• Et øjeblik...

    HD E

    Havde jeg været en hund, er jeg sikker på at en tur gennem dyrlægens røntgen ville gi’ mig diagnosen hofteledsdysplasi i svær grad. E med pil opad måske*. Sådan føles mine hofter indimellem.

    En tur på over 20 km i Poloen og jeg kan næsten ikke kravle ud af den… 15 minutter på en hård stol gi’r samme resultat. Jeg ligner sådan en oldgammel kone, som burde gå med rolator… men lige så snart benene er i gang, er der ingen problemer.  Jeg tror, jeg bør overveje at gå i gang med den fiskeolie, som var strengt forbudt mens jeg fik Marevan og som stadig står uåbnet ind i skabet. Er der ikke noget med det kan smørre leddene..? – og har det ikke nogen effekt, må jeg vel be’ om den blå sprøjte. Eller noget!

    * hofteledsdysplasi bliver bedømt i 5 grader fra A til E, hvor A er fri for dysplasi og E er dysplasi i svær grad. Blot til orientering for de ikke hundekyndige (-:

  • Sure opstød

    Når tingene bliver for meget…

    Fanatisme, fra fransk fanatique eller latin fanaticus inspireret af en gud, drevet til vanvid er en følelse af at blive fyldt af en usædvanlig stor iver, specielt af ekstreme politiske eller religiøse årsager, eller med en besættende entusiasme for en hobby.

    I følge filosoffen George Santayana, består fanatisme i at øge dine bestræbelser, når du har glemt dit mål.

    Det er Wikipedias udlægning af ordet Fanatisme.

    Fanatisme/ekstremisme – politisk og religiøst – er nok noget af det jeg frygter mest – ikke for min egen skyld men for verdens.

    Den lille fanatisme, den retning der består af, efter min mening, overdreven “frelsthed” er noget af det, der irriterer mig mest. Ikke så meget dét, at folk går super højt op i deres sundheds-, spise- og motionsvaner, fred med det… men når de ikke kan tale om andet og tilmed begynder at prædike at broccoli, bulgur og maratonløb er den eneste sande vej til lykken, bli’r jeg så frygtelig irriteret.

    Som den gode Niels Hausgaard udtrykker det

    Jeg kender folk, der gennem overdreven sport har fået særdeles veludviklede lægmuskler, men til gengæld en tankevirksomhed så træg og uelastisk, at det er en lidelse at være sammen med dem.

    Jeg er tilbøjelig til at gi’ ham ret!

  • Et øjeblik...

    Jeg er der næsten…

    Vi har evalueret her til morgen… min professionelle samtalepartner og jeg. Hun mener ikke, hun kan gøre ret meget mere for mig. Jeg har lidt svært ved at sådan sætte fingre på, hvor/hvordan hun har hjulpet mig, men jeg fornemmer klart, at der er sket meget og at jeg er kommet langt.

    Jeg skænker ikke den periode af mit liv ret mange tanker mere. Det er stort og der jeg gerne ville hen.

    Så jo… jeg er kommet næsten hel ud på den anden side.

    Resten er op til mig selv!

  • Et øjeblik...

    H1N1

    Jeg kan simpelthen ikke gennemskue det…

    I Sverige har man valgt at tilbyde vaccination mod H1N1 til samtlige indbyggere. I Danmark maner man til besindighed og vil kun tilbyde vaccinen til nøglepersoner og folk i risikogruppe.

    I går kunne man så læse flg:

    Influenza A kan føre til døden hurtigt
    17. okt. 2009 03.21

    Den nye Influenza A er ‘slående anderledes’ fra sæsonbetonede influenzavirus og kan koste langt yngre mennesker livet og dræber dem ofte hurtigt, siger ansatte i Verdenssundhedsorganisationen WHO.

    En ekspert i den nye influenza advarer samtidig om, at den nordlige halvkugle bør forberede sig på en hård kamp mod influenzaen, der er blevet kendt som svineinfluenza.

    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vide, hvad der er fup og fakta. Holder det danske sundhedsvæsen den reelle risko “hemmelig” for os, eller er de andre steder bare hoppet med på hysterivognen?

    På tirsdag tilbydes der vaccination til alle ansatte i min virksomhed. Ikke H1N1 men mod den sæsonbetonede influenza. Og det tager jeg imod som jeg plejer. Måske også i et lille håb om at gå usvækket gennem vinteren… hvis H1N1 nu skulle ramme i nærheden.

  • Et øjeblik...

    Reddet af gong gongen

    Når man løber fuldstændig tør for ideer, og står og glor uinspireret ned i køledisken… når det gerne må være nemt… når man har glemt at tage ud af fryseren… når man ikke gider cykle ned i Netto… eller bare ikke gider…

    rice

    – så er det guld værd med en unge, der æææælsker risengrød 🙂

  • Et øjeblik...

    Altså… nu må de da snart

    Jeg spejder fortsat forgæves efter brevet fra Patientforsikringen med afgørelsen på min verserende sag vs. medicinalfirmaet Janssen-Cilag.

    Da jeg blev ringet op den 12. august troede jeg virkelig, at afgørelsen var nært forestående. Sagen var på det tidspunkt vurderet af Patientforsikringens læger og jeg mener… hvis den er nået forbi deres bord, betyder det vel, at jeg har fået medhold. Ellers kunne de jo bare have sendt mig et afslag! Eller hvad..? Og hvor længe skal de jurister derinde lige have til at vurdere en sag, der er “lige til benet”?

    Det ender nok alligevel med, at der kommer til at gå de annoncerede 8 måneder før jeg får den endelige afgørelse… dvs. engang i oktober!

    Jeg er ikke et tålmodigt menneske. Langt fra. Men i dette tilfælde hjælper det sikkert ikke at hidse sig op.

    Mon!

  • Et øjeblik...

    Punktum – det sidste

    En nys modtaget besked fra sekretæren på Trombosecenter Aalborg…

    – jeg er fuldstændig helt og aldeles 100% frikendt/raskmeldt nu!

    Det var det absolut sidste punktum i et langt langt forløb.

    Sikke en dejlig dag – og solen skinner fra en næsten skyfri blå himmel

  • Et øjeblik...

    Tør jeg…

    … tro på at dagens besøg på Aalborg Sygehus Syd, var det absolut sidste punktum i et temmeligt langt forløb af undersøgelser?

    Jeg vil gerne..! Tro.

  • Et øjeblik...

    Foreløbig frifindelse

    Jeg har netop været til samtale på Trombosecenter Aalborg og er blevet taget ud af Marevan behandling. Foreløbig i 4 uger. I starten af august skal jeg henvende mig i ambulatoriet og der skal så tages 2 forskellige blodprøver; D-dimer og S-protein.

    D-dimer blodprøven kan vise det mindste lillebitte tegn på begyndende blodpropper og S-protein er kroppens eget blodfortyndende stof, som hos mig var lidt lavt. Man mener dog, at det var lavt pga. mit p-pille brug, men for en sikkerhedsskyld måler man det igen.

    Er begge blodprøver negative, hvilket man forventer, er jeg så god som ny. Viser det sig derimod, at der er bare den mindste smule at spore i D-dimer prøven, eller viser det sig, at jeg naturligt har et lavere indhold af S-protein skal jeg i livsvarig Marevan behandling. Jeg vælger at tro det første!

    Lars Hvilsted Rasmussen hedder overlægen, der har haft min sag på Trombosecenter Aalborg – og ikke nok med at han er utrolig omhyggelig med at gøre tingene forståelige, så referede han flere gange til mig som en “yngre person”…

    – jeg er vild med den læge 😉

  • Et øjeblik...

    Mon det er…

    Naboen dukkede op med al min post fra sidste uge – der i blandt en indkaldelse til en samtale på Trombosecenter Aalborg allerede i overmorgen.

    Mon det er min “frifindelse”,  der venter?