• Et øjeblik...

    Solen skinner i Nordjylland

    – sagde hun i vejrudsigten da jeg kørte hjem fra job.

    Jeg ved ikke, hvilket vindue hun kiggede ud af, men det var ikke mit.

    I min del af Nordjylland ligger disen tæt og tungt over landskabet.

    Tilgengæld skinner solen inden i og smilet er bredt.

    ENDELIG langt om længe er der håb om bedring af min skulder, idet lægen – uden bøvl – gav mig en henvisning til en ultralyd vejledt blokade hos en ortopædkirurg.

    HURRA.

    Henvisningen blev fluks sendt til min sundhedsforsikring med et inderligt håb om hurtig reaktionstid

    Smerterne og armens brugbarhed er blevet forværret i løbet af den sidste måned. Det trækker ned i armen og jeg har især svært ved at finde ro om natten. Lægen sagde, at det ikke er en tilstand, der bare går væk af sig selv… jeg kunne så godt have spurgt, hvorfor der så skulle gå en måned før jeg kunne få en henvisning.

    Men jeg gjorde det ikke.

    Den er i hus og så lader vi den ligge der.

  • Et øjeblik...

    En lus mellem to negle

    Det er ikke kun slimsækken i min skulder, der er klemt… jeg er også… mellem lægen og fysioterapeuten.

    Jeg har som tidligere nævnt valgt at gøre brug af min sundhedsforsikring. Det vil sige at jeg er gået udenom det offentlige system og er blevet scannet og bliver behandlet hos en fysioterapeut privat. Om det er det lægen ikke bryder sig om, skal jeg ikke kunne sige.

    Fakta er den, at jeg henvises til fysioterapi som eneste behandling, men at man ikke stoler på fysioterapeutens vurdering. Det er da lidt spøjst.

    Fysioterapeuten anbefaler klart, at der gives en ‘Ultralydvejledt blokade‘ , hvor lægen kan anbringe medicinen præcist med større sandsynlighed for et godt resultat. Dette vil jeg også kunne få gennem min sundhedsforsikring, men kun efter henvisning fra min læge.

    Dét mener min læge er helt unødvendigt; “hvis jeg skal henvise alle, der har ondt i skulderen, ville der være 800 på venteliste“. Han har den holdning, at en blokade lagt i ‘blinde’ er lige så godt, men jeg synes, at jeg kunne læse mellem linjerne, at der var blevet trådt på hans faglighed.

    Det kan jeg ikke bruge til noget og er i øvrigt også fløjtende ligeglad…. jeg ved bare, at jeg er temmelig træt af at have ondt og er der en behandling, som kan hjælpe, så lad os da for pokker komme i gang!

  • Et øjeblik...

    Kamillete og Netflix

    Den gode nyhed: jeg har ikke lungebetændelse.

    Den dårlige nyhed: så er der ikke noget at gøre ved det.

    Jeg havde umiddelbart alle symptomer på en lungebetændelse – men heldigvis var der hverken væske på lungerne eller forhøjet infektiontal. I stedet var der voldsomt irriterede bronkier og masser at lyd på lungerne, væske på ørene og en belagt hals.

    Det er altså ‘bare‘ en virus og der er intet at gøre andet end at lade tiden klare det… gerne under dynen med masser af Netflix og kamillete.

  • Et øjeblik...

    Op ad bakke

    Jeg har feber på fjerde døgn og er ved at være pænt træt af inaktiviteten, der følger med. Træt af appetitløsheden. Træt af at være træt.

    Energien rækker ikke til meget andet end at ligge på sofaen og se fjernsynets mere eller mindre interessante udbud af programmer. Og det bliver man sq også træt af.

    I dag bliver min far 87, men jeg tænker, at det er bedst, at jeg holder mig væk. Der er ingen grund til at møde op og smitte nogen… i deres alder er en influenza (hvis det er det jeg fejler) ikke at spøge med. Han må nøjes med et tillykke pr. telefon og et besøg, når jeg igen er rask.

    Og skal vi så ikke aftale, at det er sidste dag med feber? Tak.

  • Et øjeblik...

    Kuldsejlet weekend

    Jeg havde glædet mig til weekend. Havde købt lækker weekendmadpakke (råvarer + opskrift) i kantinen og planlagt lørdagsshoppetur til Aarhus og strandtur med Lillebror i solen.

    Det var bare ikke det, jeg fik.

    I stedet havde jeg en totalt søvnløs fredag nat, stigende feber, hoste, snot og ondt i halsen.

    Og der er jeg sådan endnu.

    Maden står ubrugt på køl og jeg har kun bevæget mig væk fra dynen for at gå en lille tur med Lillebror.

    ÆV

  • Et øjeblik...

    Optur på en ellers træls torsdag

    Jeg havde min første date med Thomas Fysioterapeut i dag. Han virkede yderst kompetent og fik ret hurtigt konstateret, at grunden til min skulder gør så ondt er, at knoglerne er forskubbet. Sener, muskulatur, slimsække er af den grund irriterede, de hæver og danner inflammation, som giver denne smertefulde ‘fastklemning’.

    Da jeg gik derfra en halv time senere, var der allerede mere bevægelse i leddet og jeg kan løfte armen op og til siden uden, at det gør voldsomt ondt. Næste gang skal vi have fat i de bevægelser, hvor man roterer i skulderen… du ved den bevægelse man gør når man f.eks. skal åbne sin BH bagpå eller tage en jakke på.

    Derudover har jeg alverdens skavanker i ryg og nakke, dårlig holdning og hvad har vi… jeg ender som et nyt og bedre menneske 🙂

    Han har rodet godt i leddet og jeg udsigt til en weekend med smerter, som var jeg blevet sparket af en hest… det må jeg tage med.

    Hvis det går helt galt har jeg tosset god vin på hylden. Der lå tre flasker i bagagerummet på iGo da den blev afleveret i eftermiddag… med tak for veludført arbejde.

    Så udover, at jeg faktisk føler mig sådan lidt ravselvorn, så blev det er ret okay torsdag, trods alt.

  • Et øjeblik...

    Små skridt

    Jeg fik absolut intet ud af morgenens lægebesøg – udover et slattent håndtryk.

    Allermest følte jeg mig behandlet med ligegyldighed.

    Planen er, at jeg fortsætter som vi aftalte sidste mandag, med noget fysioterapi.

    Jeg har første tid i morgen og så må vi se, hvor det bærer hen.

    Der er ikke det, der ligner bedring, så jeg kan ikke påstå, at jeg er optimist.

    Jeg er langt mere optimistisk, når det kommer til min private sygeforsikrings håndtering af sagen. Ventetider er reduceret til nærmest ingenting og sygeplejersken, som håndterer min sag følger hele tiden op. Henvisningen til fysioterapi og ultralydsscanning er sendt til hende og det har hun fluks taget hånd om. Det dur.

    Dagens positive kom fra ham filosoffen – han fik 10 til eksamen i sit Bachelor projekt.

    Han er så cool.

  • Et øjeblik...

    Mandags mood

    Det eneste opmuntrende denne mandag var opdagelsen af ‘Seafret’ og så det faktum, at jeg nu har skemalagt forårets mandagsfridage – den første falder 13. marts og så følger 7 korte uger og lige så mange lange weekends.

    Det er ikke godkendt af min chef endnu, men mon ikke han er med på, at jeg ikke fyrer dem af samlet.

    Resten af mandagen har sådan set været noget skidt.

    Jeg har bestilt tid til lægen onsdag morgen. Der er ingen bedring i min skulder – som i overhovedet ingen bedring – selvom jeg nu i 8 dage har taget smertestillende og anti inflammatorisk.

    Jeg er ved at være temmelig træt af det. Det besværliggør alting. Småting som at vaske hår og komme i og af tøjet er skide bøvlet. Derudover sover jeg dårligt, hvilket selvfølgelig ikke kan undgå også at påvirke mit humør.

    Nu gider jeg godt, at hun finder en eller anden mirakelkur. Eller bare noget der virker.

  • Et øjeblik...

    Fint skal det være

    Jeg kan selvfølgelig ikke nøjes med at have ondt i skulderen… nej nej, jeg har en ‘Rotator Cuff skade’.

    1. Smertestillende/antiinflammatorisk kur på 10 dage
    2. Absolut ro – helst i armslynge (som jeg lige skal have smølet mig sammen til at anskaffe)
    3. Fysioterapi om 14 dage

    Og så er jeg så god som ny… har jeg bestemt!

  • Et øjeblik...

    Har jeg fortalt om min skulder?

    Nå, ikke.

    Arjmen, det er noget lååårt.

    I månedsvis har jeg haft ondt, men fordi det ikke har været en permanent smerte, har jeg holdt det ud og tænkt ‘det går nok over af sig selv‘.

    Nu er det så kommet dertil, at jeg har problemer med at sove og håndtere sådan helt dagligdags ting. Jeg bøvler med én arm og udvælger tøj, som jeg kan komme i uden at skulle løfte armen alt for meget. Det holder jo ikke en meter.

    På mandag har jeg en tid ved lægen.

    Der var tre ugers ventetid!!!

    Jeg håber, at hun hurtigt kan stille en diagnose.

    Som en del af min pensionsordning har jeg en sundhedsforsikring, som sikrer hurtig behandling, hvis man skal undersøges, behandles, opereres osv.

    Det kort trak jeg i dag.

    Jeg ringede til sundhedsteamet, så de er adviseret – og hvis min læge sender mig videre i systemet, er de garanter for, at det går hurtigt. Det var en sygeplejerske jeg talte med. Hun bad mig gøre forskellige ting med skulderen og uden at have lægefaglig viden ville hun tro, at det er en inflammation et sted i skulderleddet.

    Det lyder plausibelt og som noget, der kan gøres noget ved!

    Ellers må jeg se sådan på det: Hvis man er over 50 og det ikke gør ondt nogen steder, når man vågner… så er der fordi man er død!