-
Forår og fødselsdag
Kalenderen siger, at det er den første forårsdag. Den siger også, at det er min søsters fødselsdag.
Det betyder, at jeg skal ud af sofaen og se om jeg kan komme til at ligne et menneske igen. I hvert fald i nogle timer i aften, mens jeg skal være i familiens selskab.
Måske synes jeg, at det går et lille my bedre i dag… men det synes jeg også i går morges og i løbet af dagen viste det sig ikke at være tilfældet.
Der er kun én god ting, at sige om den her situation: vækkeuret ringer ikke kl. 5.
Resten havde jeg gerne være foruden 🙁
-
Det var bademesteren
Min mor på 83 er ved at være temmelig dement. Hun husker ikke 5 minutter tilbage og kan fortælle den samme historie om og om igen. Hvad hun til gengæld husker helt tydeligt, er alle historierne fra hendes barndom og ungdom i Frederikshavn.
Jeg suger til mig og forsøger at stykke familiehistorien sammen.
I 2014 fortalte jeg om det ‘diskrete ophold‘ min biologiske mormor blev sendt på efter hun havde formastet sig til at blive gravid uden for ægteskab. Det fremgår ingen steder hvem barnefaderen var, men det viser sig nu, at min mor faktisk kender hans navn og vidste hvem han var.
Han hed Poul Fynbo Jørgensen og var bademester på den lokale badeanstalt i Frederikshavn. Man havde ikke badeværelser dengang, men gik en gang om ugen på badeanstalten og fik en grundigere vask end den der blev klaret ved den daglige etagevask. Min mor fortæller, at hun altid – uden på det tidspunkt at vide hvorfor – fik en udsøgt service. Og det var der så altså en god grund til.
Hun kan ikke fortælle mere om denne Poul Fynbo.Desværre er det heller ikke lykkedes mig at finde ud af andet og mere end en lille notits i Aalborg Stifttidende fra 1956, hvor det fremgår at han er idømt 3 års fængsel for forsøg på vold mod en 13 årig pige.
Og her troede jeg, at der lå noget langt mere eksotisk gemt i den ukendte morfar… og så er det blot en gemen frederikshavner, som oven i købet har siddet i spjældet.
Hrmpff!
-
Elsker og spion
Min mor stammer fra Frederikshavn. Som tidligere fortalt boede hun hele sin barndom i sine bedsteforældres hjem i den tro, at de var hendes forældre. Foruden min mor var der en helt række langt ældre børn.. deriblandt min Moster Gertrud.
Gertrud var født i 1919 og 13 år ældre end min mor. Gertrud var en verdensdame, som så stort på, hvad andre tænkte og mente om hende.
Under krigen var hun den lokale biografdirektørs elskerinde. Han var norsk gift og når han sendte sin kone og datter op til familien i Norge rykkede min moster ind i hans villa. Helt åbenlyst.
Det var af indlysende årsager ikke akkurat velset i familien. Frederikshavn var ikke nogen stor by og alle kendte biografdirektøren. Og hans kone. Så når han kom kørende ned af Søndergade i åben sportsvogn med min moster på passagersædet (tænk på at ingen almindelige frederikshavnerne havde benzin til rådighed) krympede min mormor sig. Gertrud var ligeglad.
Jeg ville gerne vide lidt mere om den biografdirektør og en simpel Google søgning viser, at han var en kendt dansk nazist og havde hvervekontor for Frikorps Danmark.
Ikke underligt min mormor krympede sig.. og af flere årsager!
Jeg har været nysgerrig efter at finde ud af, hvad der skete med ham efter krigen. Min mor siger han ‘forsvandt’, men det har været umuligt at finde ud af hvorfor og hvorhen.
Aalborg Stiftstidende har scannet samtlige aviser, der er udkommet siden 1767 og har nu gjort dem tilgængelige for offentligheden. Det er her lykkedes mig, at finde en enkelt artikel som omhandler Hakon Jarle. Det viser sig, at han blev anholdt af modstandsbevægelsen i maj 1945 og jeg formoder, at han efterfølgende er blevet dømt og har fået en fængselsstraf.
Jeg bladrer videre i arkivet – måske omtaler Stiftstidende også retsag og domsafsigelse.
-
8. generations indvandrer
I løbet af det 17. og 18. århundrede blev enevælden indført efter fransk forbillede i mange tyske stater. Det betød en rivalisering mellem de forskellige dele af landet og medførte krig og stor fattigdom for den menige tysker.
I midten af 1700 tallet migrerede karet- og hjulmager Adolph Eduard Leismann fra Korschenbroich i Nordrhein-Westfalen til Danmark sammen med mange mange andre tyskere.
Historien melder intet om hvorfor netop Adolph valgte at rejse nordpå, men jeg forestiller mig, at han var den tids flygtning og ønskede, at skabe et bedre liv for sig selv. Han havde ikke familie med sig for han blev senere gift med Johanne Sophia Andersen i Åbenrå og grundlagde sammen med hende den danske del af Leismann slægten.
Det er 8 generationer tilbage i direkte linie.
Det var før Støjberg, grænsekontroller, Facebook og før der var nogen, der stillede krav om danskkundskaber. Faktisk var tysk, pga. den store indvandring sydfra, et meget udbredt sprog i Danmark på det tidspunkt og blev i særdeleshed brugt i de finere kredse i stedet for dansk.
Jeg er altså 8. generations indvandrer og jeg synes egentlig, at jeg har klaret at blive ret velintegreret.
Jeg tænker, at der er rigtig mange danskere, der kan fortælle en lignende historie og jeg tænker, at vi skal lade være med at være så skide bange for det der sker nu.
Lad os nu give de mennesker, der er flygtet fra krig og rædsler i deres hjemlande en mulighed for at skabe sig et bedre liv her. Mød dem med smil, varme og lad frygten i deres øjne erstattes af tillid til fremtiden.
Professoren Andres Schytte skrev i 1750’erne: “Ved fædrelandet forstår vi ikke den stat, hvori vore fædre har levet, heller ikke det land, hvori vi er født og opdraget, men det, hvori vi anses for borgere.”
(jeg har med vilje lukket indlægget for kommentarer – jeg orker ikke lægge ryg til en eller anden ophedet debat, som man i øjeblikket ser på FaceBook)
-
Bækmølleren
Min tipoldefar hed Søren Kristian Jensen (født: 7. maj 1857). Han var møller ved Kragskov Mølle.
Møllen stod oprindelig på Elling Enge nordvest for Frederikshavn, hvor den fungerede som pumpemølle. Omkring år 1870 blev den genopført ved Kragskov å i Jerup, hvor den ændredes til kornmølle og var i drift indtil 1952.
Jeg er ret sikker på, at manden på dette foto fra 1920 er min tipoldefar. Det er i hvert fald Kragskov Mølle i baggrunden. Manden med hesten hedder Søren Jensen og er det min tipoldefar er han, iflg. billede teksten, 63 år – hvilket vel meget godt svarer til billedet.
Det eneste der genere mig er, at kvinden hedder Hanne Jensen. Min tipoldemor hed Cathrine Marie – men jeg tænker, at hun måske er tidligt død og at han derfor her er fotograferet sammen med kone nr. 2.
Den yngste søn Jens overtog mølletjansen og familien blev herefter aldrig kaldt andet en “bækmøllerens” og heraf er navnet “Bech” opstået.
Jeg kan se i de gamle kirkebøger, at min mors søskende alle er døbt navnet – men at der har været stor uenighed om stavemåden – de hedder Bech og Beck, som vinden blæser og som præsten har synes. Med den baggrundshistorie burde vi vel retteligt hedde “Bæk”.
I dag står møllen på en bakke midt i Skagen by. Bakken og møllen er en del af ‘Skagen By og Egnsmuseum’. Der er bevaret en del mølleinventar bl.a. kværne, sortererværk og tromlesigte.
Jeg synes det er lidt sjovt, at vores navn faktisk har en historie og når jeg næste gang kører til Skagen, skal tipoldefars mølle afgjort aflægges et besøg (:
-
Her er London..
Jeg kan huske, at jeg blev berørt, da jeg var ung og gik rundt i Aalborgs gader den 4. maj om aftenen og så, at der i de fleste lejligheder, var sat levende lys i vinduerne.
Det er desværre en lidt glemt tradition.
Måske synes man, at krigen ligger så langt tilbage, at den ikke er værd at huske … men ved at tænde lys på denne forårsaften i maj, er man med til at holde traditionen i hævd og huske os på, at frihed og demokrati ikke er selvfølgelige størrelser.
Det er derimod værdier, vi skal værne om og – om nødvendigt – kæmpe for.
Min far var 10 år da krigen begyndte og min mor et par år yngre. De har oplevet både krigsårene og efterkrigstiden.
Jeg er fascineret af historierne fra deres hverdag i henholdsvis Nørresundby og Frederikshavn – deres barndom har i høj grad været præget af den tid.
Min mor fortalte i går, at de dagen efter befrielsen havde løbet og leget ude på gaden. Der var kommet en tysk officer forbi og havde havde spurgt (på dansk), “Er I glade nu?” og ungerne have råbt, “Jaaaa” i kor.
Jeg tænker, at han også har været glad. Han havde overlevet krigen og var på vej hjem.
Og tænd så lige lysene, ik’? (:
-
Konfirmation anno 1946
Der skrives spalte op og spalte ned om at konfirmationer anno 2015 har taget overhånd og indimellem minder de da også om små celebrity bryllupper.Jeg kan heldigvis være ligeglad. Min Pode ér konfirmeret og det var før det var hipt, at blive hentet i Limousine eller helikopter og før en konfirmation kunne løbe op i hundredetusinde kroner.
Min mor blev konfirmeret i 1946.
Jeg tvivler på, at der har været råd til ekstravagance i den anledning. Jeg tvivler faktisk på, at ekstravagance overhovedet har været en mulighed.
Det var året efter 2. verdenskrig sluttede og der var fortsat mangel på ‘alt’ – også stof.
Min mors konfirmationskjole er derfor syet af en faldskærm.
Faldskærmssilke og pokkers fin, synes jeg – også selvom det er en knap 70 år gammel model.
-
Den sidste vinterdag
Lørdagen var forholdsvis ny da jeg kunne høre, at der blev fumlet med nøgler ved hoveddøren og Poden væltede ind.
Jeg fik et knus og så skred hun op i seng.
Vi skal til min søsters fødselsdag og selvom hun har været i byen hele natten ville hun med. Kæresten skulle på job og ville hun køres til Hals, måtte hun ud af fjerene. Heldigt hun har en seng her på matriklen også og kunne fortsætte ‘nattesøvnen’ nogle timer.
Hvor længe hun bliver…. om hun bliver… nåede jeg ikke at fange (:
I morgen starter foråret iflg. kalenderen. Jeg kan dog have min tvivl om vejrguderne følger den Gregorianske kalender. Solen skinner godt nok udenfor, men luften er is kold som på en vinterdag.
-
Så blev han femogfirs
Lørdag eftermiddag blev pludselig temmelig hektisk da jeg ikke helt var informeret om fødselsdagens fulde program. Jeg var lige kommet ud af badet da min søster ringede. De sad klar med boller og lagkage… jeg mente ellers, at jeg havde masser af tid inden middagen (:
Jeg blev klar i løbet af nulkommafem, styrede ud af døren og nåede at se (og smage) lagkagerne med de tændte fontæner og så gik resten af dagen ellers med hyggeligt samvær, god mad, masser af latter og den sædvanlige familiemobning.
Ovenpå sover Poden fortsat. Hun havde holdt studentergilde til den lyse lørdag morgen. Det var lidt hårdt for hende at skulle til familietamtam ovenpå festen og får derfor lov at sove til hun ikke kan mere.
I eftermiddag dukker kæresten op og vi skal hjælpes ad med at flytte lidt rundt på nogle reoler. Æblehuset har kun en indgang og det kan være lidt svært at kombinere entre og bryggers uden det kommer til at virke rodet… det vil jeg prøve, at gør lidt ved i dag.
-
Vi kipper med flaget i dagens anledning
Den unge mand på billederne herover er min far som barn og ung.
I dag bliver han 85.
