Borgmestermolen, Præstens Plantage, Krebsehavet, Trekantskoven, Skallerevlerne… det er pudsige navne stederne har fået heromkring.

Der var stille på jobbet, så jeg tillod mig at smutte tidligt og få glæde af det dejlige vejr.

Hundene blev pakket i en ruf og så kørte vi nordpå til netop Borgmestermolen. Det er det sted jeg før har omtalt som Gerå strand, men som ved nærmere studie af vildtreservatet infotavle viste sig at hedde Borgmestermolen.

Det fremgår ikke hvorfor den hedder sådan og Google har heller ikke kunne give svaret. Det ærgrer mig lidt. Jeg synes, at det er lidt sjovt at kende lokalhistorien. Måske skulle jeg prøve at spørge Biblioteksvagten – de har tit kunnet hjælpe mig med de underlige spørgsmål jeg indimellem tumler med.

Vejrudsigten lover lige så lækker en dag i morgen og jeg tænker, at jeg nemt kunne lokkes til at bruge endnu en flextime… hvis opgavebunken tillader det.

Det var første gang meget længe, at jeg skulle op på arbejde på en mandag. Jeg er ret sikker på, at det ville have været langt det bedste for mig at holde fri… men jeg tænker, at min chef ville synes noget andet.

Min skrivebordsmakker, som lod sig friste af min selvbestaltede seniororden, har fri og det gjorde ikke min lyst til at komme på job større… det er så keeedeligt, når han ikke er her. Det får du mig selvfølgelig aldrig til at sige… han skulle jo nødigt tro noget!

Det har været en meget mærkelig weekend og for første gang i 100 år har jeg faktisk kedet mig.

Da jeg gik på weekend var det med en forventning om, at der skulle ske noget spændende… men det skulle der så alligevel ikke.

Åbenbart!

Jeg hader at vente… særligt, når det er forgæves. Og i stedet for at trække på skulderen og sige pyt, så bliver jeg irriteret og skuffet og vred – og kan slet ikke finde ud af gå i gang med noget andet – for hvad nu hvis..!

Den dør er så lukket nu og jeg finder tilbage i min egen verden.

I live in my own little world – but it’s okay, they know me here!

Natten til mandag blev forstyrret af drømme, hvor min sædvanlige klodsethed var skyld i flere katastrofale uheld.

Jeg tager det som et varsel og undlader at betjene farlige redskaber eller kaste mig ud i andre risikofyldte aktiviteter resten af dagen (:

Jeg holder F R I og det betyder, at jeg – uden den mindste dårlige samvittighed – kan fylde i dagen præcis hvad jeg har lyst.

Og altså også nærmest ingenting (:

Lillebror og jeg har en aftale med Aoife  – der skal klippes klør… eller vi skal i det mindste forsøge.

Han er bestemt ikke glad for, at man rører ved hans poter, så jeg forventer, at det kan blive noget af en gladiatorkamp med 61 kg. muskelbundt.

Lige nu ligger han i lykkelig uvidenhed om hvad mandagen indebærer af ubehageligheder 😉

Mandagen ligner mere en indedag end resten af weekenden har gjort. Det blæser voldsomt og selvom solen titter frem over Nordjylland så tror jeg, at det bliver noget med lidt praktiske indendørs sysler.

Der er altid nok at gøre for en husmor.

Heldigt man ikke er sådan en 😉

Transporten til jobbet på havnen i Aalborg tager omkring 25 minutter – køreturen giver god tid til at fundere over tilværelsens stort og småt.

Til morgen slog det mig, at jeg da vist overhovedet ikke har ondt i knæ og hofter mere. Hverken om morgenen eller efter en lang travetur. For et halvt år siden kunne jeg næsten ikke komme ned af trapperne om morgenen.

På samme tidspunkt droppede jeg også sukker og stivelse i min kost… er de smertefrie led mon en sidegevinst af det?

Eller er sidegevinster kun noget man får i banko?

Uanset kan jeg nu trave mosen tynd med de to røde uden bagefter at ligne en, der har akut brug for en rollator.

Mandag bød også på to tandlægebesøg.

Et helt ordinært med undersøgelse, nul huller og tandrens.

Og et igen om eftermiddagen med røntgen og udfyldelse af forsikringspapirer efter mit stunt i november.