der med fyrværkeri fotografering og jeg skal hilse og sige, at det er ikke er nemt… for hvor kommer raketterne og hvornår?

    IMG_8783

    Der kom nogle enkelte fine fotos ud af det. De her er to af dem.

    IMG_8784

    Hundene var kolde som jordbæris da det bragede løs… faktisk gjorde de mig selskab da jeg var ude med kameraet og kiggede ganske cool på den usædvanlige himmel.

    Og så vil vi forresten gå i seng. Det er laaangt over vores sengetid.

    Godnat og godt nytår!

  • Et øjeblik...

    Slut med nisselandskaber, juletræ og englesang…

    Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.

    Jeg har aldrig haft lyst til at reflektere og gøre status, når året er gået… men i år gør jeg en lille undtagelse.

    Sidste år sluttede jeg af med: Lad 2013 blive starten på alt det nye, der kommer til mig. Jeg er så sikker, som jeg kan være på, at det bliver det bedste år længe.

    intheend

    Og dét blev det.

    Ikke fordi det har budt på den store svimlende lykkefølelse (man er vel nordjyde)… men med smil i hjertet, en god mavefornemmelse og dyb tilfredshed med livet, er det alligevel blevet et af de bedste år længe.

    Det blev året hvor jeg flyttede til Hals, hvor Poden flyttede hjemmefra og hvor Lillebror flyttede ind.

    Et år hvor jeg genoptog gamle bekendtskaber, sagde goddag til nye og lagde dem på hylden, som ikke ville mig godt. Det blev også et år, hvor jeg (endelig) fik forståelse for og accepterede min introvers, hoppede på LCHF vognen, fik det meget bedre mig selv og oven i hatten tabte en stor del af det maveflæsk, der generede mig mere end jeg ville være ved.

    Når jeg kigger tilbage har det positive fyldt så meget, at jeg sagtens kan se bort fra det negative. Det eneste, der fylder op på minuskontoen er jobsituationen, som i perioder af 2013 rent ud sagt har været noget l***. Men som der står på den plakat, jeg fik af Poden i fødselsdagsgave: “Forget shit and move on“. Og det gør jeg så.

    Jeg gider godt, at 2014 fortsætter hvor 2013 slap… fyldt med varme rummelige mennesker, gode oplevelser og masser af LÅÅÅVE.

    Især masser af LÅÅÅVE.

    Fyr den af i aften… men pas på dig selv og de andre.

    nytaar

  • Et øjeblik...

    Godt nytår

    Julen er kommet og gået. Det samme er året. Næsten.

    Jeg har aldrig haft lyst til at reflektere og gøre status, når året er gået… hvorfor skulle jeg?

    Det begynder typisk smukt og nyt – men når det er slut, er der samlet både sorger og glæder i massevis. Sådan gik det også med 2012, som bød på boblende glæde men på også stor sorg.

    Der var helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men sket er sket og gjort er gjort. Livet har ingen undo knap og intet tilbageblik kan ændre ved det passerede.

    Er jeg så blevet klogere i 2012? Det er jeg… af skade ikke mindst!

    Men “Never regret anything that made you smile”, er det ikke sådan man siger. Og det gør jeg da heller ikke… livet er squ for kort til at vågne op til fortrydelse.

    Lad 2013 blive starten på alt det nye, der kommer til mig. Jeg er så sikker, som jeg kan være på, at det bliver det bedste år længe.

    Pas på jer selv derude i aften/nat.

    nytaar

     

  • Et øjeblik...

    Årh nej, er det allerede…

    Er det allerede i morgen, jeg er nødt til at smide nattøjet? Det er det vist. Nu gik det ellers lige så godt. Kunne sagtens vænne mig til kun at beskæftige mig med lige nøjagtig det, jeg gider. Men det giver ikke penge på lønkontoen og mad på bordet… og faktisk er den tilfredsstillelse det giver, at have ydet noget for de penge man får, stærkt undervurderet. Ikke at jeg kender til det modsatte. Jeg har snart været på arbejdsmarkedet på fuld tid i 32 år… kun afbrudt af en barselsorlov i 94… så kontanthjælp og understøttelse er ikke noget, jeg kender en snus til. Men alli’veller…

    Den sidste feriedag har været temmelig doven. Udover lige at få tanket og vasket sprayterpentinerne af Poloen, har jeg stort set intet lavet. Jo altså, Pelsdyret er selvfølgelig behørigt luftet sammen med kameraet. Faktisk blev det en dejlig tur, lige på et tidspunkt hvor solen kort skinnede over Nordjylland og bragte kig til blå himmel og smukke svaner på fjorden.

    Feriedagene er ved at være opbrugte. De sidste få, der står på kontoen skal gemmes lidt. Går og roder med lidt planer om en reunion med en gammel ven i London. Måske en forlænget weekend, mens Poden er i praktik i Irland eller på studietur til Paris. Måske. Lad os se. Lige pludselig tager jeg af sted, hvis jeg kender mig selv ret. Også uden at have planlagt noget som helst.

