• Et øjeblik...

    Who let the dogues out?

    Mine hunde har aldrig opholdt sig i møblerne… ikke de store i hvert fald. Jeg husker ikke om mine cockere fik lov at ligge i sofaen, men det er der sikkert andre, der kan huske for mig, tænker jeg (:

    Men de sidste par dage er jeg kommet hjem til sofapuder på gulvet og rod i tæpperne.

    Det kan da ikke være Ninjaen, der tager sig den slags friheder?

    Vel?

  • Et øjeblik...

    Jeg er ikke sur… jeg er skuffet!

    Det er ikke engang et år siden Ninjaen fik ny sækkeseng og nu er den røget til skrot…

    Jeg var ellers så glad da jeg fandt denne “Doggebag Extreme“, men den viste sig ikke at være pengene værd.

    Jeg opdagede ret hurtig, at den røde farve ødelagde mit gulv. Den har simpelthen smittet af og kun en afslibning af gulvet kan fjerne farven :-/

    Vask foregår ved kun 30 grader (og der er altså ikke nok til at fjerne lugt og snavs fra en hund) og selvom jeg har overholdt det, så var plastik coatingen ødelagt efter kun to vaske :-/

    Og for lige at sætte trumf på fiaskoen, så fandt jeg ud af i dag, at inderposens lynlås var defekt og at jeg af den grund har fyldt Store Tingbakke med krøyerkugler :-/

    L Å R T…

    Jagten på en ny og forhåbentlig bedre er indledt.

    Indtil den er fundet er Bia Bed’en flyttet fra bryggerset og ind i stuen. Den vandt jeg i 2007 i en designkonkurrence af et logo til DdB specialklubben. Jeg har ikke set den til salg nogen steder i DK for den var også et godt alternativ og altså noget mere holdbar en de sækkesenge hun hidtil har haft.

     

     

  • Et øjeblik...

    Kunsten at være lykkelig…

    Kunsten at være lykkelig, består i at gøre sine glæder enkle…

    Både Peter Plys og kineserne er krediteret for ovennævnte citat. Ninjaen er græsk katolsk… i hendes tilfælde holder citatet hele vejen. Uanset.

    En tom strand, noget vand, en tennisbold og et par hænder, der gider kaste… enkelt og nok til at gøre hende lykkelig.

    Vi var helt derude på kanten, hvor mobilen jævnligt advarede om manglende signal. Skagboen, Ninjaen og jeg.

    Vi gik de 6 km mellem Ejstrup og Tranum. Og tilbage. Et par herlige timer i dejligt solskin, hvor vi fik vendt verdenssituationen. Både den store og den lille.

    En skøn lørdag i det dejligeste selskab… og den er ikke slut endnu!

  • Et øjeblik...

    Ondt i knolden…

    En enerverende hovedpine fra morgenstunden (som ikke engang Pinex kunne tage livet af) har ødelagt hele min torsdag. Og ikke bare føler jeg mig som udskidt æblegrød, jeg ser også sådan ud. Og har forresten også opført mig som sådan (kan man det egentlig?).

    Øv.

    I morgen bliver bedre.

    Det skal blive bedre for jeg har en date. Og skal spise ude og hvad har vi.

    Ninjaen er heldigvis ligeglad. Både med hovedpine, dårligt humør og æblegrød.

  • Et øjeblik...

    Shinobi no Mono

    Hmmm… jeg tænker, at Ninjaen måske alligevel ikke er en Ninja så. Hun er i hvert fald ikke en man sådan lige overser.

    Men måske kan hendes matte opnå betegnelsen… (:

  • Et øjeblik...

    Exhaaale

    Hjemme igen efter et par dages befriende dårligt selskab, mæt af sol, saltvand og masser af latter.

    Et åndehul fra hverdagens trivialiteter og privatsfærens fnidder… og præcis hvad jeg trængte til.

     

  • Et øjeblik...

    Ninjaen…

    I går var jeg en hund.
    I dag er jeg en hund.
    I morgen vil jeg sandsynligvis stadig være en hund.

    Suk!

    Der er ikke meget håb om fremgang.

  • Et øjeblik...

    Fornemmelse for forår

    Jeg kedede mig bravt på jobbet og blev hurtigt en plage for både kollegaen og bedstevennen, som så må underholde… ingen havde tid i dag… og så var der ikke langt til beslutningen om at holde fri allerede til middag.

    Udover flekstimerne kostede det også lidt penge for jeg lod vejen hjem gå inden om Aalborgs butiksstrøg. Min lille bitte Eastpack taske kunne hverken rumme iPad eller Notebook, så hvor nødigt jeg end ville, så måtte den vige pladsen for en lidt større af slagsen.

    Jeg faldt for en lækker lædersag fra “Tiger of Sweden”… ja altså indtil jeg så, at prisen var knap 1700 kr.!!!  Det blev igen en sort Eastpack lærredstaske… lidt større… så varer det 100 år før jeg behøver skifte den ud, tænker jeg.

    Hjemme igen blev taske og brosten skiftet ud med Ninja, Canon og Hammerbakker.

    (der sad så god en r** i de der løbetights, at jeg var
    lige ved at gå ud foran taxaen i bar befippelse (; )

  • Et øjeblik...

    Fruens lange arm

    Det værste ved at lufte hund i aftenmørket, er det enorme træk man får i armen, når den røde ninja med 180 i timen sætter afsted efter en (uset) kat, der springer op lige foran næsen på hende.