-
Jeg bliver 100. Mindst.
Efter overgangsalderen sneg kiloene sig ind på mig – sådan lidt som en kat om natten – og lagde sig pænt til rette som en badering omkring livet. Ikke ligefrem den slags tilbehør, man drømmer om til sommerkjolen.
Sidste år fik jeg så lidt af en øjenåbner hos lægen. Mine levertal var nemlig helt oppe at ringe. Der kan være mange grunde til det, men overvægt er desværre en af de oplagte syndere.
Jeg havde ellers længe bildt mig selv ind, at jeg da ikke var så overvægtig – bare lidt blød i kanterne. Men blodprøverne sagde noget helt andet – og de lyver sjældent.
Noget måtte ske, og siden starten af 2024 har jeg sagt farvel til hele 21 kilo. Og nu begynder gevinsterne virkelig at vise sig: I dag fik jeg de nyeste blodprøver – levertallene er faldet fra himmelhøje til flotte 18. Nærmest som en frisk 20-årig lever! Kolesteroltallet er også næsten helt normalt.
Men det stopper ikke der. Jeg bevæger mig som et helt nyt menneske. For et år siden, hvis jeg var nede på knæ for at tage et billede i skovbunden, kunne jeg lige så godt sende bud efter Aalborg Kranløft for at komme op igen. I dag rejser jeg mig bare – uden dramatik og uden stønnelyde.
Jeg tænker især på det når jeg har fået leveret hundemad. En sæk til hver af hundene i en kasse vejer præcis 21 kg. og jeg har store problemer med at få sådan en kasse bakset ind i bilen – tænk, at jeg har slæbt rundt på sådan en ekstra ballast hver eneste dag.
Er der slet ikke noget træls ved det hele? Jo, lidt… jeg har også tabt en del hår. Det er desværre en klassisk bivirkning efter et stort vægttab. Så mens jeg virkelig håber, at kiloene bliver væk, så må håret gerne vende tilbage snarest.
-
Ingen suspekte forandringer
I går kontaktede jeg Hudklinikken i Brønderslev og i dag kl. 9:00 forlod jeg klinikken to modermærker fattigere.
Det havde jeg ikke forventet..
Hverken at komme til så hurtigt eller at det lige var noget de fiksede med det samme.
Jeg glad og taknemmelig for at have en sundhedsforsikring.
Der var heldigvis ingen malignitetssuspekte forandringer, men når jeg nu var der, mente han vi skulle fjerne dem og sådan blev det.
To små lokalbedøvelser, som var det eneste jeg kunne mærke og kort efter var de væk og jeg kunne køre hjem.
-
Et tilbud jeg ikke kan sige nej til…
Jeg er indkaldt til min første mammografi screening i slutningen af februar…
Det kan nok blive en fest, at få brysterne mast flade mellem to glasplader.
Bered jer på en malende beretning (:
-
Sukker junkie
Jeg har længe være glad for kage, slik og chokolade. Alt for glad og alt for meget. Og det har de sidste år kunnet ses på vægten.
Ikke sådan, at jeg er i overhængende fare for at dø af hverken fedme eller dens følgesygdomme, men nok til at jeg ikke har følt mig godt tilpas.
Jeg ejer ikke en vægt, så jeg ved ikke, hvad jeg vejer og det er i øvrigt også ret ligegyldigt.
Vægt er, lige som alder, bare et tal. Langt vigtigere er det at kigge sig selv i spejlet og det er dette syn, jeg ikke længere bryder mig om. Okay alderen sætter selvfølgelig også sine spor, men det kan man ligesom ikke gøre så meget ved – men fedtdepoterne omkring på kroppen, dem er jeg sørme selv herre over.
I mit tilfælde er sukker helt sikkert den store synder og derfor tog jeg for 14 dage siden en kold tyrker.
Siden har jeg ikke rørt sukker og stivelse overhovedet.
Ikke den mindste vingummi eller bid brød har fundet vej til min mund.
Og ved I hvad… jeg har ikke haft det bedre længe.
Når jeg kom hjem fra job tidligere kunne jeg støvsuge huset for noget sødt. Kunne blive helt desperat, hvis jeg ikke kunne finde noget.
I dag – bare 14 dage senere – er mit blodsukker langt mere stabilt og jeg føler ingen som helst trang til at kaste mig ud i et sukker orgie.
Min smukke datter, som desværre det seneste år også er blevet temmelig rund, har også taget skridtet – og selvom vi ikke længere bor sammen, har vi støttet hinanden og erfaringsudveksler dagligt.
Poden har f.eks. ikke rørt Cola i 14 dage – et MEGET stort skridt for den unge dame i den rigtige retning. Mor er stolt ♥
-
“Fridag”
I dag holder jeg fri fra hospitalet – til gengæld skal jeg så lige møde til samtale hos min egen læge, så vi kan få styr på fremtidige aftaler om regelmæssig blodprøvetagning. Samtidig skal jeg også ind til naboen i lægehuset, nemlig tandlægen, og have afyst den tid jeg har i august til at få lavet en krone. Så længe jeg er i behandling med blodfortyndende medicin skal jeg helst undgå at kaste mig ud i ting, hvor der er risiko for blødning og skader – og den krone kan sagtens vente til efter jul, hvor jeg gerne skulle kunne leve helt normalt igen.
Morgenen startede i det fineste solskin, men nu begynder det da at se trist ud. Jeg skulle gerne prøve om jeg kan cykle ned til byen, så det har bare af at holde tørt!
Hav en god dag.
-
Hjemme igen
Dagens undersøgelser er ovre og jeg er igen hjemme.
Den medicin jeg får er åbenbart ikke så nem at styre for i dag var INR-værdien endnu højere end i går, så jeg ikke skal tage hverken piller eller sprøjter de næste to dage. De vil ikke helt slippe mig, men når en indlæggelse kan foregå på denne her måde med at jeg møder om morgenen og kan tage hjem til mig selv ved middagstid, så kan de såmænd beholde mig så længe de lyster.
For at få hurtigt svar blev jeg sendt ned i ambulatoriet til blodprøvetagning. Der ventede en noget ubehagelig oplevelse. Da jeg nu er indlagt og afdelingen ønskede at få hastebehandlet min prøve fik jeg et andet nummer end de andre ventende. Da jeg havde siddet max. 10 minutter blev jeg råbt op og da jeg rejste mig, var der en mand, som, for øjnene af sin synligt pinligtberørte teenagedatter, tændte helt af på sekretæren… han havde ventet i så og så lang tid, han havde en anden aftale, hvorfor kunne jeg komme ind med det samme… Jeg ved godt, hvor frygtelig irriterende det er, at få en tid kl. 08.10 og så kl. 09.10 sidder man der stadig. Jeg tror personalet gør hvad de kan, og det er svært at tage højde for akutte ting (som mig f.eks,) der pludselig skal presses ind. Jeg ved ikke, hvad historien endte med – han var væk, da jeg kom ud igen – måske er han skredet derfra eller også har de skyndt sig at få ham ekspederet. Man må da håbe for datterens skyld, at han bare havde en dårlig dag!
-
INR-værdi
Dr. Bech fortæller: INR-værdi er en måleenhed for blodets evne til størkne
.Jeg har lige ringet som aftalt til hospitalet og fået INR-værdien fra morgenens blodprøve, som skulle vise om pilledoseringen var korrekt… det var den tilsyneladende ikke, for nu har de så fået fortyndet mit blod så meget, at jeg kun må tage én pille i aften. Og så skal jeg møde igen i morgen tidlig til yderligere prøver!!!
Og så vil jeg gå op og kigge på en ildebrand – god Sankt Hans aften!
-
Bloksbjerg
Den eneste rejse jeg kommer på, bliver vist til Bloksbjerg i aften.
Jeg mødte op på hospitalet til morgen og fik en samtale med en læge. Det blev, som ventet, desværre et helt klart “Nej” til at rejse nogen som helst steder hen! Øv, men sådan kan det desværre gå. Jeg har talt med Apollo Rejser og min billet er overført i Jes navn, så han rejser med Nanna i stedet for. Jeg synes, hun fortjente at få den tur hun har glædet sig sådan til. Jeg får ikke lov at rejse det næste ½ år, så løsningen var ikke at udsætte den. Hun er lidt ked af det på mine vegne, men jeg må trøste hende med, at vi nok skal komme ud og rejse en anden gang.
Jeg fik lavet blodprøver, scanning af mit hjerte, som heldigvis viste sig at opføre sig helt normalt igen og så fik jeg taget mål til støttestrømper…. ARGH – de er så hæslige men desværre nødvendige – så nu må det meget gerne bliver efterår og vinter meget hurtigt, så jeg kan komme i støvler og lange bukser.
Jeg er fortsat indlagt og skal møde ind igen torsdag morgen. Der skal være helt styr på de medicindoser, jeg skal have, inden de lader mig gå helt. Jeg fik også flere sprøjter med hjem. Jeg er nu ret glad for, at det ikke er den type medicin, jeg skal have fremover. Jeg slog dem op på nettet for at se hvad det egentlig var for noget og blev noget chokeret over prisen: 1955,- kr. for 10 stk. – det er dæleme en hamper pris. Pillerne koster kun 135,- for 100 stk. og det passer lidt bedre til min tegnebog.
-
Sommersøndag
Det har været en ualmindelig trist og lang dag. Regnen har silet ned det meste af tiden og det er jo ikke ligefrem sådan, at jeg sprudler af energi. Jeg har dog været udendørs iført regntøj, men det var ikke den helt store fornøjelse at gå tur i det vejr.
Jeg skal møde på hospitalet i morgen mellem 8 og 8.30. Jeg kunne ikke få at vide, hvorvidt de havde tænkt sig at beholde mig, så jeg må hellere pakke en bog, lidt tøj og min tandbørste. Jes har heldigvis kunnet have både Arabella og Nanna boende – og der er de også fortsat. Det er en befrielse ikke at behøve spekulere på det. Selvom jeg sommetider er rigtig vred på ham, så er jeg taknemmelig for at vide, at de begge er et sted, hvor de er trygge og det er guld værd i den her situation. Ydermere har han været en knag til at hente og bringe både mig og alle de ting, jeg har haft brug for i forbindelse med sådan en akut indlæggelse.
-
Gråt i gråt
Sikke dog et trist vejr i dag. Her til morgen startede Nanna sammen med sin fars familie til Faarup Sommerland – de skulle vist ha’ kigget på vejrudsigten og så taget afsted i går i stedet for. Det er ikke ret sjovt i regntøj og gummistøvler, så mon ikke de dukker forholdsvis hurtigt op igen.
Jeg har sovet godt og længe… og jeg tog uden problemer den ordinerede sprøjte da jeg vågnede – det havde jeg aldrig troet, jeg ville kunne – men skal man, så kan man. Jeg føler mig ikke specielt syg og var jeg ikke lige udstyret med indlæggelsesarmbånd og blå mærker og havde jeg ikke lige skulle tage medicin, så ville jeg nok hurtigt glemme det. Jeg er som tidligere nævnt noget træt og bliver lidt hurtigere forpustet stadigvæk, men det er stort set også det eneste jeg mærker.
