I morgen tidlig skal jeg møde på kardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd, til en sikkert lang dag fyldt med venten.

Jeg skal gennem en masse undersøgelser og den forhåbentlig sidste hjertescanning. Efter-følgende venter en indkaldelse til en samtale på Trombosecenter Aalborg, (afhængig af dagens undersøgelser) 4 uger uden Marevan og derefter en helt række undersøgelser igen – på en medicinfri krop! Inden man så eeeeeendelig kan afgøre, om jeg har yderligere risiko for blodpropper. Eller yderligere øget risiko!

Jeg har lidt sommerfugle i maven, for på en eller anden måde er udfaldet meget afgørende  for… resten af mit liv. Cirka.

Den 19. juni, altså om en månedstid, er det et år siden jeg blev indlagt i akut livsfare med blodpropper i begge lunger og i det ene ben – og siden har jeg været i forbindelse med det danske sundhedsvæsen ugentligt – og ofte flere gange ugentlig: blodprøver, undersøgelser, scanninger, samtaler… hvis jeg skal være helt ærlig, så hænger det mig laaaangt ud af halsen. Og jeg glæder mig til forhåbentlig meget snart at kunne lægge hele den oplevelse bag mig. Hvis det altså er en “frifindelse”, der venter mig. Og det er det selvfølgelig! Men kryds lige fingre for en sikkerheds skyld alligevel!

Fysisk har jeg ikke de store men – ikke nogen jeg mærker ret meget til i det daglige i hvert fald. Tilbage står hele den mentale bearbejdning, som jeg efter lang tids venten også får professionel hjælp til. Det er en side af sådan et forløb, som åbenbart meget nemt bliver overset og undervurderet. Men som jeg har erfaret fylder rigtigt meget i det daglige. 

Hele den erkendelse, det er at opdage, at man ikke er udødelig, at livet er utroligt skrøbeligt, at det kan være forbi på et splitsekund – er en ganske svær kamel at sluge og man bli’r rystet helt ind i grundvolden! Når man tillader sig at mærke efter. Og det gør man på et tidspunkt.

Men jeg kommer hel ud på den anden side igen… selvfølgelig gør jeg det!

Hvor sjovt tror I lige det er, at stå ved kassen i Brugsen, klar til at betale og så går der hul på næsen, så alt omkring mig i løbet af et split sekund ligner det Stokholmske blodbad?

Opmærksomhedsskabende? Ja. Meget endda. Men sjovt? Nej!

ØV… møg afslutning på en ellers dejlig mandag 😕

Nyt i sagen om Patientforsikringen…

De har nu modtaget anmeldelse og papirer fra min egen læge – med kopi til mig.

Øhhh – det krævede altså lige et par opslag eller 17 på google for at forstå, hvad der står i den journal og hvad hun har skrevet i anmeldelsen. I dette tilfælde er det selvfølgelig ok, da det er en korrespondance mellem fagfolk. Jeg er bare nysgerrig.

Hun bliver bl.a. spurgt: “Har den indtrufne skade efter Deres oplysninger haft varige følger?” og hertil svarer hun bl.a.: “Tegn på forøget højresidigt tryk” (i hjertet) og “Risiko for posttrombotisk syndrom“. Ja, sidstnævnte måtte jeg da lige slå op og fandt svaret. Føj… sårdannelse, hævelse og misfarvning af venstre underekstremitet (sådan hedder venster ben)!!! På med støttestrømpen søster, for det lyder så absolut ikke som noget, jeg har lyst til at blive diagnostiseret med.

De mangler stadig tilsvarende anmeldelse og papirer fra vagtlæge og hospital før sagsbehandlingen for alvor kan gå i gang. Også her får jeg tilsvarende kopi.

De må gerne skynde sig lidt! Tak.

Jeg har nu postet min “anmeldelse af lægemiddelskade” til Patientforsikringen!

Alle undersøgelser jeg har været gennem viser helt normale tilstande (ja ja, så normale som de nu kan være hos mig 😉 ). Det vil sige at jeg på ingen måde er mere disponeret for blodpropper end andre mennesker og at man derfor med overvejende sandsynlighed mistænker de p-piller, jeg har taget i mange år.

Det kan give ret til erstatning gennem Patientforsikringen, som er en instans vi alle er dækket af i tilfælde af fejlbehandling hos læge/hospital, men altså også i forbindelse med bivirkninger af lægemidler, som går ud over hvad man med rimelighed må acceptere…

– og blodpropper i ben og lunger efter brug af p-piller er vel en bivirkning, der er lidt ud over hvad man normalt vil forvente.

Der venter sikkert en lang lang behandlingstid, men nu er papirene sendt og så må det briste eller bære.

For alle tilfældes skyld så send lige lidt medvind denne vej. Tak!

.

– jeg føler mig ret så frelst.

Se lige engang hvad dagens indkøb bragte med sig 🙂

Normalt er min pengepung ikke til økologi, men i dag havde Fakta det hele til det halve (næsten) – og så kan man jo lige så godt..!

Solen er ved at få magt og bryde gennem disen heroppe. Måske skulle den rødhårede og jeg tage kameraet på nakken og vandre en tur i skoven… poden er… ja, hvor mon hun egentlig forsvandt hen 😕 – hun dukker sikkert op igen på et tidspunkt!

.

Med flere års forsinkelse er vi nu også hoppet på smoothie vognen. Det går ikke så hurtigt oppe hos os 😕 – mine kolleger kigger hovedrystende på mig, når jeg fortæller jeg aldrig har ejet en microbølgeovn! Måske kommer det også engang.

Nu har jeg da i hvert fald fået købt mig en længe ønsket blender, og i dag har Nanna og jeg indtaget vores første smoothie. Jeg håber, det kan indføres som en ny, nem og sund slags morgenmad her i huset.

Ligger du inde med, hvad du synes, er opskriften på verdens bedste smoothie, så send mig endelig en kommentar og en opskrift.

.