• Et øjeblik...

    Mest af alt holder jeg af hverdagen

    Jeg kan nu godt li’ hverdagen.

    Jeg er vild med jobbet, mine kolleger, at blive udfordret både fagligt og socialt.

    Selvom mandag godt kunne have været bedre.

    Efter en nat hvor timerne sneglede sig af sted og vækkeuret ringede alt for tidligt blev mandagen lang.

    Meget lang.

    I morgen rejser feriegæsterne hjem og Poden returnerer fra det spanske.

    Selskabet har været hyggeligt.

    Rigtig hyggeligt.

    Men mest af alt holder jeg af hverdagen.

  • Et øjeblik...

    Endnu en

    Det har været endnu en af de nætter, hvor tankemyldret fik overtaget og roen ikke ville indfinde sig.

    Det bliver vist en lang mandag :-/

  • Et øjeblik...

    Kvinder er bedst, når de holder kæft

    LIX tallet er fratruende lavt i Peter Lundins “En morders bekendelser“. Hvis ikke  jeg vidste bedre, ville jeg aldrig have gættet på, at en journalist havde været ghostwriter på den. Den er sat med store typer som en børnebog og kunne snildt markeres med LET LÆST. Det er dog langt fra en børnebog.

    Det er herfra indlæggets overskrift er hentet og efter at have læst halvdelen tænker jeg, at bogen retteligt burde hedde “En narcissists bekendelser”.

    For hvis bogen mangler sproglig elegance, er den til gengæld rig på indsigt i et sygt sind.

    Den er gruopvækkende uhyggelig i sin selvforherligelse af alfahannen Peter Lundin… efter min mening langt mere udhyggelig læsning end beskrivelserne af hans egentlige handlinger.

    Man kan diskutere om han overhovedet skulle have haft lov at udgive bogen. Jeg ved at bølgerne går højt i Norge pt. hvor Anders Behring Breivik skriver på en bog… skal dømte forbrydere have lov at tjene penge på deres forbrydelser? Eller er de lige som du og jeg omfattet af ytringsfriheden?

    Det er nu ikke godnatlæsningen, der har spoleret min nattesøvn og givet en skod start på mandagen med kort lunte og manglende overskud til følge.

    Nej, det er squ min egen skyld – og derfor overskriften: Kvinder er bedst, når de holder kæft.

    Jeg er i hvert fald nogen gange :-/

    Det bli’r en laaang mandag…

  • Et øjeblik...

    Skod dag

    Det var præcis så forvirrende og frustrerende at være på job i dag som forventet efter weekendens POB migrering.

    Næsten som at være tilbage til de første dage i det nye job. De første timer gik med at famle i blinde, konferere med kolleger om de erfaringer de havde gjort fra morgenstunden og lige så stille fandt vi nogenlunde rundt i den nye POB verden. Så godt at vi kunne oprette opgaver og ekspedere sager.

    Der er noteret lange lister med uhensigtsmæssigheder, fejl, funktioner som er fjernet… eller måske blot gemt et andet sted og ønsker til forbedringer.

    Men troede jeg, at jeg havde haft en skod dag, så var det intet mod hvad Poden kunne stille op med.

    De havde gjort ornestalden ren OG kastreret smågrise.

    (i den forbindelse tør jeg godt påstå, at billedet er et FØRbillede)

    Det er sikkert de fleste bekendt, at sidstnævnte foregår uden bedøvelse. Poden var bestemt ikke fornøjet… men ved godt, at det er sådan det foregår. Både på skolen og i landbruget.

    Men derfor behøver man ikke billige det.

    Der har været adskillige episoder hun har opponeret med.  Både i ko- og svine stald.

    Som hun siger er ikke nødvendigt at sparke til soen for få den til at flytte sig… lidt mindre puf kan sagtens klare opgaven.

    I det hele taget er hun stærkt utilfreds med den måde dyrene behandles på af visse dele af personalet på Agri College.

    Jeg har meget meget svært ved at forstå, at man på en landbrugsskole tolererer den unødige hårdhændende behandling af dyrene. Jeg mener… det er da et skidt sted, at lære dem den slags. De skulle langt hellere lære dem om dyrevelfærd, så de blev klædt på til at gå ud og flytte holdninger.

    Jeg tror godt, jeg tør sige, at hendes fremtid ikke ligger i landbruget!

     

  • Et øjeblik...

    Rise and fall

    Lidt lækker vellyd på en regntung mandag og første arbejdsdag efter ferien.

    Det har faktisk været ret okay at være på job igen. Samværet med kollegerne, ping pong med bedstevennen, den faglige udfordring… det er alligevel ikke det værste, der kan ske.

    Slet ikke på en regntung mandag.

    Heldigvis.

  • Et øjeblik...

    Safari med tekniske problemer

    Jeg drømmer om en fotosafari i Sydafrika, Botswana, Ecuador eller noget lignende eksotisk… men det er lidt langt at køre i Poloen, så indtil videre må Ebeltoft gøre det.

    Ree Park var destinationen for feriens første udflugt. Det er en kæmpe park, 70 hektarer, hvor man uden problemer kan få 5-6 timer til at gå.

    Det blev til en millionmilliard billeder af papegøjer, pelikaner, bjørne, løver…

    …giraffer, æg, æsler, strudse, oddere, kameler, guider osv.

    Jeg havde gerne set et tyndt skydække for den der skarpe sommer sol og de dertil hørende skarpe skygger, er jeg ikke gode venner med, når jeg skal fotografere.

    Det blev en rigtig hyggelig dag, hvor eneste streg i regningen var, at Poloen tabte udstødningen. Altså den faldt ikke af, men gummiophænget røg (for 2. gang inden for et halvt år i øvrigt) og jeg måtte binde det op så godt jeg kunne. Bagagerummet indeholdt udelukkende nylonsnor og I kan sikkert godt regne ud, hvordan det gik… nemlig, det smeltede… så vi måtte stoppe på motorvejen på vejen hjem og binde det op igen.

    Ærgerligt, for nu er jeg nødt at til skal have bilen på værksted inden vi kan begive os ud på morgendagens udflugt, som bringer os til… who knows!

  • Et øjeblik...

    Gult er godt for øjnene

    – eller er det grønt?

    Whatever.

    Blåt er faktisk også ret okay.

    Særligt når farven sidder i et par smukke øjne 🙂

    Ønlingskrivebordsmakkeren var igen på sin plads efter en uges ferie og gjorde mandagen til en af de bedre. Som altid var det godt at se ham og vi fik vendt den sidste tids ups and downs… som mest har været downs. Men det er okay og jeg har det, efter omstændighederne, okay.

    Der er plads til smil og latter… og så kan det ikke være helt slemt.

    Lige pludselig – meget snart – er ‘han’ blot “somebody that I used to know“. Det kan kun gå for langsomt.

    Det er sidste arbejdsuge inden jeg holder sommerferie og så er det, at vi godt gider noget med tørvejr, sol og en temperatur på et par og tyve grader. Tak!

  • Et øjeblik...

    Early bird

    Når man flytter sin arbejdstid en time og i stedet for at møde kl. 7 stempler ind kl. 6, er der bestemt ingen problemer med at få en parkeringsplads. Faktisk har poloen hele nederste p-dæk for sig selv (:

    Ikke at der er trængsel om pladserne kl. 7 heller, for mange mange af mine kolleger har påbegyndt deres ferie, så der er god plads både på parkeringspladsen og på kontorene..

    Eneste sted der ikke er god plads er i Limfjordstunnellen og det er derfor, jeg har valgt at møde på det tidspunkt.

    Det er lige før jeg kunne ønske mig, at det var en permanet arbejdstidsændring og ikke noget der ophører, når tunnellen igen er farbar i begge rør, for selvom det er tidligt at stå op kl. 4:45, så kommer belønningen så sandelig, når arbejdstiden så slutter allerede kl. 14.

    Det gider jeg nemlig godt..!

  • Et øjeblik...

    Mandagen kom og mandagen gik…

    Jeg ved ikke, hvad der gik galt denne mandag… måske egentlig bare det hele! Dårlig søvn, bekymringer om alt og ingenting, ubetænksomhed, erkendelsen af at noget er uigenkaldeligt slut, skuffelsen over at bliver svigtet… igen.

    Der er langt til smilet, langt til munterheden og langt til den sædvanlige mig!

    Lidt lettere blev det da jeg kom hjem og blev mødt af min altid glade rødhårede veninde… vi kørte til fjorden, sparkede til en pind og råbte røv.

    Og smukt var der dernede… med sol på den ene side og sorte skyer på den anden… meget passende for humøret denne mandag, tænker jeg!

    …i morgen bliver bedre.