Travlt… ikke her!

Vi er stået op til en grå og våd morgen, den sidste dag i marts. Det vil sige, jeg er stået op… poden sover nemlig  endnu. Vi skal intet nå, så hun får lov, til hun vågner af sig selv. Den rødhårede tog sig en kort tisssetur i haven og ligger nu rullet sammen og i dyb søvn i fatboy’en.

Jeg har brugt morgen på at plage min søde ven i det klarupske… havde behov for lidt hjælp til et gør-det-selv-el-projekt. Det lykkedes på bedste vis. Og jeg lærte noget nyt.

I eftermiddag kommer en anden ven og henter os. Han har brugt tid på at sætte sig ind i knallertverdenens mysterier og er klædt på til at hjælpe os med at få købt noget rigtigt til poden.

Det ender vel med, at jeg slet ikke har brug for den mand, jeg tror der mangler i mit liv. Jeg har jo allerede flere – med hver deres kvaliteter – som alle er parat til at gi’ gode råd og en hjælpende hånd. Og hvad skal jeg egentlig med mere?

Næ vel!

0

5 Comments

    • Mette

      Hvis du lover ikke at sige det til nogen… så vil jeg godt erkende, at det er sagt lidt i frustration over ingen at ha’… mand altså 🙂

    • Mette

      Jeg kom engang til at skrive: Mænd kan ikke noget – kvinder ikke kan gøre bedre og hurtigere selv!

      Det medførte et mindre ramaskrig… så det tør jeg ikke igen 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *