• Et øjeblik...

    Harry Houdini

    Ninjaen er i løb og derfor henvist til bryggerset, når jeg ikke er hjemme. Der er lukket til resten af huset med et børnegitter og det har aldrig været noget problem.

    Indtil i dag.

    Da jeg kom hjem befandt hun sig på den forkerte side af omtalte gitter.

    Jeg ved godt, at hun ikke aner hun er på afveje, men hun har sikkert hurtigt fornemmet min misbilligelse for hun præsterede den ene overspringshandling efter den anden (:

    Houdini…

  • Et øjeblik...

    Hun spiser børn til frokost

    For lidt siden stod der et par tyndbenede ti årige uden for min dør, “Må vi gå med din hund?”.

    At dømme ud fra tykkelsen på deres arme og ben vil jeg vurdere at Ninjaen vejer det dobbelte… af de to til sammen vel at mærke… mindst!

    Jeg var lige ved at svare, “Hvad tror I selv“.

    Det gjorde jeg selvfølgelig ikke, men forklarede dem pænt og ordentligt, at det nok ikke var en god ide alene pga. hendes størrelse og styrke.

    Det har været sommerens hit blandt gadens tøsepigebørn… “at gå med hund”.

    Der er en vrimmel af 8-10 årige piger herude, som løber skrigende rundt med forvirrede hunde i bånd. Hunde i alle størrelser fra Berner Sennen til Cavalier King Charles Spaniel

    Ja beklager piger, men jeg lægger altså ikke hund til.

  • Et øjeblik...

    Mere dyrevelfærd

    Vi gør opmærksom på, at ingen dyr kom til skade under optagelserne :·)

    2½ cm underbid… på hovedet!

    (hun trænger da vist i øvrigt til at få voksbehandlet den hage)

  • Et øjeblik...

    Cobber House´s Arabella hedder hun sådan helt officielt. Hun er født hos Bageren i Mou og er én ud af ti hvalpe i et kuld. Alle tæver i øvrigt. Hun vejede ved fødslen 435 g. Den er øget betragteligt siden. Vægten altså.

    Hun er af meget fin familie. Hendes farfar hed Nirvana Kwan og var Fransk- og international Champion, Fransk Klubvinder og Verdensvinder i 2001. Hendes farmor var næsten lige så fornem.

    Jeg tænker, hun er kold som jordbæris. Både med fødselsdag og afstamning.

    Hvis bare hun får noget at æde og nogen gider nusse hende bag ørene, så er hun godt tilfreds med livet… og med os.

    I går var jeg en hund.
    I dag er jeg en hund.
    I morgen vil jeg sandsynligvis stadig være en hund.
    Suk!
    Der er ikke meget håb om fremgang.
    ~ Nuser ~

     

  • Et øjeblik...

    Dovne køter

    Vækkeuret ringer stadig 04:45 selvom tunnellen igen er farbar. Jeg elsker simpelthen, at kunne gå hjem kl. 14:00… og jeg fik jo sådan set carte blanche fra chefen inden han gik på ferie til i 3 uger at ændre min mødetid, sååååå…

    Ninjaen synes ikke, det er nær så fornøjeligt. Hun er møj svær at få ud af fjerene og så snart hun har gjort sig ren, er hun ikke til at trække en meter mere.

    Jeg tror end ikke tæpperne når at blive kolde, før hun er tilbage i drømmeland.

    Hun giver ny mening til udtrykket: dovne køter!

  • Et øjeblik...

    Weekend gæster

    Ejstrup strand lagde legeplads til de her to røde kæmper.

    Jeg har fået weekend gæster og for at de to ikke skulle vælte hele huset blev de smidt i Poloen og kørt til stranden, så kunne de løbe energien af sig her og ikke i min lille stue.

    Det virkede. Og nu er Rolf og Leth akkompagneret af højlydt snorken (:

  • Et øjeblik...

    Busted

    Poden greb Ninjaen i gerningsøjeblikket… snorkboblende i sofaen.

    Man ligger godt, men det er fan’me forbudt!

    Håber snart at få hendes nye Bia Bed hjem – og så foregår ophold uden opsyn vist i bryggerset fremover… eller i det mindste indtil hun har aflagt sig dén dårlige vane.

    Hrmpff… møgkøter!