• Et øjeblik...

    Start fra scratch…

    Min laptop har fire år på bagen og har kørt stort set upåklageligt siden… indtil fornylig, hvor den er begyndt at hoste og nægte mig at bruge USB porte og hvad har vi af underligheder.

    Den er helt sikkert forlængst outdated, men der står ikke ny laptop på mit budget og i morgen får den derfor lidt livsforlængende (håber jeg) support.

    Der er ryddet op og taget backup og så ryger den på Jans bord til reinstallation. Et helt friskt image installeret på en SSD, som forhåbentlig rydder alle dårligdomme af vejen.

    Halvdelen af mit liv ligger på den pc og jeg håber, at operationen forløber problemfrit, så jeg snart er kørende igen.

    HP-Pavilion-DV8-1190EF-0

  • Et øjeblik...

    Har du Bills email adresse?

    Jeg hører, hvad du siger…
    – men jeg tror ikke på det!

    citat: Oraklet

    Jeg kan mange ting. Jeg kan rigtig mange ting. Også ting som ingen andre kan. I hvert fald, når det gælder, hvad jeg kan opleve af underligheder med min computer. Sådan har det altid været. “Mettes testcenter” har de sommetider kaldt det, for kunne det fungere hos mig, kunne det fungere alle steder.

    Jeg tror ikke på, at det (altid) er min skyld at tingene ikke opfører sig efter hensigten… men det kan jeg have temmelig svært ved at overbevise nogen (og særligt de teknikere jeg tilkalder) om.

    Deraf ovenstående citat som jeg hører flere gange om ugen dagen. Nogen gange må Oraklet dog give mig ret… mens jeg andre gange må erkende, at det er mig, der er en skovl.

    Jeg er test pilot på Win7 (hvorfor mon), som meget snart bliver rullet ud til hele firmaet og i dag stillede jeg et par spørgsmålstegn ved brugergrænsefladen… småting jeg synes var uhensigtsmæssigt lavet…

    Skriv dog til Bill Gates og be’ om at få det lavet om!!!

    Da jeg så spurgte om hans mailadresse, blev der bare himlet med de blå 😉

  • Et øjeblik...

    Særbehandling

    Til morgen satte jeg min (private) bærbare på skrivebordet hos en af vores teknikere. Ikke lang tid efter blev den returneret, renset for støv. Indvendigt. Og med nypudset skærm.

    Efter en tur i “Oraklets” vindueskarm, en lille smule brok, lidt mundhuggeri og et par bandeord spiller den også sammen med den scanner, som jeg har panglet med at få til at køre under Win7.

    Det er ikke mindre end verdensklasse, at have sådan nogle kolleger lige ved hånden..!

     

  • Et øjeblik...

    Rigtige kvinder tager ikke backup…

    Jeg er et rodehoved, når det handler om min pc. Jeg prøver virkelig at holde orden… jeg sværger! Men af en eller anden årsag havner tingene i ét sammensurium og gerne på skrivebordet, som kan være ét kaos af ikoner.

    Ikke fordi jeg ikke kan finde tingene igen, for det kan jeg skam – når det er ting, jeg selv har haft i fingrene, har jeg noget, der nærmer sig fotografisk hukommelse. Men… det kan jo ikke ligge og flyde på skrivbordet til evig tid og når det gælder arkivering er jeg (også) helt håbløs.

    Første dag guruen er tilbage på job efter sin ferie, skal han selvfølgelig se min nye bærbare. Fluks bliver jeg belært om det fornuftige i at tage backup (!!!) og bliver dunket i hovedet med min lemfældige omgang med mine private filer, dokumenter, fotos osv.

    Arrrrgh… jeg ved det jo godt. Og mein Gott, om ikke jeg sidder her og laver backup – dobbelt. Det er dog ufatteligt, så fornuftig jeg bliver!

    Hvad skal det ikke ende med?

  • Et øjeblik...

    Småproblemer

    Der er opstået et mindre problem med min nye bærbare… den kan ikke være i mit fine gule cover og jeg kan ikke finde et nyt, der er stort nok.

    Jeg vil helst bare have sådan et neopren cover, men de største jeg kan finde passer til en 17″ og min nye bærbare er 18,4″.

    Nåmen indtil videre må en Nettopose gøre det ud for pc-taske 😕 

  • Et øjeblik...

    Windows 7

    Det er så’n set ikke noget særligt velvalgt tidspunkt, min helt egen computer-nørd har valgt at rejse på ferie. Han kunne godt ha’ taget hensyn til, at jeg fik ny bærbar med Windows 7 og burde også ha’ forudset, at jeg godt kunne få brug for en smule assistance… hvis du spør mig 😉

    Nåmen… nu er jeg begyndt på en liste med spørgsmål, som han så kan få når han kommer hjem. Han har lige bestået en eller anden certificering i netop Windows 7 og min liste kan vel så bruges som en slags en praktisk test.

  • Et øjeblik...

    Ren tidsrøveri

    Allerede lidt over ti rullede NONSTOP ind foran matriklen og læssede min nye pc og det andet grej af. Og siden har jeg kun nødtørftigt rejst mig fra sofaen 😉

    For pokker det er omstændigt og tager tid, at flytte ind i sådan en ny computer. Jeg kommer direkte fra Windows XP og over i Windows 7, så alene det tager lidt tid at vænne sig til. Derudover har jeg brugt stort set hele dagen på at flytte og konfigurere… og jeg er langt fra færdig. Specielt iTunes var en langsommelig affære. Jeg havde ingen problemer med at importere musikken – men de 4322 melodier, som iTunes pt indeholder, havnede i én pærevælling, så det tog lige et par timer at genskabe spillelisterne.

    Ting ta’r tid… nogen ting ta’r lang tid!

    Men for hulan hvor er den lækker 🙂

  • Et øjeblik...

    Lidt lyspunkter. Lidt.

    Firmaet gav i april mulighed for at vi som medarbejdere kunne købe it- og telefonudstyr til favorable priser som kompensation for multimedieskatten.

    Vi har ventet tålmodigt. Jeg har ventet meeeeeget tålmodigt, for mens mine kolleger rundt omkring mig allerede har modtaget deres udstyr – eller har fået besked om levering nu på lørdag, har jeg ikke hørt en fløjtende fis.

    Jeg ringede derind et par gange i dag, men fik den melding, at det “sikkert” skyldtes, at den Samsung skærm jeg havde bestilt var i restordre. Således beroliget fortalte jeg det videre. Fire af mine kolleger modtager deres bestilling på lørdag… en bestilling som inkluderer selvsamme skærm 🙁

    Jeg ringede igen og fik samme besked! Måske var de løbet tør lige akkurat da de nåede til min bestilling.

    Mens jeg kørte hjem ringede min mobil med et ukendt nr. Og da jeg kom hjem fortalte poden, at hun havde fået et opkald fra en mand, som ville ha’ fat i mig. Samme ukendte nummer! Jeg ringede op og det var fra firmaet, som tager sig af leveringen. Jeg havde simpelthen glemt, at opgive både mailadresse og mobilnummer i min bestilling og de havde derfor ikke kunnet kontakte mig.

    Flot frk. Bech. Og så taler vi i øvrigt ikke mere om det!!!

    Jeg får leveret mit udstyr lørdag og det falder på et tørt sted.

    Min makker holder nemlig ferie de næste 14 dage. Og ikke nok med det… eller måske oven i købet langt langt værre. De to som gør arbejdsdagen lidt sjovere (for mig) er også taget på ferie.

    SUK!

    Men med en spritny bærbar i hænderne burde jeg kunne få de næste 14 dage til at gå. Snildt!

    Og i morgen har jeg fri. Garnet skal trimmes, solen skal nydes og forhåbentlig kan en forlænget weekend lade batterierne en smule op, så jeg kan komme gennem de næste kedsommelige uger.

    Nå ja… og i mellemtiden starter Tour de France også og vi er dermed klar med vores årlige kollegafight… en fight som jeg (blot som en sidebemærkning)  vandt sidste år😉

    Støttestrømperne, mit DR TourManager hold, stiller selvfølgelig i stærkeste opstilling. Igen i år. Bare kom an!

  • Et øjeblik...

    HTC Desire

    Hmmm… jeg havde jo sådan set været helt 100 på, at jeg skulle have mig en iPhone, når nu firmaet udbød den sammen med en masse andet it-udstyr som kompensation for multiemedieskatten. Men det er ikke iPhone, jeg har bestilt. Den kunne ikke købes uden et hundedyrt abonnement og det gad jeg ikke hænges op på…

    – i stedet har jeg bestilt sådan en svend… HTC Desire

    Derudover har jeg bestilt en bærbar med stor lækkerhedsværdi, så nu kan det altså kun gå for langsomt med den levering 🙂