-
Beachboy in spe
Endelig virker det som om Bob finder fornøjelse i at gå en tur ved stranden.
Vejret var dejligt og uden vind – og vi opholdt os derude en hel time.
Vi gik selvfølgelig ikke en time, slet ikke, men tog os rigtig god tid til at undersøge stedet.
Jeg satte mig på mit hemmelige sted og kort efter skred han på opdagelse omkring de joller, der er trukket på land for vinteren.
Der duftes og smages på skaller, tang, fiskenet, marehalm… verden er stor og ny, når man er en lille hvalp.
Vi gik også en lille smule i vandkanten, så våde poter heller ikke er ‘farligt’.
Nu skal der soves og spises og soves…
-
Den første
Jeg har bemærket, at det er ret populært at fotografere sin baby med sådanne præfabrikerede milepælskort: “i dag er jeg 8 uger”, “i dag smilede jeg for første gang” og hvad der ellers står på kortene.
De findes (selvfølgelig) ikke til hundehvalpe, men det skal ikke forhindre mig i at fejre Bobs små successer.
I dag er det længste han har været alene hjemme og selvom jeg kiggede rigtig godt efter kunne jeg ikke se den mindste lille tissetår i entreen. Og det er ikke fordi, at han ikke har været vågen i løbet af dagen. Jeg har holdt øje med ham på overvågningskameraet.
Det er ikke sådan at han med ét er fuldstændig renlig – skal han, så skal han – blæren er ret lille, men det er alligevel en stor dag.
I skoven passerede han en stor hestepære… gik et par meter før duften ramte næsen og så vendte han om. Den skulle alligevel undersøges nærmere.
Den første hestepære… også en milepæl 😉
-
På alle måder godkendt
Onsdag blev en travl dag for Bob med både 12 ugers vaccination og hundetræning.4 kg sund og tillidsfuld hundehvalp med super fin vejrtrækning, sunde led, fine øjne og ører og begge sten i pungen.
Han var i den grad godkendt af Dr. Dyr.
Jeg er så ikke så sikker på, at det modsatte var tilfældet. Efter negleklip krævede det temmelig stor overtalelse for at få ham til at tage mod en godbid 🙂
Godbidder var der mange af til aftenens træning. Han havde ikke fået aftensmad. En sulten hundehvalp er langt mere motiveret end en mæt.
Holdet består af:
en Gran Danois
tre labrador blandinger
en Border Collie
og så en Boballe mellem 11 og 16 uger.
Vi lavde kontakt- og sitøvelser.
Frikvarteret foregik ude og jeg synes ikke, at det var så god en oplevelse for Bob.
Særligt den ene labrator var meget hård ved ham. Der blev forsøgt med ‘body block’ – det er fint, men jeg synes ikke, at det er rimeligt, at det er holdets mindste hund, der skal så model til øvelsen. Det håber jeg, at der kommer styr på ellers tvivler jeg på, at det bliver en positiv oplevelse for Bob.
Udover det var det en god oplevelse og Bob var så DYYYYYGTIG 🙂
-
Smugtræning
“Medbring rigeligt med godbidder. Lækre godbidder.” lyder opfordringen fra hundetræneren.
Jeg er blevet frarådet købegodbidder, som indeholder alt muligt ‘lort’ og jeg har erfaret at Bob rigtig godt kan li’ brieost og tørret and.
Det første er noget grat at have i lommen, så nu er der klippet tørrede andestrimler i småbidder.
I rigelige mængder.
Det er i øvrigt Netto, som har andestrimlerne i deres sortiment. Rent fedtreduceret kød uden en masse tilsætningsstoffer.
Vi smugtræner ‘indkald’ og ‘sit’ og det går meeeeget godt.
Træneren har oprettet en Messenger gruppe til informationer og ud af den, kan jeg se, at vi er 6 hunde på holdet.
Jeg har ikke kunnet lure hvilke typer hunde der er tale om udover at vi i hvert fald er på hold med en Grand Danois hvalp… det bliver som at møde King Kong for den bette Bob.
Det er i morgen aften, det går løs..!
-
Fire uger sammen
Som forudset havde jeg glemt ALT om, hvor hårdt det er, at få en hundehvalp når man ikke har en voksen hund, som deltager i opdragelsen.
Jeg har været i voldsomt søvnunderskud den sidste måned, men nu er der lys forude.
Natten til fredag sov Bob fra kl. 22 og til vækkeuret ringede kl. 5:15 og i nat var vi kun oppe en kort tur kl. 02 og derefter sov han til 07:30.
Ja, faktisk var det mig, der vækkede ham på det tidspunkt.
Det giver et kæmpe overskud lige pludselig ikke at få sin søvn afbrudt hver anden time.
Når han efter så mange timer søvn bliver lukket ud i haven skal jeg så også love for, at der bliver tisset igennem.
Længe.
Det er sådan lidt op og ned med renligheden. Nogle dage har vi overhovedet ingen uheld og andre dage finder jeg en tissetår her og der.
Han er rigtig sød til at løbe mod havedøren når han skal ud og jeg er overbevist om, at de uheld vi har skyldes, at jeg ikke er opmærksom i det øjeblik han giver tegn. Han er fysisk ikke i stand til at holde sig så man skal være hurtig ved havelågen.
I den kommende uge skal han til 12 ugers check og vaccination hos Dr. Dyr.
Og til hundetræning første gang.
Særligt det sidste er jeg ret spændt på 🙂
-
Lykken er et plastik låg
. -
Tre uger senere
Det er ikke så nemt, at få Bob til at sidde stille på vægten – men det bedste skøn er at han i dag – 11 uger gammel – vejer 3430g. – dvs. at han har øget sin vægt med knap et kg. på tre uger.
En lidt svær start med en meget dårlig mave gjorde, at jeg var en smule bekymret om han tog nok på, men i sidste uge fik jeg ok fra Miriam (opdrætteren), at hans vægt stigning var rigtig fin.
Han spiser med god appetit – også andet end søstjerner – og maven er helt i orden igen.
I morgen får han den sidste pille mod giardia og så vil en test om 4 uger afsløre, om vi har fået helt has på den.
Gulve, tæpper og dyret selv skal have en tur i morgen – med grundig vask. Udendørs er vi godt hjulpet af den frost vi har i øjeblikket og så håber jeg, at vi kan sige, at det så var vores erfaring med den parasit. På forhånd tak!
-
Selvtilliden fejler ikke noget
Bob er gået i lag med et af Lillebrors ben. Hans optimisme og gå på mod fejer bestemt ikke noget og jeg behøver ikke sådan lige være nervøs for, at han får det galt i halsen.
Ellers mistænker jeg, at ALT kan gå galt i dag. Jeg har været til mammografi, men inden jeg kom så langt nåede jeg at skvatte over en skæv brosten lige uden for hospitalets hovedindgang.
Jeg slog hul på mit knæ (sjovt nok ikke på bukserne) og desværre fik jeg også et riv i min dårlige skulder.
Nu har jeg så lige hældt et helt krus kaffe ud over bord og gulv.
Resten af dagen bliver jeg på sofaen.
-
Nul grader
Temperaturen er faldet til frysepunktet og Bob er igen iført den varme trøje under selen.
Han var temmelig smart i en fart i formiddag og trængte til at blive ‘krudtet af’.
Vi gik hele vejen rundt om Præstens Plantage – en tur på 1,7 km og dermed temmlig langt for de små Bob ben. Men det hjalp. Nu ligger han og koger i sofaen ved siden af mig, mens jeg klarer den sidste times arbejde, inden jeg kan sige, at jeg går på weekend.
I formiddags måtte jeg også have fat i den lokale elektriker, som i 2016 installerede en ny vaskemaskine. Den strejker på de lange programmer og bliver ligesom aldrig færdig. Heldigvis ser det ud til, at jeg kan bruge finvaske programmet, så jeg i det mindste han vaske mit eget tøj og så må håndklæder og den slags vente til der har været en reparatør forbi.
En af glæderne ved at bo til leje – go fix!
-
Så er det med at spidse ører
Bob er indskrevet i skole… hundeskole med start den 14. januar.
En af mine venner gjorde mig opmærksom på et opslag på Facebook, hvor der blev søgt ‘kursister’ til et eksamensprojekt for en adfærdsinstruktør under uddannelse.
Første eksamen er for hvalpe.
Jeg tilmeldte Bob selvom hun søgte lidt større racer og i dag fik jeg besked om, at vi gerne måtte være med.
Det glæder vi os til. Eller jeg gør.
Det foregår på Nordjyllands Dyreadfærdsklinik, som ikke ligger ret langt fra Hals og så er det gratis.
Ren win win.
