Nu med ny vognpark

I mandags undskyldte jeg overfor elektrikeren, at der ikke var gjort rent under og bag vaskemaskinen. “” siger han så med et smil “det forstår jeg ikke, den burde du jo hive ud hver tirsdag“.

Det var selvfølgelig sagt i spøg og afvæbnede mig. Jeg tænker, at han vant til at se lidt af hvert.

Han fortalte, at han af og til var ude for nogle meget ubehagelige kontroverser mellem mand og kone af samme årsag. I et tilfælde var manden så ubehagelig overfor sin kone over den manglende rengøring, at han ikke kunne dy sig for at spørge, “hvordan ser der da ud bag DIT komfur?“.

Dét havde manden vist ikke haft noget svar på.

Jeg kan kun bebrejde mig selv og jeg har da også med møje og besvær haft vaskemaskinen ude og gøre rent under og bag den. Han behøvede jo ikke ligefrem se det samme skidt, da han leverede den nye.

• • •

I de år jeg har boet her, er samtlige hårdehvidevarer nu skiftet. Først var det køleskabet, så komfuret og i dag altså vaskemaskinen.

En af glæderne ved at bo til leje … go fix … og det koster mig ikke en krone 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *