-
Nu med knallert
I går fik hun knallertkørekort og i dag knallert… som en fødselsdagsgave sådan lidt på forskud.
Vi fandt en brugt, som kun er knap et år gammel og som blot har kørt 1600 km. Super fin og velholdt. Og til en rigtig fornuftig pris, der blev yderligere pruttet ned af “Onkel Jimmy”. Han er også den, der lægger hjelm til.
Hun må selvfølgelig først køre den når hun bliver 16 – men for søren – de 15 dage før får hende nok ikke ind på en kriminel løbebane. Mon?
-
Travlt… ikke her!
Vi er stået op til en grå og våd morgen, den sidste dag i marts. Det vil sige, jeg er stået op… poden sover nemlig endnu. Vi skal intet nå, så hun får lov, til hun vågner af sig selv. Den rødhårede tog sig en kort tisssetur i haven og ligger nu rullet sammen og i dyb søvn i fatboy’en.
Jeg har brugt morgen på at plage min søde ven i det klarupske… havde behov for lidt hjælp til et gør-det-selv-el-projekt. Det lykkedes på bedste vis. Og jeg lærte noget nyt.
I eftermiddag kommer en anden ven og henter os. Han har brugt tid på at sætte sig ind i knallertverdenens mysterier og er klædt på til at hjælpe os med at få købt noget rigtigt til poden.
Det ender vel med, at jeg slet ikke har brug for den mand, jeg tror der mangler i mit liv. Jeg har jo allerede flere – med hver deres kvaliteter – som alle er parat til at gi’ gode råd og en hjælpende hånd. Og hvad skal jeg egentlig med mere?
Næ vel!
-
Modeldrømme
Niecebarnet Sofie på 6 år debuterer her på catwalken til Kopenhagen Furs Skindudstilling i Herning.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om minkpels og hue – men ungen inden i, kan jeg derimod godt garantere for kvalitet af 🙂
-
Ring søger mage…
Hos Kjær & Schmeling er denne smukke ring “give away”.
– jeg smed fluks 3 lodder for den ville afgjort klæ’ min finger 🙂
-
Knus mig her og knus mig der
Jamen altså… jeg har fået rigtig søde breve fra rigtigt søde mænd, som synes min datingprofil lyder interessant. En mente oven i købet, at jeg var kvinden i hans liv. Men for pokker… når de så slutter deres brev med “knus” eller endnu værre “knus og kram”, så er jeg bare stået af…
Poden knuser til højre og venstre… det gør de i den alder… men i min verden er det et intimt ord og et jeg kun bruger ganske sjældent og til de ganske sjældne. En lille håndfuld er max, der “nyder” den gestus fra mig – både i ord og handling. Jeg kommer til at stritte over det hele, hvis nogen vil knuse, som jeg ikke føler har den intimitet med mig og det gælder også i et brev fra en tilfældig mand.
Kald mig bare underlig, men jeg kan ik’ gøre for det! Hvad er det hun siger… prinsessen i Klodshans…
“Duer ikke!” sagde Kongedatteren. “Væk!”
(og problemet er så også, at jeg faktisk har mødt Prinsen – og at han er svær at matche)
-
Knallert..!
Poden er til de afsluttende knallertkøretimer i formiddag.Efter historierne fra i går at dømme, tror jeg det er heldigt, at der ikke er en decideret køreprøve, der skal bestås. Det lyder ikke som om Per-kørelærer nogensinde har oplevet sådan et par “knallerter” som de to Vodskovtøser, han har fået på holdet denne gang. Og så hjælper det selvfølgelig heller ikke at kæresten også er der til at bringe forvirring i geledderne 😉
I morgen har vi en aftale med en god ven. Han kommer og henter os, og så skal vi til en af nabobyerne og kigge brugt på knallert. Han har vist godt nok mest forstand på Harley Davison motorcykler, men under alle omstændigheder kan hans viden om den slags køretøjer kun være større end podens og min.
Hun bliver først 16 midt i april og modtager ikke sit kørekort før – men så kan mor jo fræse rundt på den imens. Eller noget!
-
Har du tid et øjeblik..?
Det har jeg måske nok, men jeg vil helst selv bestemme, hvad jeg skal bruge det øjeblik på…
– måske har jeg lyst til at slentre afslappet ned af gågaden, småsnakkende med min datter, måske har jeg lyst gå og glo på vinduer eller sidde på en bænk og tjekke sukkermusene ud. Måske har jeg lyst til at melde mig ind Amnesty International, Rødekors eller Folkekirkens Nødhjælp. Måske.
Men så skal jeg fanme nok selv henvende mig.
Irritationen over at skulle løbe spidsrod mellem diverse velgørende organisationer, der vil sælge deres budskab, har efterhånden overskredet min venlighedsgrænse, og jeg har mere end svært ved at smile og svare høfligt. Lidt synd for den unge sælger det nu går ud over, men når man på en strøgtur har sagt: “Nej tak” 35 gange, så bliver det altså lidt anstrengt efterhånden.
Nej tak, siger jeg for 36. gang… går tre skridt og køber “Hus forbi”. Fordi jeg har lyst og fordi sælgeren gi’r mig lov selv at vælge mit øjeblik.
-
Mission accomplished
Operation Påskeglad er fuldført og pakken sendt. Jeg nåede det. Ganske som lovet. Jeg håber min pakke falder i smag, når den havner på den anden side af bæltet.
Jeg har i øvrigt ikke selv modtaget noget – men det er jo heller ikke helt påske endnu – og måske er min påskehare bare lige så sent ude, som jeg selv er.
Udover at påskepakken blev klaret, fik jeg også trimmet stålbørsterne. Tiltrængt, hvis du spø’r mig. Derefter aflagde jeg Friis et besøg og det var ganske som forventet ikke den store oplevelse. Det er bestemt et flot center, men meget fornyelse er der ikke at hente i de forretninger, der ligger der inde.
Turen hjem gik inden om “Nadias sandwich” og på den måde var der nem og sund aftensmad til poden og jeg.
-
Distance arbejde
Jeg har været på job en times tid her i formiddag. Hjemmefra sofaen… i nattøj…. med morgenhår… kaffe i kruset… og min allersødeste tekniker ved min side som support.
Skide smart hvis jeg skal sige det selv – og så fik vi han, med få forhindringer, skiftet til sommertid på firmaets infoskærme.
Voila!
-
Gossip
Efter jeg blev skilt for 2 år siden, er mit liv gået fra at være fuldstændigt almindelig kedeligt til at blive så interessant (???) at det er noget, der sladres om på kontorgangene…
Jeg har nævnt det tidligere, hvor sladderen ad omveje har nået mine ører. Jeg troede ærlig talt, det ville fuse ud med tiden. Det er bare ikke sket endnu, selvom jeg ikke synes, jeg har gjort noget til at bidrage på den front. Man siger godt nok, at der ikke opstår røg uden ild – men det er altså tilfældet her – hvor historierne er stampet op af absolut ingenting.
På overfladen er jeg stort set ligeglad, men et sted gør det mig også rigtig ked af det. Dels fordi det jo som regel også indvolverer andre, men sørme også fordi jeg ikke ved, hvor det kommer fra. Sandheden kender ingen andre end jeg – og som jeg plejer at sige: de skulle bare vide… jeg er meget værre end mit rygte – for vel snavede jeg da med ham med de smukke blå øjne til sommerfesten og vel har jeg set lidt til ham den søde fra vest – men det er sjovt nok ikke de historier der er hold i, der sladres om 😉
Den der fortæller sladder til dig – fortæller også sladder om dig!