    Men først er der masser af arbejde der skal klares, familie der skal passes, venskaber der skal styrkes og kærlighed der skal dyrkes… og jeg har fundet ud af, at man kun får det ud af livet, som man er villig til at fylde i det…

    Og det gør jeg så… og håber at 2012 bliver det år, hvor jeg ikke bliver tynget ned af bekymringer eller for meget jeg skal nå. Hvor roen i maven fylder alt ud. Hvor jeg bliver trukket på plads med en lille blød lyd. Tak. Så skal jeg ikke forlange mere.

  • Et øjeblik...

    Uld i mund…

    Hvor kikset er det ikke lige, at have investeret i en hundedyr Amarone til nytårshovedretten og så ikke være i stand til at åbne den fordømte flaske? Jeg er ikke nogen slapsvans… men proppen lod sig pokkerme ikke rokke. Overhovedet.

    Nå. Men så er det jo godt at skabet også indeholder nogle fine flasker “Cotes du Rhône”… og så drak vi da bare det dobbelte… for sådan lige at få prisen til at passe!!!

    Dét skulle vi så måske ikke ha’ gjort..!

    Og så startede 2012 forresten med sms panik. Når vi nu ikke kunne være sammen og dele kram og pandekys, så skulle Poden og Mændeneimitliv selvfølgelig ha’ en hilsen… lige der kl. 24. Men alle der har været der, ved hvor fårking umuligt netop dét er. Altså startede jeg året med at råbe RØV… tænker det ikke bliver sidste gang… eller noget!

    Nytårsfortsætter? Ikke her! De holder ikke en meter alligevel. Altså bortset fra, at jeg vist nok kom til at love et helt særligt menneske, at jeg vil gøre mit allerbedste for at være den ven han fortjener. Jeg tænker, at det burde være til at overholde… netop fordi han selv er en af de sjældne. Og den slags løfter er vel heller ikke, at regne som et nytårsfortsæt… det er jo altid sådan noget med at tabe sig eller intentioner om at skulle motionere helt vildt.

    Den rødhårede sov sig gennem aftenen. Hun er ikke den, der sådan hidser sig op over noget… og den smule fest og ballade var i hvert fald ikke nok til, at hun gad lette sig fra fatboyen.

    GODT NYTÅR derude… jeg håber, du kom godt og sikkert ind i det!

     

  • Et øjeblik...

    På den sidste dag…

    Der er ikke mange timer tilbage af 2011. Årets sidste dag er startet eventyrlig smuk og… ikke mindst… isende kold.

    Jeg har aldrig haft ret meget lyst til at spekulere og gøre status over det år, der er gået. Nøjes blot med at konstatere, at også 2011 startede smukt og nyt… og som året gik, blev der samlet både sorger og glæder i massevis. Som der jo gør. Og i år måske flere end nogensinde. Både af de gode og af de mindre gode.

    2012 tegner knap så lyst fra starten. Synes jeg har en del at tumle med – men alligevel vælger jeg at tro på, at det bliver et fantastisk år for Poden og jeg… fyldt med varme rummelige mennesker, fede oplevelser og masser af LÅÅÅVE … især masser af LÅÅÅVE ♥

    Fyr den af i aften… men pas på dig selv og de andre…

  • Et øjeblik...

    All you need is….

    Sidste år gik mit nytårsfortsæt på, at jeg ville være: mere sød og mild og medgørlig… det blev mødt med en del skepsis. Og med rette. For det holdt ikke en meter og kostede i løbet af året desværre også et venskab. Man kan så spekulerer lidt i, om det overhovedet var et venskab… altså, når der ikke skulle mere til end… nå, det har jeg brugt alt for meget krudt på allerede.

    Og som Halfdan Rasmussen siger

    Hvis du vil være blid og smuk så skal du spise morgendug
    og drikke aftenrøde,
    og drysse stjerne i dit hår og gnide dine tynde lår
    med måneskin og fløde.

    Men vil du være vild og varm med hængerøv og kæmpebarm
    og fuld af narrestreger,
    så skal du kigge i et spejl og elske dine fejl
    og være som du plejer.

    Jeg har egentlig heller ikke ret meget lyst til at spekulere og gøre status over det år, der er gået. Må blot konstatere, at 2010 startede smukt og nyt – i det bedste selskab og med velmente nytårsfortsætter – men som året gik, blev der samlet både positive og negative oplevelser i massevis. Som der jo gør.

    2011 tegner også lyst fra starten og jeg vælger at tro på, at det bliver et fantastisk år for Poden og jeg… fyldt med varme rummelige mennesker i venskaber der holder, fede oplevelser og masser af LÅÅÅVE ♥

    Fyr den af i aften… men pas på dig selv og de andre… Godt Nytår!