• Stakkels og forsømt

    Hun skulle bare lige vide, at belønningen for aftenens arbejde tilfalder hende… måske ville blikket så være knap så bebrejdende.

  • 1. søndag i advent

    Efter en veloverstået 80 års fødselsdag har jeg planlagt, at ligge på den meeeget lade side denne 1. søndag i advent… ja altså bortset fra, at Ninjaen selvfølgelig allerede har været ude i kulden og sneen.

    Jeg tænker, at det bliver dagen hvor jeg, iført nattøj, tager hul på de 10 afsnit af Forbrydelsen, som ligger klar på harddisken… måske.

    Sent i aftes opdagede jeg en privat besked på min FaceBook, som havde ligget ulæst i næsten 14 dage. Det er ikke første gang en besked er røget ned i mappen ‘Andet’. Beskeder som havner her fremstår ikke som nye og ulæste – hvorfor og hvordan de havner der, aner jeg ikke.

    Nåmen for at gøre en lang historie kort, så var det en undskyldning fra en kvinde, som for nogen tid siden ringede til mig på jobbet og skældte mig huden fuld for at ville stjæle hendes kæreste. Jeg blev temmelig paf dengang… både over opringningen og den uberettigede anklage… og jeg blev mindst lige så overrasket over – så længe efter – at få en undskyldning.

    Jeg tænker, at begge dele kræver en vist portion mod.

    Er det i øvrigt ikke sådan, at man ikke kan bryde ind i et forhold… man kan kun bryde ud? Og er det ikke også sådan, at man ikke kan stjæle nogen, som ikke vil stjæles?

    I bagkundskabens klare lys var det i hvert fald gået op for hende, at det var hendes ‘kæreste’ og deres forhold, der var problemet og ikke undertegnede.

    Jeg tænker, at hun har ret.

  • Yippeekiyay

    “Nogen” har savnet Ninjaen… så her er hun så lige… i fuld firspring (:

    Hun har inviteret sin kæreste til at komme i weekenden. Han er en ganske ung fyr og kan nok sætte lidt liv i den gamle dame, så jeg tænker, at her bliver liv og glade dage de næste par dage.

    Der satses på godt vejr, så vi kan tage turen til vesterhavet med de firbenede.

    God weekend til dig.

     

  • Mundskænk

    I fredags stod der en stor kasse fra Oliver’s uden for døren.

    Den indeholdt foder i forskellige smagsvarianter, godbidder, skåle og testskemaer.

    Det er sorte sække kun med koder på. De samme koder er sat på skålene og vi skal så i en uge notere, hvad kun spiser først og hvor meget af hver enkelt variant.

    Ninjaen har allerede fundet sin favorit: 42618-6ID.

    De dejlige skåle, resten af fodret og godbidderne kan vi blot beholde.

    Det er ret okay at være test hund (:

  • Find hunden

    Nå okay… så svært er det vist heller ikke på den afstand (:

    Men hun er da ret godt camoufleret midt efterårsløvet.

    Det har været en smuk dag.

    Is på bilen og kig til en stjerneklar morgenhimmel og derefter sol hele dagen fra en næsten skyfri himmel.

    Den søde Rasmus og den skønne skagbo har begge fødselsdag i dag (tillykke til dem) og de kan passende deles om æren for det smukke vejr.

    Og så er det fredag.

    Bliver det overhovedet ret meget bedre? (:

  • Det er muligt

    Der var en der skrev til mig på et tidspunkt, at Ninjaen må være “Danmarks mest fotograferede hund“.

    Jeg tænker, at det er måske rigtigt og at jeg måske burde udvide repertoiret. Bare lidt.

    Men det bliver ikke denne søndag. Den er nemlig tilbragt sammen med ovenstående oppe i bakkerne og da hun ikke kan stå bag kameraet, må hun nødvendigvis være foran.

    Jeg håber, I tilgiver den lidt ensformige brug af model.

    Lidt endnu.

    Som kompensation kan I komme med ud i ‘min skov’, som den ser ud sådan en søndag i oktober.

  • Crash test

    Sådan ser det ud ét sekund før en kollision med 50 kg. Ninja. Det udløste en hjertelig latter og og sendte vaskemaskinen på job. Markvejen var nemlig mudret og våd og kostede vask af både jakke og bukser.

    Ninjaen skulle have være forsynet med kamera for det har sikkert set sjovt ud fra den anden side også (:

  • Where do you go to disappear?

    Søndag nød Ninjaen og jeg frugten af lørdag morgens tidlige start og lørdag aftens date: huset var shinet og beboerne toplækre… så søndag var helt vores egen med plads til at fylde i nøjagtig hvad der faldt os ind.

    For de der kender os, kan det ikke overraske, at Poloen bragte os til Vesterhavet.

    Flere fotos af badedyret her… hvis du har lyst.

    Solen skinnede smukt og jeg kan ikke lade være med at bliver overrasket over, at jeg stort set altid kan have dette skønne sted ganske for mig selv. Jeg tænker, at det måske hænger sammen med, at stranden er en del af stort militært område og at der derfor ikke er sommerhusbeboere, der benytter det.

    Jeg klager ikke. Tværtimod. Ninjaen nyder friheden fra de snærende bånd. Noget vi ikke ville praktisere, hvis vi kunne genere nogle andre strandgæster. Det er ikke helt lovligt endnu. Først 1. oktober er det tilladt at lade sin hund løbe frit, men igen… hvem skulle hindre mig i at tage lidt forskud på friheden? Millitæret?

    Nu hvor jeg er kommet hjem kan jeg se, at jeg måske skulle have svinget hækkeklipperen og græsslåmaskinen i stedet for at daske rundt på stranden… men sådan er der så meget man burde!

     

  • Honeyyy Hoooneyyyyy

    Honey er en temmelig gammel og temmelig overvægtig Corgi. Ejet af en lige så temmelig gammel og temmelig overvægtig dame.

    De færdes normalt i et adstadigt tempo. Begge to. Honey uden snor. Uden det giver anledning til problemer… alderen og overvægten sætter en naturlig begrænsning.

    Men en dårende dejlig Ninja, som i øjeblikket dufter uimodståeligt kan fyre op under selv den fedeste gamling.

    I hvertfald ignorerede Honey sin ejers desparate kalden og satte kurs mod den uimodståelige.

    Hvad han havde tænkt sig at stille op med med hende, sine korte ben og enorme korpus melder historien intet om (:

    Det er ikke en væltet Corgi… det minder bare om det.