-
Pleje og vedligehold
Jeg har det bedst med at følge de foderanbefalinger jeg får med fra opdrætteren og derfor får Bob fortsat den foder han fik da han flyttede fra Vejle.
Det er Royal Canins racespecifikke junior foder og det stortrives han på. Han vokser stødt, pelsen er fin, afføringen er fin og derudover synes jeg ikke han prutter så meget som jeg ellers har hørt at racen gør. Slet ikke.
Han spiser det tørt og med god appetit, så der er ingen grund til ikke at fortsætte med samme foder. Jeg handler hos Zooplus, hvor jeg lige har genbestilt en sæk på 10 kg. – gratis leveret til døren for kr. 350 (og det er jeg ikke betalt for at skrive).
Jeg bliver til stadighed overrasket over, hvor meget billigere det er at have en mindre hund.
Da vi hentede Bob fik vi 1 kg med fra opdrætteren og senere modtog vi 3 kg. fra Royal Canin. Selv har jeg købt 10 kg., hvor jeg knap har halvdelen tilbage… så I kan nok regne ud, at det ikke er voldsomt dyrt at fodre sådan en Bob.
Jeg har indrettet ‘plejestation’ på havebordet. En billig bademåtte fra Ikea med gummibagside og en gammel line monteret i terrassetaget… der står han så fint, når han skal have renset øre, klippet negle og børstes.
Det er nu ikke alverden pelspleje, der følger med sådan en bulldog, men en gummibørste kan alligevel godt fjerne en lidt løse hår, som jeg så slipper for herinde.
Bat ørene får masser af luft og giver heller ikke den samme bøvl som hængeører og hans størrelse gør, at jeg selv magter at klippe hans negle.
Efter lidt mere end to måneder som bulldog ejer er jeg fortsat skide godt tilfreds med mit valg.
-
Det eneste Bob ønsker sig til jul…
…er to nye tænder.Eller fire måske!
De små sylespidse hvalpetænder er begyndt at rasle ud.
Jeg forsøger at give ham noget at tygge i til at lindre de kløende gummer, så det ikke går ud over mine hænder og fødder.
Onsdag aftens hundetræning var den sidste der var planlagt.
Af forskellige årsager fortsætter vi dog en måned endnu inden vi skal aflægge en lille prøve.
Det er nok meeeget godt… i hvert i Bob’s og mit tilfælde.
Jeg synes ikke, at det går skide godt. Bob synes at gå sine helt egne veje, men jeg tænker, at det var hvad jeg kunne forvente af racen.
Vi må klø på og træne og træne og træne.
-
Fra small til medium
Vi startede i inderste hul (ved mærket) på det lille halsbånd og er nu et par måneder senere snart i yderste hul.
Afløseren er klar. Samme type blot længere og bredere. Både fordi jeg god kan li’ det og fordi det er kram.
For ikke så længe siden troede jeg aldrig, at jeg skulle få Bob til at nyde udendørslivet, men de sidste dages milde og solrige vejr har vist en helt anden side af ham.
Han gik (næsten) frivilligt med ud af hoveddøren og hen til bilen og ankommet til stranden viste han ligefrem entusiasme.
Jow jow, man tror jo nærmest ikke sine egne øjne.
Nu satser jeg på at han medbringer bare en lille bitte smule af den entusiasme til hundetræningen i morgen.
Det ville være så rart at være andet end tilskuere.
Please Bob!!!
-
Lys forude
Plus 6 grader sagde bilen og den smule mere varme i luften tror jeg, var den faktor der gjorde, at det var en top motiveret og glad Bob, jeg havde med til stranden i eftermiddag.
Han skulle ikke nødes til at gå, men sprang rundt, glad og nysgerrig.
Det blev en god tur på knap en time og efter at have indtaget en godt måltid, er Bob nu væltet om på ryggen i sofaen.
Måske er der alligevel håb om, at han ikke bare er en sofakartoffel.
-
Tid til en morfar
-
Jeg gider ikke
Papkassen Bob sov i var blevet for trang, så den er røget ud.
Hundesengen er nu i entreen og han sover i stedet i det store bur ved siden af min seng. Endnu med lågen lukket. Han skal fortsat tisse i løbet af natten og så er det rart at blive vækket, så det kan foregå i haven.
Til morgen ville han ikke ud af buret da jeg åbnede lågen. Som en anden teenager lå han og gassede sig i sine varme tæpper og lige meget hvor meget jeg lokkede, blev han liggende.
Jeg kunne godt have tænkt mig at gøre det samme. Og efter en laaaang køretur i kø, som fordoblede transporttiden til jobbet, ville jeg ønske, at jeg havde gjort det.
Vi har ikke fået en eneste snefnug i Hals, så jeg blev noget overrasket da jeg nærmede mig Aalborg og sneen væltede ned. 5-6 cm var der kommet da jeg kørte bilen ind på p-pladsen.
Bob udviste samme modstand mod at rejse sig fra kurven da jeg forsøgte at lokke ham med på en lille tur i skoven efter arbejdstid.
Fuldt påklædt til kulden lagde han sig i kurven og lod som om jeg ikke eksisterede.
Ud kom han, omend det kun var en kortere tur… kulden var ikke behagelig for nogen af os!
-
Sen vinter
Polarkulden kulminerer først midt i næste uge, men allerede i dag var det tydeligt, at temperaturen er dykket en hel del.
Ved stranden var vinden bidende kold og det er svært at forstå, at den første forårsmåned begynder i den kommende uge.
Trods kulden lokkede solskinnet mig i haven. Lidt oprydning var tiltrængt og haveaffaldcontaineren blev fyldt til randen med rådne æbler, pinde og bunker af mirabellesten.
Bob slæber ‘ting’ med ind i huset – poser, plastik, og alt muligt skrammel, der er blæst ind i haven – nu er udbuddet begrænset til pinde.
-
Lydigheds champion
… er vi ikke endnu. Om vi nogensinde bliver det er stærkt tvivlsomt, men mindre kan også gøre det og det går forbavsende godt med den bette Bob D til hundetræningen.
Kontaktøvelserne er vi skide gode til og de danner ligesom grundlag for vores videre arbejde – og så er det herligt at opleve, at hans omgang med de andre hvalpe er præget af glad nysgerrighed og intet andet.
Nogle af mine medkursister er laaaangt mere udfordrede og har hunde, der kræver en del mere arbejde.
I dag tager vi den med ro.
En lille tur ved stranden er det blevet til og ellers ligger vi på den lade side. Jeg på sofaen og Bob i en solstråle på gulvet ved siden af. Vi tanker energi til weekenden og brygger på det lille indlæg
vi erJEG er blevet bedt om at holde… om Bob eller rettere om den Franske Bulldog og hvorfor jeg har valgt netop den race.Vi har levet sammen nu i 5 uger. Det har naturligvis været hårdt. Den manglende nattesøvn og den konstante opmærksomhed en hvalp kræver trækker tænder ud.
Udover det har han fuldt ud levet op til de forventinger jeg havde qua mine weekender med Jack.
-
see scout sleep
I onsdags lærte jeg, at alt man foretager sig med en hvalp/hund skal være en god oplevelse.
Når hunde leger allerbedst bør man afbryde mens legen er god. Det samme med træningssessioner. Stop mens hvalpen fortsat synes det er sjovt.
Vores få morgengåture var ikke nogen god oplevelse. Hverken for Bob eller jeg, så indtil videre er de indstillet. I stedet går vi morgentur i haven, hvor han bliver krudtet af og får sig gjort ren inden jeg tager på job.
Siden sidste onsdag har vi gået stort set den samme tur ved stranden hver eftermiddag. Til at starte med ville han ikke gå væk fra bilen og jeg måtte bære ham et lille stykke eller lokke ham for at få ham med.
I dag tog han selv initiativ til at begynde turen. Han piler ikke længere lige i hælene på mig, men bevæger sig længere og længere væk på små eventyr. På udturen er han fri og på turen retur i bånd
Han bliver ældre, men sørme også mere tryg ved verden omkring.
I weekenden tænker jeg, at vi prøver om han også frivilligt vil forlade huset af hoveddøren… det er indtil videre ikke lykkedes 🙂
-
Altså det fjæs
Brachycephal hedder den hovedform Bob har – og som i øvrigt også Lillebror havde.
Underbid, kort snude og et forholdsvist fladt ansigt.
Nogen synes med garanti, at det er verdens grimmeste hunde, men det er åbenbart det look jeg falder for, når jeg skal vælge hund.
I morgen er det 5 uger siden vi hentede ham i Vejle og jeg har ikke fortrudt mit valg et sekund.
Gu’ er det hårdt at have en hundehvalp, men selskabet og det sjove og givende opvejer sagtens den manglende søvn og de mange udfordringer det også giver.
Hvalpetiden er jo ret kort. Poden synes nu aldrig han skal blive større, men jeg er ikke helt enig. Den ro, der er over en voksen hund er trods alt at foretrække på den lange bane.
