• Lad det bare blive sommer

    Dette er min sidste arbejdsmandag i et par måneder og så starter min sommer for alvor med lange weekends, Tour de France, cykleture til stranden, sviptur til Sverige, fototure ud i verden osv.

    Det eneste jeg er lidt ked af er, at det bliver på egen hånd og ikke i selskab med Lillebror, men måske kan jeg låne sjove Jack og hans menneske et par dage.

    Min egentlige sommerferie ligger først henne i august, ganske som den plejer.

    Jeg har bestilt to uger, men jeg overvejer måske at forkorte den med nogle dage.

    Jeg skal bruge en uge igen i efteråret, når Poden og jeg rejser til London og jeg har i virkeligheden ikke noget, jeg skal bruge to uger på.

    Eller dvs. at jeg har planer om langt om længe at få malet stue, køkken og entre. Det trænger noget så frygteligt, men det behøver jeg jo ikke bruge 14 dage på.

    Nu skal den her sidste mandag lige overståes – sæt i gang Frk. Bech.

    0
  • Fem på en mandag

    Efter kollegerne har brændt de sidste feriedage af, var vi igen fuldt bemandet. Oven i købet med tilskud af en kvik og interesseret 20 årig, som det næste lange stykke tid skal hjælpe til i afdelingen. Først og fremmest med Win10 udrulningen, men også med andre opgaver. Velkommen til ham.

    Nevøen scorede 4 mål mod Vejle i ‘reservedelsturneringen’ som den er kommet til at hedde i min mund. Vist det mest opløftende, der pt. er at sige om aalborgensisk fodbold.

    Intet nyt under solen på bilfronten. Jeg er fortsat godt kørende i Yaris. Og det er okay… Toyota kan tage den tid det tager at samle iGo ordentligt.

    Jeg har måske bestilt dobbelt op på mad hele ugen i kantinen. Måske. Jeg husker det ikke og kan ikke finde kvitteringerne, men jeg har både suppe og hovedret med hjem i dag. Pyt, der er plads i fryseren.

    I aften planlægger jeg sidste afsnit Netflix serien i ‘Mord i Wales‘. Den kan sagtens anbefales.

    0
  • Var det ikke forår?

    Jeg blev taget lidt på sengen… jeg havde ikke hørt at vinteren skulle vende tilbage, så jeg havde hverken hue eller vanter med på strandturen.

    Heldigvis har jeg strikket tørklædet langt nok til, at det kan varme både ører og hals.

    Og det var nødvendigt.

    Der var pivstorm og vinden bed fra sig.

    Oven i hatten var det højvande, så øen var utilgængelig.

    Havde jeg vidst det, var vi fortsat en kilometer længere og valgt at lægge turen i skoven, hvor der også er læ.

    Mandag blev i det hele taget ikke rigtig min dag.

    Jeg har haft ondt i dag. Hele dagen. Ikke voldsomt, men nok til, at jeg heletiden er bevidst om, at jeg har en skulder/overarm. Brand irriterende,  hvis du spørger mig.

    Til gengæld var det den sidste arbejdsmandag i to måneder… det opvejer det meste 🙂

    0
  • It’s oh so quite

    Den første måned.

    Den første mandag.

    Den første strandtur.

    Det blev en af de smukke.

    En af de kolde.

    En af de stille.

    0
  • Sommermandag

    Ugen er startet ganske sommerligt.

    Vi har været ude det meste af dagen og fik, efter mange tilløb, endelig taget hul på feriens to-do liste. Der er nu muligt faktisk, at gå ind i mit skur og jeg er skide godt tilfreds med dagens indsats. iGo’en blev fyldt med affald, gamle urtepotter, klapstole, osv., der endte på genbrugspladsen.

    Udover oprydningen har jeg bidraget med en tegning/model til en eksamensopgave, kantet og slået græsplænen, klippet buske, luget og 117 andre småting.

    Det er ikke uden grund sommerfuglebusken har fået sit navn. Dens nektar må være seriøst velsmagende for sommerfuglene ankommer i stort tal. Mandag har været vindstille og givet rig lejlighed til at kigge nærmere på de smukke skabninger, som hovedsagelig var Dagpåfugleøje, men indimellem så jeg også et par Admiraler,

    0
  • Strandet hval set i Hals

    Vi nåede ikke i nærheden af tretten kilometer i dag. Kun knap det halve.

    Benene er ømme og den store vabel jeg har under foden gør ondt.

    Vi restituerer – både Lillebror og jeg – og mindre ture kan også sagtens gøre det.

    Vinden var kølig – i forhold til weekendens – og opfordrede ikke til at smide tøjet og hoppe i. Selv Lillebror foretrak blot at smide sig i vandkanten.

    965A0230

    Arbejdsdagen blev sådan en, hvor de negative vipes var fremherskende… der rør sig ting, som jeg er ikke helt kan blive klog på og kun har hørt i brudstykker fra telefonmøder-/samtaler, men jeg tænker, at de på et eller andet tidspunkt skal frem i lyset.

    I stedet for at lade bekymringerne fylde, i førte jeg mig headset, loggede på Spotify og lod BobD underholde mig, mens arbejdet gled gennem fingrene.

    You know, I once knew a woman who looked like you
    She wanted a whole man, not just a half
    She used to call me sweet daddy when I was only a child
    You kind of remind me of her when you laugh
    In order to deal in this game, got to make the queen disappear
    It’s done with a flick of the wrist
    What’s a sweetheart like you doing in a dump like this?

    0
  • Mørkedage

    Min arbejdstid er ret fleksibel og jeg kan derfor møde så tilpas tidligt, at jeg kan gå hjem allerede kl. 15… alligevel er det svært at nå hjem inden det bliver mørkt og det bliver kun værre den næste måneds tid.

    Mandag bød oven i købet på regn. Det gjorde eftermiddagen ekstra mørk og jeg skal blankt erkende, at jeg ikke synes det er særligt fedt at trave rundt i skoven i mørke. Heller ikke selvom jeg er i selskab med Lillebror.

    Bortset fra problemerne med at nå ud i lyset på hverdage, så trives jeg fint i vinterhalvåret. Temperaturen passer mig, der er ingen insekter og det der med stearinlys er da også ganske hyggeligt…

    IMG_3507

    Julen er begyndt at snige sig ind i stuerne. En skæv gran pryder sofabordet og får sikkert selskab inden længe af kogler, mos og flettede stjerner.

    I aftes kom min søde Pode med adventskalender til mig. Sådan en har jeg ikke fået siden jeg var barn, så det glæder jeg mig til,

    Derudover medbragte hun en gave fra Matas. Jeg lavede i sidste uge en lille opgave for dem og det blev belønnet med lækre produkter fra Shishedo.

    Det er skøøønt, at være mor til en Matas elev

    0
  • Sommerish

    Solskin, morgen i bløde bukser, hyggelig småsnak på messenger, kaffe, fotografering i højbedet, ferie, strandtur, pulled pork og coleslaw, TV2 koncert på havnen i aften, festfyrværkeri…

    – det er da okay for den første feriemandag, hvis du spørger mig!

    0
  • For meget og for lidt

    Verden blev vendt over et par G&T’s… efter den tredie, i særdeleshed den verden, der består af hankønsvæsener; fædre, mænd, ex-mænd, kolleger, dates, chefer.

    Konklusionen blev hurtigt: har det hjul eller testikler er det ensbetydende med bøvl 🙂

    IMG_1368

    Mit indre vækkeur er sat til 04:45-04:50 uagtet at jeg har mandagsfri.

    I dag var dét alt for tidligt og jeg insisterede på, at vende mig om på den anden side. Jeg sov et par timer mere inden jeg bevægede mig ud i den milde morgen på hundeluftetur.

    Der ligger ingen planer for fridagen. Jeg er i de bløde bukser og i gang med  min tredie kop kaffe. Der er ikke så meget vind i dag og den skarpe sol er gemt bag et let skylag… så overvejer om ikke jeg bør udnytte det perfekte fotovejr til en tur på havnen i Aalborg… eller ZOO… eller!

     

    0
  • Mandagen kort..

    • Lønsamtale med et (beskedent) plus
    • Tour Manager start… sommerlegen kan begynde
    • Nyrøgede makreller på dørtrinet
    • En times mental opladning i mosen
    • 2½ kg rabarber er kogt, smidt i fryseren og klar til grød
    • Annonce afleveret til dyrehandleren

    Det går jo meget godt… på nordjysk er det så godt som ‘nærmest lykkelig’.

    IMG_0989

    0