Hvis 2017 var en kropsdel,
ville det være Hitlers røvhul

Pardon my french… overskriften er hentet fra en artikel jeg læste i Politiken, men matcher meget godt min oplevelse af 2017.

Bevares, dele af 2017 var dejlig – i glimt meget dejlig – resten NOT SO MUCH.

Jeg gør mig ikke i nytårsfortsætter og tilbageblik, men skulle jeg sætte fingeren ned et par steder må det blive…

Bedste oplevelse: Rejsen til London med min Pode. Fem skønne dage med mit yndlingsmenneske. Det var også her, jeg mødte Mr. Dawes, som stadig fylder mig med smil.

Årets sværeste: At sige farvel til Lillebror. Jeg kan forsat tage mig i at kigge efter ham og når det går op for mig, at han ikke er mere triller tårene. Der er ny hund, at glæde sig til først i det nye år, men Lillebror var bare noget helt særligt og vil for altid have en plads i hjertet.

Største udfordring: Kapsulit i skulderen, som har gjort mig temmelig handicappet hele året. Det ér blevet bedre, men der er stadig lang vej til noget normalt.

Vigtigste erfaring gjort: ikke at give så meget af mig selv til mennesker, som ikke er villige til at gøre det samme for mig!!!

Der var helt sikkert mange ting, jeg kunne ha’ gjort anderledes, mange ting jeg kunne ha’ undladt at sige, undladt at gøre… men livet har ingen undo knap og intet kan ændre ved det passerede.

Pas på jer selv derude i aften/nat og husk… gå aldrig tilbage til en fuser!

0

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *