-
At holde ud
I kantinen er det tyndet godt ud i personalet… de er corona ramte og fortsætter tendensen kan vi vinke farvel til frokosten senere på uge.
Det overlever vi nok, men med det stigende smittetryk og de ikke-eksisterende restriktioner kunne jeg frygte, at det bliver en situation, som vi kommer til at se mange steder.
En ting er sikkert… jeg bliver (igen) hende weirdoen, der kommer til at bruge mundbind indtil smittetrykket er faldet.
Fordi jeg ikke gider være syg og fordi jeg vil ikke smitte min gravide datter. Jeg kan sagtens holde det ud indtil foråret kommer og smitten forhåbentlig er faldet betragteligt. Det tror jeg, at det fleste ville kunne.
Vi har talt om det på kontoret og ved frokostbordet. Er det gået for hurtigt. Er det for tidligt, vi har har smidt alle forbehold overbord?
Jeg er bestemt ikke alene om at mene netop det og bliver heller ikke den eneste, der fortsat bliver set med mundbind i Rema og med plastikhandsker ved frokostbuffeten.
-
Dagen før dagen
Min næreste ven er konstateret positiv med corona.
Normalt mener jeg, at vi ser hinanden alt for sjældent… nu er jeg ret glad for, at vi ikke har fundet tid til at mødes i december.
Indtil videre er det et meget mildt forløb, men vi er i kontakt flere gange dagligt, hvis der skulle ske en forværing.
Til morgen var den kun lidt over 6 da jeg fik den første melding: alt vel… en enkelt dag med feber, hovedpine og ellers ingenting (og det er endda en mand ;-)).
På det tidspunkt gik jeg ude i Bilka.
Det lyder tosset, men de sidste ting skulle i hus til julefrokosten og på det tidspunkt af dagen bliver man ikke nær kontakt til nogen som helst.
Det var mest kun personale, der var tilstede og i færd med at fylde hylderne til hvad der sikkert bliver det helt store rykind i løbet af dagen. Det slap jeg for.
Hundenes ‘morgentur’ blev af samme grund lagt en smule senere end den plejer. Jeg tænker de var fint tilfredse for der var ikke det mindste liv i kurven før jeg kom hjem.
Dagen igennem skal de sidste juleforberedelser klares. Jeg har pudset farmors sølvtøj, glassene er vasket op, dug og servietter ligger klar til at bliver strøget. Jeg mangler bare at grave nogle ekstra stole frem fra skuret.
Der skal også være tid til at lave ingenting, til en lur og til at strikke det sidste ærme på den lille trøje, der er på pindene.
Glædelig lillejuleaften.
-
Tjek ved det
I aftes fik jeg 3. vaccination med Pfizer/BioNTech i et nyt vaccinationscenter, der er poppet op i et tidligere FitnessWorld i City Syd.
Det fungerede fint – der var 2-3 minutters ventetid, så det var meget langt fra hvad jeg havde frygtet efter at have hørt om time lange køer.
Min venstre overarm er lidt medtaget, men ellers er jeg ikke påvirket. Det gør, at der ikke er blevet spændt ben for mine 117 søndagsplaner.
Der resterer to arbejdsdage på kontoret før jeg stempler ud til juleferien. I morgen alene og tirsdag sammen med en kollega. I det nye år vil jeg forsøge at lave en aftale om, at jeg kun kommer på kontoret når min tekniker kollega er fraværende eller skal servicere vores lokation i Aarhus.
Alle andre er sendt hjem og mit job kræver ikke fysisk tilstedeværelse, så jeg forestiller mig ikke, at det bliver noget problem.
-
Kender du det?
Når jeg får den halvårlige indkaldelse til tandlægen synes jeg pludselig, at der er både det ene og det andet i vejen… er der ikke lidt murren i den kindtand? er den tand ikke umådelig følsom overfor koldt vand?
Når jeg så forlader tandlægestolen viser det sig, at der intet som helst er i vejen med mine tænder.
I ventetiden på at få svaret på gårsdagens coronatest synes jeg, at jeg er lidt øm i halsen, at jeg er lidt varm og hvad har vi.
Jeg fejler sikkert ikke en skid!
-
En streg i regningen
Da vi landede i Aalborg i fredags måtte hus-/hundepasseren desværre fortælle mig, at han havde skadet min bil. Den havde været oppe og hænge på en betonklods, som lå skjult i noget højt græs nede ved fjorden.
Den kan sagtens køre, der er ingen mislyde og der drypper ikke noget ud af bunden, MEN – der er tre advarselslamper i displayet, der lyser.
Forsikringen er kontaktet og i morgen tidlig bliver den afleveret på værkstedet, hvor der står en lånebil klar til mig.
Shit happens og det er der bare ikke noget at gøre ved.
De dårlige nyheder stoppede ikke der.
Til morgen var jeg oppe som sædvanlig og klar til at tage på job da mobiltelefonen bimlede… jeg har været i nærheden af en person smittet med Corona, så over middag står den på PCR test i Dronninglund.
Jeg er ‘anden kontakt’, vaccineret og har ingen symptomer, så jeg er ret fortrøstningsfuld, at det blot er af forsigtighedshensyn. Det er ikke nødvendigt med isolering, men jeg bliver alligevel på hjemmekontoret indtil resultatet af testen foreligger.
Shit happens x 2…
-
Konspirationsfolket har ordet
Har du set de 4 programmer på DR2, hvor man giver 4 konspirationsteoretikere ordet og muligheden for at lave deres eget program og fortælle os alle sandheden om et valgfrit emne? De vælger at dykke ned i, hvad der forårsagede nedlukningen i marts 2020.
Du kan se udsendelserne her – det er spændende at møde mennesker, som tænker så meget anderledes.
De her 4 vil ikke Corona testes, vaccineres, bruge mundbind, holde afstand eller i det hele taget anerkende at Corona er noget, som vi behøver at bekymre os om.
Jeg har intet problem med, at man forholder sig kritisk til det man hører, ser og læser – det gør jeg selv, men jeg accepterer også, at jeg ikke forstår alt og derfor lytter jeg og har tillid til dem, som formodes at vide bedst.
Modsat mig, har de her 4 og deres ligesindende gennemskuet det hele. De har læst en lille ting her, en anden der, og så lagt de ting sammen som den endegyldige sandhed.
I samme udsendelser bliver man i øvrigt også oplyst om, at demokratiet ikke eksisterer i Danmark – det er Dronning Margrethe, der bestemmer ALT! Sammen med Bill Gates.
Og at du kan få en nøgle til at hænge fast på vaccinations indstikstedet!
Til morgen blev jeg orienteret om, at en fælles blogger-veninde er død. Jeg blev lidt rystet da jeg besøgte hendes facebookside og erfarede, at hun døde af/med Corona. Hun var stærkt modstander af at blive vaccineret og delte både på Facebook og Twitter en masse konspirationsteorier. Hun skriver, da hun for 3 uger siden fortæller, at hun er smittet: Det positive, er at når det her er overstået, så er jeg naturligt vaccineret. To be continued….
Der blev så ingen fortsættelse.
Hun var på min alder. Det er tragisk og jeg påstår ikke, at hun kunne have levet i dag, hvis hun havde ladet sig vaccinere, men måske havde hendes odds alligevel været bedre.
-
Stærke sager
Jeg har gjort en opdagelse: hundeurin er særdelses effektivt mod alger på fliserne på terrassen. Langt mere effektivt end den algefjerner jeg købte i sidste år.
Havde jeg ikke en nedrivning hængende over hovedet, ville jeg have brugt penge på enten en professionel rens eller på en højtryksrenser, men nu nøjes jeg med at lade hundene tisse derude. Det kun så være fint, at de gik lidt systematisk til værks.
Det var også stærke sager jeg fik sprøjet ind under huden i går. I løbet af aftenen fik jeg influenzalignende symptomer og en smule feber, men det var et eller andet sted forventeligt. Jeg er stadig temmelig mat i betrækket og forventer ikke de store energiudladninger i dag, men jeg tror også, at det er ganske kortvarigt og at jeg er på toppen igen i morgen.
Jeg er enormt glad for at have muligheden for at blive vaccineret. Både for være med til at bremse smitten, men også for at få muligheden for snart at kunne leve et mere normalt liv. Covid-19 bliver sikkert en spiller vi skal regne med længe og jeg tror, at vi langt ud i fremtiden skal indstille os på at skulle vise coronapas rigtig mange steder – i hvert fald når man skal rejse.
-
Så gik den weekend også
Planen var, at jeg ville have brugt weekenden på bl.a. at montere et solsejl i gården mellem de to huse, som kunne give mig en slags overdækket terrasse.
Jeg havde lånt værktøjet og købt sejl og kroge. Men jeg kan skuette rigtig greje, hvor jeg skal montere sejlet på mit eget hus, hvor taget på hovedbygning og tilbygning ikke er i samme plan… opgaven er sat på standby.
Nå men den anden plan jeg havde blev ført ud i livet.
Havebordet er slebet og malet – men inden jeg kom så langt måtte jeg på jagt efter sandpapiret til min rystepudser. Det endte med at jeg fik endevendt og ryddet op i skuret uden at finde noget, der lignede sandpapir.
Jeg var ved at give op indtil jeg kiggede i kassen med rystepudseren… behøver jeg at sige mere?!?
Søndag havde jeg tid til første vaccination med Pfizer-BioNTech. Man kan bestemt ikke klage over ventetid og ineffektivitet – tværtimod kører det efter en snor og en halv time efter ankomst var jeg på vej hjem igen.
Det er nu ved at være mere end fire timer siden og jeg kan godt mærke påvirkningen af kroppen.
Jeg har hørt om folk, der absolut intet mærkede og om andre, som i to-tre dage har influenza lignende symptomer. Hvilken kategori tilhører jeg mon?
-
Corona hår
23. november 2020 var sidste gang jeg sad i frisørstolen og nu har jeg endelig taget mig sammen til at bestille en tid til den helt store tur, men først om 4 uger. På det tidspunkt er første vaccination overstået og jeg har dermed et gyldigt coronapas, som jeg kan vifte med ved indgangen.
Mit hår er den ondelyneme også blevet langt. Hvor meget Hanne får lov at klippe af har jeg ikke besluttet. Måske kun det nødvendige. Måske til skulderen.
Kan man ikke godt have langt hår, selvom man for længst har rundet de 50, eller kommer man til at ligne en heks?
For bare ti år siden var det ikke så almindeligt, at midaldrende kvinder lod håret været gråt og langt.
Jeg har haft kort hår, endda meget kort, det meste af mit voksenliv og føler mig meget anderledes med mit lange hår. Måske endda lidt mere feminin – i hvert fald når jeg også tager kjole og makeup på (og guder skal vide, at jeg er aldrig har været feminin).
-
Resocialisering
Min dag er startet langsomt og foregået i nattøj på sofaen, med strikketøj og computeren inden for rækkevidde. Samfundet er i færd med at lukke mere og mere op, men det gør ikke det store forskel for mig – og slet ikke på en lørdag i nattøj.
Jeg er en af dem, der har haft gavn af pandemien og er blevet endnu mere bevist om mit behov for fordybelse det sidste år. Der er rigtig mange, der har mistet, mens jeg synes at have vundet.
”Jeg er stortrives faktisk,” sagde jeg på et tidspunkt til en, der spurgte, hvordan jeg klarede det under nedlukningen. Den lille forandring Corona pandemien har medført i mit liv har været positiv og jeg frygter en smule at vende tilbage til normale arbejdsdage. Misforstå mig ikke – jeg savner også at være på kontoret og at være sammen med mine kolleger, men tiden og roen herhjemme har kun gjort noget godt for mig.
Arbejdsboblen Da det i en sen alder gik op for mig, at jeg ikke er helt ‘forkert’, gav jeg slip på den forestilling, at jeg partout skal være udadvendt og det gør, at jeg ikke længere føler mig hverken kejtet og forkert. Presset om at skulle være social har været pakket væk det seneste år.
Heldigvis har jeg fået carte blanche til at fortsætte med et par ugentlige hjemmearbejdsdage – også efter corona og efter den vaccination, der venter lige om hjørnet, men skal jeg igen finde min plads i højhastighedssamfundet så kan jeg også det.
