-
Ved du godt…
– at forude ligger 10 dages dejlig ferie. Ubrugt. Uplanlagt. Altså, hvor jeg godt gider 🙂
Men først skal jeg have sidste arbejdsdag i mit gamle job overstået. Temmelig trist, hvis jeg skal være ærlig. Og oven i handlen har jeg måttet konstatere, at der INTET er forberedt til min flytning. Overraskende? Næ! Men når man samtidig er i mentalt underskud, skal der ikke så meget til, før det bliver en uoverskuelig følelse af ikke at føle sig velkommen og værdsat. Og det er netop den følelse jeg sidder med lige nu.
Jeg tror, det er godt, at jeg skal holde lidt fri, inden jeg skal begynde… så er jeg forhåbentlig ovenpå igen.
-
Lidt at glæde sig over…
Vi nåede langt fra op på de lovede 16-17-18 grader i Nordjylland, men mindre kan også gøre det. Og bli’r det overhovedet ret meget mere foråragtigt end udsprungne krokus med besøg af en fed og ihærdig brumbasse…
-
Megafon spørgsmål
Du skal en tur i Tivoli og have en ledsager med – hvem ville du foretrække: Helle Thorning–Schmidt eller Lars Lykke Rasmussen?
Hvad er da lige det for en underligt spørgsmål…
Nåmen… uden at skele til det politiske ville jeg umiddelbart klart foretrække Lars Lykke… mest fordi jeg har enormt svært ved at se mig selv i selskab med den anden svarmulighed. Lars Lykke er mere “menneske”, hvis man må ha’ lov sige sådan – siger det svar mon Megafon noget om mig?
– hvem havde du forresten valgt?
-
Lige mine ord…
… se dette klip fra DR omkring den nye hundeforbudtliste!
-
Silence…
Min bærbare blev sendt til rep i dag. Jeg har længe irriteret mig over, at den blev sindssygt varm og blæseren kørte for fuld damp hele tiden – en kendt fejl ved 8510P. Den kunne nærmest bruges som stuens eneste varmekilde… nå okay, måske knap nok. Men irriterende var det og jeg vidste godt at det bare var et spørgsmål om at smøle mig sammen til at aflevere den hos vores kælderdrenge, så ville de få den repareret.
Som sag så gjort og for nu ikke at skulle undvære pc’en i ventetiden, blev min harddisk flytter over i en tilsvarende pc… og hvilken fornøjelse… man skulle faktisk ikke tro den overhovedet var tændt.
Blot kan det jo undre, at jeg ikke har fået gjort det noget før… men sådan er der så meget, jeg ikke forstår 😉
-
Sprechen sie Deutsch
I første semester af 9. klasse var der en del problemer med en alvorligt syg tysklærer og mildest talt ukvalificerede vikarer på podens årgang. Der var en del røre blandt forældrene, fordi man ikke mente, at eleverne blev ordentlig klædt på til de kommende eksamener med så mangelfuld en tyskundervisning
Enden blev, at den nu raskmeldte tysklærer tilbød ekstra undervisning i forlængelse af den normale undervisning – en undervisning som var frivillige, men som samtlige elever deltog i. Undervisningen skulle løbe over et vis antal timer – de timer de var gået glip af under sygdommen – og selvom jeg ikke kan huske de nærmere omstændigheder studsede jeg for nylig over at poden blev ved med at tale om “ekstra tysk”. Da jeg spurgte, om det ikke forlængst var slut, svarede hun
Jo da… men det er ekstra tysk under Ungdomsskolen mor!
Hold da op. Hun må være en helt speciel lærer, siden hun kan få en flok teenagere til, ikke bare at deltage i den ekstra undervisning, men også til at tilmelde sig på et ungdomsskole hold… og så i tysk! Det var aldrig gået i min skoletid, hvor tysk var et af de mest forhadte fag – ikke mindst pga. lærerinden som var ganske *BIIIP*.
Hun holder aldrig op med at overraske mig… poden altså 🙂
-
To slags pinde…
17 grader visse steder lover metrologerne på torsdag. Måske skulle man finde have møblerne frem. Eller noget.
Én der er ganske godt tilfreds med naturens nye snefrie tilstande er den rødhårede. Alle hendes pinde har været gemt under alt det hvide og hun opførste sig som en kåd ko, der bliver lukket på græs for første gang, da vi i dag tog turen ned af markvejen og pindende væltede frem 🙂
Dagen er blevet brugt på at pakke og flytte mine ting til min nye pind på jobbet. Jeg har kun 3 dage tilbage ved mit gamle skrivebord. Jeg er ikke jublende glad. Afgjort ikke. Men det er okay. Jeg synes dog stadig, der er mange uafklarede spørgsmål – blandt andet den eksisterende vagtplan, som jeg ikke synes er helt retfærdig – men heldigvis er min nye makker til at tale med og det finder vi nok også ud af. Jeg starter op efter påskeferien den 6. april og så tager vi den derfra.
Foreløbig vil jeg koncentrere mig om de sjove pinde… dem der kan leges med… og så vil jeg glæde mig over foråret og den kommende påskeferie, hvor jeg er fri for at tænke på job, arbejdstid, transportproblemer og en kollega så kold at det mest af alt føles som minus 17 grader 😕
-
Nyt i reolen
Håkan Nesser er en af de forfattere jeg holder mest af at læse, både hans formidable krimier om kriminalkommisærene Van Veeteren og Barbarotti – og de lidt mere skæve som “Og Piccadilly ligger ikke i Kumla”.
Jeg glæder mig derfor meget til denne nye, som er landet i min postkasse i dag. Og i øvrigt bestilt hos saxo.com så sent som i går 🙂
»Vi kom til New York med fire fulde kufferter og to tomme hjerter.«
Sådan indleder Håkan Nesser Ormene på Carmine Street.
Øen Manhatten vid Hudsonflodens munding er formodentlig verdens mest tætbefolkede område. Den rummer også flere historier og fortællinger end noget andet sted. Ormene på Carmine Street er en af dem.
Romanen befolkes af synske forfattere, stjålne verselinjer, betydningstunge løgne, adskilte elskende, hunde, der giver håb, og privatdetektiver. Den handler om at lede efter et forsvundet barn og om at blive ført bag lyset af tvingende omstændigher.
Ormene på Carmine Street er en kærlighedsroman med forhindringer.
-
Siger den her mor…
Hun hoster og hoster og hoster… men når hun insisterer på at være rask nok til at tage til “knallertkørekort” i eftermiddag, så er hun også rask nok til at tage i skole!
Onde mor… jeg ved det godt 🙂
-
Så går den snart ikke længere
Jeg kom hjem til en temmelig rodet stue… møblerne er flyttet og foran fjernsynet ligger poden og troner på en madras med puder, dyner og tæpper – og med skodprogrammer strømmende ud af skærmen i en lind strøm.
Hun har været hjemme fra skole i dag, for hun er stadig ikke ret godt tilpas. Den rødhårede nyder arrangementet og er vist fløjtende ligeglad med rodet og kvaliteten af det, der kommer ud af fjernsynet bare det er hyggeligt og man kan få lov at ligge i arm.
Kender jeg dem ret – og det gør jeg – så har de ligget der og sumpet hele dagen. Begge to!
Men i morgen…
