Hvad er meningen?

IMG_7069_aJeg kan ikke huske, hvornår Poden og jeg begyndte på vores ture til det svenske, men jeg vil tro, at hun har været omkring 10-11 år og siden har vi været der utallige gange. Nogen gange på én dags ture andre gange med en og to overnatninger.

Vi holder meget af Göteborg og vi kender efterhånden hver en butik og kører hjemmevante med sporvogn.

Vi holder også meget af svenskerne. De er umådeligt høflige, imødekommende og hjælpsomme. Hvor ofte står du f.eks. ved en dansk vejkant og oplever at bilisterne holder tilbage for dig? Ikke ofte, vel. Svenskerne gør det konstant!

Og så fejrer de ‘kanelbullans dag’… det kan man da kun finde sympatisk 🙂

Der er også ting, vi har været lidt uforstående overfor.

‘Disktrasa’ for eksempel.

Ér det bare en karklud eller hvad hulan er meningen?

Lagerhaus sælger dem enkeltvis i alverdens farver og med sjove tryk på. Vi købte et par stykker med hjem… bare fordi.

Det har vist sig at være en god investering. De er super gode som netop karklude og jeg fortryder lidt, at vi ikke købte nogle flere.

Det bliver der snart lejlighed til igen.

Der er bestilt færgebilletter til næste tur.

0

One Comment

  • Susanne

    Jow det er karklude 😉 Åhh ja kanelbullar er bare det bedste, med varm mælk 🙂

    Skægt så mange svenske ord, man lige pludselig husker.
    (har boet 7 år i Sverige)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *