• Et øjeblik...

    Lækkerier

    Hmmm… vi har endnu ikke fået jordbær i år… men ved I hvad, det er jeg faktisk ikke ked af. Og nu skal jeg ikke have nogen før næste år, når historierne om “lortebær” forhåbentlig har fortabt sig i glemslen.

  • Et øjeblik...

    En to tre krone…

    I snart 11 år har Osama bin Laden været klodens mest eftersøgte mand. Da Poden var mindre og hørte om ham og om hvor længe han havde holdt sig skjult, var hun tydeligt imponeret af, hvor god han var til at lege gemmeleg 🙂

    Nu er gemmelegen så endelig slut. Tidligt i morges, mens jeg stod under bruseren hørte jeg nyheden om hans død i radioen. Jeg vil ikke tage stilling til om man bør feste i den anledning… om der overhovedet er noget at fejre… det er trods alt ikke al-Qaeda, man har udslettet… kun én enkelt mand! Desuden kan jeg være alvorligt bange for, at der står en lige så vanvittig turbanklædt ekstremist klar i kulissen.

    Fanatisme/ekstremisme – politisk og religiøst – er nok noget af det jeg frygter mest – ikke for min egen skyld men for verdens.

  • Et øjeblik...

    Førstehåndsindtryk

    Forskning viser, at man kun har syv sekunder til at give et godt førstehåndsindtryk, når man møder nye mennesker.

    Sådan blev det sagt i Go’aften Danmark. Jeg tror godt de fleste af os vidste, hvor vigtigt netop førstehåndsindtrykket er, men at vi også er så utilbøjelige til at ændre dette førstehåndsindtryk som forskningen viser, overraskede mig.

    For et stykke tid siden mødte Poden og jeg en veninde hånd i hånd med sin nye kæreste. Vi havde ikke mødt ham tidligere og gav derfor begge hånd og præsenterede os. Som man nu gør. Efter lige at have vekslet et par ord, hastede vi videre på vores strøgtur… så snart vi var uden for hørevidde kiggede Poden og jeg på hinanden og sagde nærmest i kor “han gav da et ordentligt håndtryk” og da han samtidig smilede med øjnene havde han afgjort vundet de 7 sekunder 🙂

    Der findes faktisk ikke noget værre end håndtryk, der føles som døde fisk… de signalerer i den grad; “jeg stikker hånden frem, men jeg har ikke ret meget lyst til at hilse på dig“!

    Tænker du over det førstehåndsindtryk du gi’r? – eller er du en død fisk? 

  • Et øjeblik...

    Blå eller rød

    Jeg har aldrig kunnet se lyset i Henriette Kjær… synes hun er træls både at se og høre på, og lige pt. er det da helt umulig at finde en avis eller en tv kanal, hvor man kan undgå hende.

    Jeg ved ikke, hvad der er fup eller fakta – det ved vist kun de to hovedpersoner – og vi skal selvfølgelig heller ikke ret gerne komme dertil, at vores politikere ikke bliver givet plads til også at være almindelige mennesker… det er som bekendt menneskeligt at fejle. Men har Henriette Kjær ikke med de sidste års roderi i sit økonomiskebagland mistet sin troværdighed? Jeg synes det! Og burde hun ikke, som meningsmålingerne siger i dag, trække sig? Jeg synes det!

    Eller også burde man måske klappe i sine små hænder, for med et valg lige forude kan der kun være fordel i, at de konservative er styrtdykket i meningsmålingerne… hvis man altså tilhører dén fløj 🙂

    Og så burde hun i øvrigt skamme sig… hun skulle lige prøve at få det til at løbe rundt med min løn!!!

    PS: for øvrigt tror jeg også, at C har skudt sig selv i foden med valget af Barfoed som formand… manden mangler jo fuldstændig karisma!

  • Set i nyhederne

    Nr. 40

    At et ungt menneske mister livet i en ulykke eller til sygdom kan virke nok så meningsløst. Men at miste livet i en krig i et land langt herfra… en krig som ikke kommer os en skid ved… det må være topmålet af meningsløshed!

    Og de der kommer hjem fra Afghanistan med livet i behold, gør det ofte med ar på sjæl  og krop.

    Hvem er dog den skovl, der har beluttet, at vi skulle deltage i den galskab?

  • Et øjeblik...

    Det er en ommer…

    Jesper er nævnt med navn, ejeren af “Bagbutikken” er nævnt med navn og det samme er bankmanden… men pigen på billedet, min pode, som knoklede frivilligt en hel aften i pølsevognen, bliver der blot skøjet henover let og elegant.

    Det er en ommer Erik Amstrup!

  • Set i nyhederne

    Det nytter…

    Der gik omtrent 5 timer før sagen om de klemte hundehvalpe nåede folketingspolitikerne… det er da meget godt brølet en af hobbyopdrætter fra Langholt 🙂

    Kl. 7:30 rullede DR ind i Langholt med sendevogn og hele svineriet. Indslaget der blev optaget, er blevet vist i korte klip på DR Update, men skulle efter planen blive vist i sin helhed i tv-avisen på DR1 kl. 18.30.

    Radioavisen og TV2 NEWS henviste fra morgenstunden til artiklen i metroExpress og i løbet af dagen kom de fleste af de store onlinemedier med.

    Ekstrabladet brillerer med overskriften: “14 dage til det store hundemyrderi“… undskyld mig… men rend mig EB med jeres dobbeltmoral! Hvis nogen har være med til at skabe dette dræberhundehysteri i befolkningen er det EB. Og som én skriver som kommentar til artiklen i EB:

    En ren win-win for EB!
    Først mæsker man sig overskrifterne om folk der bliver skambidt af “morderhundene” – dernæst vælter man sig i overskrifterne om at de “stakkels” hunde nu må lade livet i “hundemyrderier”… Det er ren win-win det her, for som (lejlighedsvis) læser får man sig et godt grin også – ikke af hundene, men af den stakkel der ikke har andet indhold i livet end at digte overskrifter.

    Det kunne ikke være sagt mere præcist!

    Jeg håber, at larmen bliver redningen, ikke bare for Jimmys hvalpe men også for de andre, der er kommet i klemme i systemet. Lovændringen og forbudet kan man så mene om hvad man vil – det står nok ikke til at ændre før politikkerne indser at den ingen effekt har – men at lave en lovændring med tilbagevirkende kraft… det er squ ikke rimeligt!

  • Set i nyhederne

    Verdensklasse… næsten

    I et almennyttigtboligbyggeri med ca 220 boliger vil der ganske naturligt bo en mangfoldighed af forskelligartede mennesker – og  jeg er faktisk ret godt tilfreds med og også lidt stolt af at bo et sted, hvor vi ligefrem kan prale af at have Danmarksrekord i rummelighed… trods regler om hækhøjde og farven på vores havelåger 😉

    Du kan læse artiklen i stor størrelse ved at klikke på billedet

  • Set på nettet

    Så ved jeg det….

    I henhold til mail af 08.06.2010 kl 16:42, fra Embedslægeinstitutionen for Region Nord, til Horsens-Langholt og Vodskov Vandværk, er kogeanbefalingen ophævet. 

    Det viser sig at vores kvarter slet ikke hører til det berørte vandværk men til Tingvejens Vandværk, og her er viser ledningsnettet ingen tegn på kolibakterier. Vandets hårdhed ligger i øvrigt på 7,6 odh og betegnes som “blødt” og har en ph værdi på 7,85.

    Så lærte jeg også noget i dag!