-
Spænd ballerne
Jeg gik fuldstændig i stå da jeg kom hjem i dag. Sådan en første dag i et nyt job trækker tænder ud. Ikke fordi jeg blev overbelastet med arbejde – slet ikke – men fordi alle indtryk er nye og fremmede.
Min nye makker havde lavet en fin bagde til mig med ordene: Jeg er NY i arbejde 🙂
Så havde jeg i hvert fald dén undskyldning for ikke at være helt skarp på alle spørgsmål.
I morgen er det mig, der både åbner og lukker – og skal sørge for at låse firmaet af til weekenden. Ekstraordinært skal jeg arbejde til kl. 16 på en fredag, da vi fejrer ikke mindre end 2 x 25 års jubilæer i morgen. Receptionen skal derfor være bemandet, så vi kan hjælpe gæsterne ind i huset.
Jeg må spænde ballerne og smøre smilet på… fra 7.30 – 16.00! Og så trænger jeg vist også til weekend bagefter.
-
Kender du nogen, som kender nogen..?
Stine fra StineStregen bliver hjemløs fra 1. maj – kender du nogen, der udlejer en lejlighed i Århus C?Så kontakt Stine.
Læs mere her
-
The eagle has landed
Efter et par dages forsinkelse pga. netværksproblemer sidder jeg nu her på min nye pind.
-
Uduelig… mig altså!
Nu gik det ellers lige så godt. Vi var kommet gennem påsken med smil, lange varme samtaler og godt humør. Næsten. For i mandags blev jeg ærlig talt sådan lidt småirriteret. Som jeg bli’r når jeg bliver kontaktet og kort efter mærker at nærværet er et helt andet sted. Farvel og tak sagde jeg hurtigt og spidst. Åbenbart lidt for hurtigt og lidt for spidst… for nu har jeg vist igen trådt på dén tå, der altid stikker lidt for langt ud og som er så forbasket nærtagende.
Jeg ville ønske h*n ville lade være med at tage initiativ til samtale, når h*n i virkeligheden hverken har lysten eller tiden.
(Hmmm… måske er det i virkeligheden mig, der er nærtagende… eller også dur jeg bare ikke til den der slags forhold :?)
-
Utroligt men sandt!
Arjmen altså… kaffe på terrassen… med bare arme og næsen vendt mod solen.
Bli’r det overhovedet meget bedre 🙂
-
Tsk tsk
Ja far, du må gerne låne knallerten ned til Brugsen…
– på betingelse af, at du fylder den op med benzin!Hun er ikke sin mors datter for ingenting 😉
-
Hvem ka’..? Vi ka’..?
Som gør-det-selv-alene-mor er der mange mange ting, man er nødt til at kunne klare selv. Og et stort stykke hen af vejen lykkes det også med succes. Nogen gange endog med stor succes. Jeg har fået lært at håndtere en boremaskine og en hækklipper. Jeg kan selv hænge lamper op og male. Tunge ting som vores 50 kg granit parasolfod jonglerer vi rundt med og udskiftning af ledninger, pakninger og sikringer er heller ikke længere noget problem…
Jeg tager hjertens gerne mod gode råd og tips fra de fantastiske mænd jeg omgiver med mig… men udførelsen… den klarer jeg/vi selv.
Således vejledt af nogen med forstand på den slags, skiftede poden og jeg i dag batteriet på hendes knallert. Med succes!
Og efter at have rodet med stålbørste, kobberpasta, knallertbatterier, skruer og ledninger… synes jeg godt, at jeg kan føje knallertmekaniker på mit CV 😉
-
Tilbagelænet
Jeg have en forventning om, at jeg skulle starte i mit nye job i dag… men der var ikke mere klar til at modtage mig end da jeg gik på påskeferie 😕
Så
vi læner os lige tilbage..!
-
Der Untergang
DR2 sender nu kl. 20.00 en stærk og medrivende tysk film, nemlig Der Untergang fra 2004.
I april 1945 har den russiske hær lagt en jernring omkring Berlin, og Tyskland er ved at tabe krigen. Hitler har sammen med sine nærmeste fortrolige og den militære ledelse forskanset sig i en bunker under Rigskancelliet. Her flytter han rundt på troppestyrker, der ikke mere eksisterer, mens elskerinden Eva Braun forsøger at opretholde en slags dagligdagens normalitet. Hitlers unge sekretær, Traudl Junge, følger med undren og stigende rædsel vanviddet og den moralske opløsning, der breder sig i bunkeren i nederlagets stund. -
J. nr. 09-0759
Jeg bakser løs med anken til Patientforsikringen. Jeg er næsten færdig og tilfreds med resultatet.
Men inden jeg kommer videre herfra, er jeg nødt til at skal have fat i Lægehuset, for jeg får brug for en udskrift af min journal, så jeg kan dokumentere, hvor ofte jeg har rendt til INR kontrol og og hvor længe jeg var i Marevan behandling…
Det har udviklet sig til en langvarig affære det her og sagsmappen er ved at have et betydeligt omfang, men hvis de tror besværlighederne får mig til at give op? Så kan de godt tro om!
Jeg er temmelig vedholdende, når det stikker mig… nemlig!
