• Et øjeblik...

    Dag 1 i min ufrivillige ‘karantæne’

    Karantæne er ikke det rigtige ord. Forebyggende hjemmeophold vil jeg hellere kalde det.

    I dag er det kommet frem at to i kontorbygningen er blevet testet positive. Vi er alle potentielt smittebærere og i går tog ledelsen i firmaet den beslutning, at sende alle hjem. Alle der KAN arbejde hjemmefra. I vores afdeling kom der først på aftenen en ‘lodret ordre’ om 2 ugers hjemmearbejde, som i dag er ændret til, at vi har et nødberedskab, der kan møde op om nødvendigt.

    Jeg kan sagtens arbejde hjemmefra, men jeg har også kolleger hvis job er hands-on på udstyret og de kan næppe lave noget de næste to uger. Men det er en situation vi må løse bedst muligt og i og med stort set alle arbejder hjemmefra, så forventer jeg heller ikke, at min kø fyldes med bestillinger af hardware.

    I går havde vi rygende travlt med at udlevere udstyr til hjemmearbejdspladser. Over middag måtte vi melde udsolgt af skærme og bede folk tage de skærme de har stående på deres skrivebord med hjem.

    Det er en nød situation og vi håber på vores kunders forståelse.

    Jeg tror hundene nyder, at have deres matte hjemme. Jeg nyder i hvert fald at kunne være hjemme hos dem. Indtil videre. Spørg mig igen om en uge… så kan det godt være jeg gerne vil på kontoret igen.

    Terrasse døren står åben og de nyder at kunne gå derud og hente en pind, grave et hul eller spise lidt græs!

  • Et øjeblik...

    Lemming effekten

    De hørte åbenbart ikke hvad damen sagde i aftes, alle dem der styrtede i Bilka, Rema100 og andre forretninger med længe åbent. Jeg har set scener på nettet hvor folk flår toiletpapir og andre varer ned af hynderne.

    Hvad sker der for folk?

    Diaré er ikke en del af symptomerne, så hvorfor er toilet papir pludselig så vigtigt?

    Der blev jo netop sagt, at der ikke er vare mangel.

    Det var godt at komme hjem og se, at Halsboerne ikke er gået i selvsving. Der er ingen tomme hylder og folk går roligt rundt i Menu.

    Ikke dermed sagt, at Covid-19 ikke påvirker mig, for det gør den. Alle i firmaet, der har mulighed for det, er sendt hjem for at arbejde og på vejen hjem i eftermiddag blev jeg ringet op af Poden som er sendt hjem i karantæne i 14 dage. Noget med en nær kollega hvis mand…

    Vi har også været tæt sammen, så på den måde er det helt sikkert fint, at også jeg er på hjemmekontoret de næste 2 uger.

    Mit lager af garn og hundemad er suppleret op. Til mig selv regner jeg med at kunne købe mad som normalt. Hvis ikke, kan jeg nemt klare en mindre hungersnød. Nemt.

    (billedet er lånt hos nationalgeographic.com)