Status en mandag i maj

I morgen tidlig skal jeg møde på kardiologisk afdeling på Aalborg Sygehus Syd, til en sikkert lang dag fyldt med venten.

Jeg skal gennem en masse undersøgelser og den forhåbentlig sidste hjertescanning. Efter-følgende venter en indkaldelse til en samtale på Trombosecenter Aalborg, (afhængig af dagens undersøgelser) 4 uger uden Marevan og derefter en helt række undersøgelser igen – på en medicinfri krop! Inden man så eeeeeendelig kan afgøre, om jeg har yderligere risiko for blodpropper. Eller yderligere øget risiko!

Jeg har lidt sommerfugle i maven, for på en eller anden måde er udfaldet meget afgørende  for… resten af mit liv. Cirka.

Den 19. juni, altså om en månedstid, er det et år siden jeg blev indlagt i akut livsfare med blodpropper i begge lunger og i det ene ben – og siden har jeg været i forbindelse med det danske sundhedsvæsen ugentligt – og ofte flere gange ugentlig: blodprøver, undersøgelser, scanninger, samtaler… hvis jeg skal være helt ærlig, så hænger det mig laaaangt ud af halsen. Og jeg glæder mig til forhåbentlig meget snart at kunne lægge hele den oplevelse bag mig. Hvis det altså er en “frifindelse”, der venter mig. Og det er det selvfølgelig! Men kryds lige fingre for en sikkerheds skyld alligevel!

Fysisk har jeg ikke de store men – ikke nogen jeg mærker ret meget til i det daglige i hvert fald. Tilbage står hele den mentale bearbejdning, som jeg efter lang tids venten også får professionel hjælp til. Det er en side af sådan et forløb, som åbenbart meget nemt bliver overset og undervurderet. Men som jeg har erfaret fylder rigtigt meget i det daglige. 

Hele den erkendelse, det er at opdage, at man ikke er udødelig, at livet er utroligt skrøbeligt, at det kan være forbi på et splitsekund – er en ganske svær kamel at sluge og man bli’r rystet helt ind i grundvolden! Når man tillader sig at mærke efter. Og det gør man på et tidspunkt.

Men jeg kommer hel ud på den anden side igen… selvfølgelig gør jeg det!

0

5 Comments

  • Mette

    @ Anita – der burde simpelthen være tilknyttet en psykolog på de hospitalsafdelinger hvor grænsen mellem og liv og død er så lille. I mange andre situationer ydes der automatisk krisehjælp… hvorfor ikke her?

    @ Deborah – tak for det!

    @ Stephen – Thank you so much for your concern. And if Google didn’t do a good job translating todays message, I can tell you that everything went well. I have a normal and sound heart and can hopefully soon enjoy life again.

    @ Gitte – det er det og det gør de 🙂

  • stephen

    Good luck Mette.
    fingers crossed, toes crossed.
    Here’s hoping you can enjoy a normal healthy life again.
    Thinking of you today.
    Stephen

  • Anita

    Hvis du vidste hvor det glæder mig helt ind i hjertet at vide, at du får hjælp til den mentale oprydning ifm. blodpropperne. Det betyder alverden, når nu kroppen ellers følger med og er kommet sig igen.

    Jeg ville sådan ønske, min far ville tage imod samme mulighed, men nej. Han er af en gammel generation som “ikke har brug for den slags” *suk* 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *