• Et øjeblik...

    Sun, sun, sun, here it comes

    Borgmestermolen, Præstens Plantage, Krebsehavet, Trekantskoven, Skallerevlerne… det er pudsige navne stederne har fået heromkring.

    Der var stille på jobbet, så jeg tillod mig at smutte tidligt og få glæde af det dejlige vejr.

    Hundene blev pakket i en ruf og så kørte vi nordpå til netop Borgmestermolen. Det er det sted jeg før har omtalt som Gerå strand, men som ved nærmere studie af vildtreservatet infotavle viste sig at hedde Borgmestermolen.

    Det fremgår ikke hvorfor den hedder sådan og Google har heller ikke kunne give svaret. Det ærgrer mig lidt. Jeg synes, at det er lidt sjovt at kende lokalhistorien. Måske skulle jeg prøve at spørge Biblioteksvagten – de har tit kunnet hjælpe mig med de underlige spørgsmål jeg indimellem tumler med.

    IMG_1570

    Vejrudsigten lover lige så lækker en dag i morgen og jeg tænker, at jeg nemt kunne lokkes til at bruge endnu en flextime… hvis opgavebunken tillader det.

  • Et øjeblik...

    Tete-a-tete

    Det var første gang meget længe, at jeg skulle op på arbejde på en mandag. Jeg er ret sikker på, at det ville have været langt det bedste for mig at holde fri… men jeg tænker, at min chef ville synes noget andet.

    Min skrivebordsmakker, som lod sig friste af min selvbestaltede seniororden, har fri og det gjorde ikke min lyst til at komme på job større… det er så keeedeligt, når han ikke er her. Det får du mig selvfølgelig aldrig til at sige… han skulle jo nødigt tro noget!

    IMG_1739
    Søndags tete-a-tete

    Det har været en meget mærkelig weekend og for første gang i 100 år har jeg faktisk kedet mig.

    Da jeg gik på weekend var det med en forventning om, at der skulle ske noget spændende… men det skulle der så alligevel ikke.

    Åbenbart!

    Jeg hader at vente… særligt, når det er forgæves. Og i stedet for at trække på skulderen og sige pyt, så bliver jeg irriteret og skuffet og vred – og kan slet ikke finde ud af gå i gang med noget andet – for hvad nu hvis..!

    Den dør er så lukket nu og jeg finder tilbage i min egen verden.

    I live in my own little world – but it’s okay, they know me here!

  • Et øjeblik...

    Tour de Nordjylland

    Jeg truede godt nok med at tage en mandagsslapper, men det holdt ikke. Selvfølgelig gjorde det ikke det.

    Vi tog på tur: Hals – Gerå – Dronninglund – Hjallerup – Vodskov – Hals.

    IMG_0867

    Strandtur i Gerå. Besøg hos ‘Jens’ i Dronninglund. Indkøb i Hjallerup Maskinforretning og Netto i Vodskov inden turen igen gik hjem.

    page1

    Hjemme var der dømt fri leg i haven, mens deres matte plantede roser i nyindkøbte krukker.

    page1

    Nu gider jeg så heller ikke mere.

    Mandag aften skal tilbringes i sofaen med kaffe i kruset og en skøn serie på fjernsynet. Anden sæson af Call the Midwife er annonceret frigivet på Netflix. Den har lige været vist på tv, men jeg nåede kun brudstykker… nu kan jeg få set alle afsnittene i deres helhed.

     

  • Et øjeblik...

    Mandagsfri

    Natten til mandag blev forstyrret af drømme, hvor min sædvanlige klodsethed var skyld i flere katastrofale uheld.

    Jeg tager det som et varsel og undlader at betjene farlige redskaber eller kaste mig ud i andre risikofyldte aktiviteter resten af dagen (:

    made-it

    Jeg holder F R I og det betyder, at jeg – uden den mindste dårlige samvittighed – kan fylde i dagen præcis hvad jeg har lyst.

    Og altså også nærmest ingenting (:

  • Et øjeblik...

    Mandagsfri…

    Jeg er vist blevet for gammel til lange natlige samtaler, rødvin og for lidt søvn (men for pokker, hvor var det hyggeligt mens det stod på). Klokken var kun knap 22 før jeg måtte give fortabt og gå i seng i aftes. Og så sov jeg til kl. 7 uden at vrikke med et øre.

    Hundene har åbenbart også haft en hård weekend, for de har sovet lige så længe uden at give det mindste pip fra sig.

    Jeg har mandagsfri og det er dermed helt ok fortsat at sidde her i nattøj, sippe kaffe og se morgen-tv.

    IMG_9636
    Arkiv foto

    Jeg tænker, at jeg snart pakker jeg de to røde og kører ud på skallerevlerne – det er længe siden vi sidst har været der. Jeg fornemmer, der skal speedoplades inden arbejdet kalder igen i morgen og hvor gør man det bedre end ved havet..?

  • Et øjeblik...

    Mandagsfri

    Lillebror og jeg har en aftale med Aoife  – der skal klippes klør… eller vi skal i det mindste forsøge.

    Han er bestemt ikke glad for, at man rører ved hans poter, så jeg forventer, at det kan blive noget af en gladiatorkamp med 61 kg. muskelbundt.

    Lige nu ligger han i lykkelig uvidenhed om hvad mandagen indebærer af ubehageligheder 😉

    IMG_0562-vert-1

    Mandagen ligner mere en indedag end resten af weekenden har gjort. Det blæser voldsomt og selvom solen titter frem over Nordjylland så tror jeg, at det bliver noget med lidt praktiske indendørs sysler.

    Der er altid nok at gøre for en husmor.

    Heldigt man ikke er sådan en 😉

  • Et øjeblik...

    Sidegevinster

    Transporten til jobbet på havnen i Aalborg tager omkring 25 minutter – køreturen giver god tid til at fundere over tilværelsens stort og småt.

    Til morgen slog det mig, at jeg da vist overhovedet ikke har ondt i knæ og hofter mere. Hverken om morgenen eller efter en lang travetur. For et halvt år siden kunne jeg næsten ikke komme ned af trapperne om morgenen.

    På samme tidspunkt droppede jeg også sukker og stivelse i min kost… er de smertefrie led mon en sidegevinst af det?

    Eller er sidegevinster kun noget man får i banko?

    Uanset kan jeg nu trave mosen tynd med de to røde uden bagefter at ligne en, der har akut brug for en rollator.

    IMG_7863

    Mandag bød også på to tandlægebesøg.

    Et helt ordinært med undersøgelse, nul huller og tandrens.

    Og et igen om eftermiddagen med røntgen og udfyldelse af forsikringspapirer efter mit stunt i november.

  • Et øjeblik...

    Den sidste i september

    Det blev en travl jobdag.

    Min makker valgte at lægge sig syg, så jeg havde mere end rigeligt at se til. Efter 8 timers koncentreret arbejde var jeg helt ør i hovedet da jeg kørte hjem.

    Det småregnede lidt i Hals og det var særdeles velgørende, at gå en tur i mosen med hundene og få blæste tankerne ud af hovedet.

    IMG_6869
    I mangel på husnummer…

    Niels Jæger siger, at jeg skal holde mig fra mosen, når jagten i morgen går ind…. “de er skydegale i Hals“, påstår han.

    Det tror jeg på.

    Fra i morgen og indtil iveren har lagt sig, finder vi et andet sted at nifle.

    Jeg brugte også mandagen på at lave et alternativt ‘husnummer‘ og høste frø fra de sidste tomater, så jeg har til næste sommers produktion.

    Resten af mandagen … ja den skal bruges på langs i sofaen med kaffe, en yndlingskrimi på flimmeren og et par varme hunde inden for rækkevidde.

  • Et øjeblik...

    Plads til forbedring

    Det er heldigt, at jeg har fået noget ordentligt regntøj for kl. 5:30 da jeg bevægede mig ud i morgenmørket med hundene stod himmel og hav nærmest i et.

    Jeg var nu godt forberedt, for det har rykket godt i taget på æblehuset og regnen har pisket mod tagvinduet hele natten.

    Hundene synes ikke det var fedt at skulle ud og turen blev da heller ikke ret lang. De fik hurtigt gjort sig rene og vendte så om.

    Til gengæld synes de det er fedt, når de kommer hjem og skal tørres. Der kan komme ret meget sjov ud af sådan et gammel håndklæde (:

    paraplyer

    Godt man ikke har fødselsdag i dag… der er god plads til forbedring til næste år… men tillykke alligevel! (:

  • Et øjeblik...

    Tænk hvis…

    Jeg havde – lykkeligt – glemt alt om det der arbejde. Men til morgen bankede hverdagen på igen.

    Det var ikke svært at komme op.

    Jeg har været oppe og ude kl. 6 det meste af ferien… men det var svært, at sætte sig på kontorstolen og så vide, at der ville gå 7 timer før jeg kunne køre hjem igen.

    IMG_5094

    Det var nu ikke så slemt da jeg først kom i gang.

    Der var mere gang i biksen end jeg havde regnet med og så går tiden pænt hurtigt.

    Og så var der jo også kollegerne som jeg, for fleres vedkommende, ikke har set meget længe.

    Det var hyggeligt at udveksle sommerferie oplevelser… ikke at jeg havde nogen at udveksle, men så kunne jeg jo drømme mig væk til Thailand, Kreta, Spanien, Frankrig og hvor de nu havde været.

    IMG_5122

    Allerhelst ville jeg glemme alt om det der arbejde. For altid. Men det kan man ikke leve af. Og man kommer slet ikke til Thailand, Kreta, Spanien eller Frankrig!

    Men tænk nu hvis…