-
Rejsen
Stenaline bragte os til Sverige med den sædvanlige afgang fra Frederikshavn kl 8:15.
Vi medbringer selv morgenmad. Den kaffe og og mad man kan købe på færgen er dyr og ikke værd at putte i munden: kedelig kogt kaffe og tørre boller med Lätta.
Det fejl begik vi kun første gang vi var afsted og siden har vi selv medbragt en morgenmadpakke.
Overfarten tager tre timer og et kvarter og der er ikke meget at foretage sig udover at sove eller læse. Nanna gør det første og jeg det sidste.
På turen hjem i år var vi udendørs det meste af overfarten – det dejlige vejr gjorde det muligt at nyde udsejlingen gennem Götaälven og skærgården.
Smuk natur og en drøm om en ferie i et lille rødt træhus i skærgården fik næring lige der… mens vi sagde farvel og tak for denne gang til Sverige og de gæstfrie svenskere.
Vi ses igen, det er helt sikkert.
-
Men dra åt helvete
Da jeg stod op fredag morgen have Trump angrebet en militærbase i Syrien og da jeg kom hjem havde der været et formodet terror angreb i Stockholm med tre dræbte og adskillige sårede.
Jeg ved ikke, hvad jeg frygter mest!?!
En Trump, der lægger sig ud med Putin’s allierede i Syrien? Eller terroren?
Begge virker sprængfarlige og utilregnelige.
En kollega spurgte, om jeg fortsat ville til London. Og selvfølgelig vil jeg det. Terroren – eller frygten for den – skal pokkermig ikke spærre mig inde i Nordjylland.
-
Turen gik til Göteborg
Stenaline har ændret afgangstiderne fra Göteborg mod Frederikshavn og Poden og jeg var derfor ude i et kapløb med tiden for at nå de ting, vi gerne ville. Vi talte om på vejen hjem, at det var for kort tid, vi havde i land og at vi næste gang napper en overnatning – så er der også tid til at spise en god frokost og hvile benene over en kop kaffe.
Fra Masthuggskajen hvor færgen lægger til, gik vi ind mod byen. Vi plejer at tage sporvognen direkte ind til centrum, men på vores decembertur sidste år røg vi i en billetkontol UDEN billet… det ville vi ikke risikere igen, så derfor besluttede vi at gå.
Vi slog et slag omkring Haga, som er den fineste gamle bydel med træhuse og brostensbelagte gader. Her er cafeér og lækre forretninger, blandt andet Market|29, hvor der blev handlet et par ting.
Göteborg er i det hele taget en både smuk og charmerende by. Velholdt med smukke bygninger og masser af grønne områder. Og selvom svenskerne pr. definition er vores arvefjender (i hvert fald i fodbold) så det det umådeligt flinke og imødekommende mennesker.
“Hvem er Sebastian Rudolph Jensen” og det ville vi da også gerne vide. En tur på Google gav svaret.
Turen hjem blev noget mere gyngende end vi havde forestillet os.
Midt ude i Kattegat var det pænt svært at bevæge sig rundt uden at have noget at holde i, og turen i den toldfrie var lidt en udfordring. Jeg skulle selvfølgelig ud på dækket og fotografere bølgerne, men opgav. Det virkede på inden måde sikkert.
-
Hvad mobilen gemte af billeder..
Nåmen det blev så turen, hvor vi blev nappet i en sporvognskontrol uden gyldig billet? Vi havde altså spurgt os for på færgen hos en dansk dame, som boede i Göteborg og fået oplyst, at man kunne trække en billet i bagerste vogn. Det kunne man så ikke på linje 3… og da Kling og Klang i form af to uniformsklædte damer steg på i hver deres ende af sporvognen blev vi en anelse utilpasse.
Poden mente vi skulle hoppe af – det var der i øvrigt en del der gjorde meget pludseligt – men vi er turister og kan altid spille dumme. Jeg forklarede mig til Klang, fik et smil, et spark og så måtte vi gå resten af vejen 🙂
Det var ikke særligt langt, men lagde alligevel ekstra skridt til en dag, hvor skridttælleren rundede de 25.000.
Vi kender efterhånden byen og ved hvor vi skal finde de små sjove forretninger langt væk fra hovedstrøget. Vi har vores favoritter, bl.a. Lagerhaus, Granit, Designtorget…
Vi havde en lang liste af julegaveønsker, men det blev kun til 4 ud af 8, der kom i hus.
Jeg havde en helt særlig i tankerne til hotdoghylerne herunder… men jeg besindede mig 🙂
Podens unge ben er, efter snart et år bag disken i Matas, vant til at gå og stå i mange timer af gangen… det er mine ikke og i dag sidder jeg med benene oppe. Jeg trænger.
-
Hvad er meningen?
Jeg kan ikke huske, hvornår Poden og jeg begyndte på vores ture til det svenske, men jeg vil tro, at hun har været omkring 10-11 år og siden har vi været der utallige gange. Nogen gange på én dags ture andre gange med en og to overnatninger.Vi holder meget af Göteborg og vi kender efterhånden hver en butik og kører hjemmevante med sporvogn.
Vi holder også meget af svenskerne. De er umådeligt høflige, imødekommende og hjælpsomme. Hvor ofte står du f.eks. ved en dansk vejkant og oplever at bilisterne holder tilbage for dig? Ikke ofte, vel. Svenskerne gør det konstant!
Og så fejrer de ‘kanelbullans dag’… det kan man da kun finde sympatisk 🙂
Der er også ting, vi har været lidt uforstående overfor.
‘Disktrasa’ for eksempel.
Ér det bare en karklud eller hvad hulan er meningen?
Lagerhaus sælger dem enkeltvis i alverdens farver og med sjove tryk på. Vi købte et par stykker med hjem… bare fordi.
Det har vist sig at være en god investering. De er super gode som netop karklude og jeg fortryder lidt, at vi ikke købte nogle flere.
Det bliver der snart lejlighed til igen.
Der er bestilt færgebilletter til næste tur.
-
En lille nisse rejste, en anden en har fødselsdag
Vi har ikke tidligere besøgt Göteborg på denne tid af året, så det var helt nyt at se byen klædt på til jul.
Særligt varehuset NK havde wauw effekt. NK er meget eksklusivt og ligger en del over vores budget, men derfor kan man jo godt kigge (:
Vi fik købt næsten alle julegaverne. Jeg mangler kun en enkelt – måske to – for at kunne sige, at jeg er klar til jul.
Vi var heldige med vejret. Vi havde tørvejr det meste af dagen og den meget omtalte storm ‘Alexander’ skulle vise sig at være en tøsedreng. Godt nok gyngede det, men ikke noget, der var ‘breaking news’ stof. Færgen var gabende tom på vejen hjem. Vi snakkede om, at der da vist var mere personale end passagerer, men om det var stormvarslet, der holdt folk væk, ved jeg ikke.
Nu er det jo så blevet Luciadag og dermed min fødselsdag. Læg lige mærke til at solen skinner smukt og himlen er blå (:
Jeg har hjembragt lussekatte, som vi skal have til eftermiddagskaffen og så skal jeg have pakket bunken af julegaver ind.
Glædelig Luciadag til dig.
-
Så la’ da vær’
Poden og jeg skal sejle til Sverige på fredag og DMI varsler storm.
Det kan de fa’me ikke være bekendt.
Nåmen det værste der kan sker er vel, at vi bliver stærkt forsinkede, alternativt må finde overnatning i Göteborg… og da Jesper jo er indkaldt som hundepasser går det vel alligevel.
-
Lussekatte og noget med en fødselsdag
For et par år siden fejrede jeg min fødselsdag i Norges hovedstad. Denne gang bliver det i vores andet broderland Sverige.
Poden og jeg drager tidligt fredag morgen på juleshopping til Göteborg og måske vil det lykkes mig – for første gang i mit liv – at få lussekatte på min fødselsdag. I det mindste har jeg tænkt mig, at gå målrettet efter en bagerforretning. Jeg er født på Luciadag den 13. december og synes egentlig, at det er temmelig ringe, at jeg aldrig har smagt de meget traditionsrige svenske bullar, som bliver serveret på denne dag.
Mens Nanna og jeg traver Avenuen tynd er hendes kæreste hidkaldt som hus- og hundepasser. De to røde synes begge, at Jesper er voldsomt spændende, så de skal nok få en fest (:
Der ventes sne i det svenske, så vi håber at vende hjem med julestemning i vores hjerter og forhåbentlig med samtlige julegaver på plads.
Men først skal vi lige gennem 4 travle arbejdsdage…
-
Sweden here we come…
Kufferten er pakket, vi medbringer det høje humør og så hepper vi på, at vejrudsigten holder hvad den lover… nemlig sommertemperaturer, solskin og tørvejr.Tidligt i morgen drager Poden og jeg på vores årligt tilbagevendende tur til det svenske.
Den står på shopping, shopping og shopping.
Lagerhaus må afgjort have fået nye sjove varer, siden vi sidst travede Avenuen tynd. Her har vi fundet mange af de tosserier, som vi elsker at omgive os med og jeg tænker, at der bliver føjet nyt til inden ferien er omme.
Hundene og huset efterlader vi trygt i kærestens hænder og satser på han kan styre den firbenede afdeling af Cirkus Bech (:
Vi ses på den anden side.
Hej då..!
-
Booket og betalt
Poden og jeg tager, som så ofte før, på en af vores små ture til det svenske. Økonomien er desværre ikke til 8 dage sydpå, men mindre kan faktisk også gøre det. Det handler i virkeligheden mest om at komme væk hjemmefra og se noget andet end det hjemlige hood og til det formål er Sverige faktisk lige så anvendelig som Spanien.
Vi plejer at bo på ‘Opalen’, men i år rykker vi lidt længere mod byens centrum til ‘Rubinen’… deres tagterrasse lugter da lidt af et mere eksotisk rejsemål. Lidt (:
Vi har efterhånden rejst til Göteborg så mange gange, at vi er drevne ud i at køre med sporvogn og finde rundt i byen – vi ved hvor vi skal spise og hvor vi skal shoppe.
Og Sverige… det er da også en slags udland!
