Har du Bills email adresse?

Jeg hører, hvad du siger…
– men jeg tror ikke på det!

citat: Oraklet

Jeg kan mange ting. Jeg kan rigtig mange ting. Også ting som ingen andre kan. I hvert fald, når det gælder, hvad jeg kan opleve af underligheder med min computer. Sådan har det altid været. “Mettes testcenter” har de sommetider kaldt det, for kunne det fungere hos mig, kunne det fungere alle steder.

Jeg tror ikke på, at det (altid) er min skyld at tingene ikke opfører sig efter hensigten… men det kan jeg have temmelig svært ved at overbevise nogen (og særligt de teknikere jeg tilkalder) om.

Deraf ovenstående citat som jeg hører flere gange om ugen dagen. Nogen gange må Oraklet dog give mig ret… mens jeg andre gange må erkende, at det er mig, der er en skovl.

Jeg er test pilot på Win7 (hvorfor mon), som meget snart bliver rullet ud til hele firmaet og i dag stillede jeg et par spørgsmålstegn ved brugergrænsefladen… småting jeg synes var uhensigtsmæssigt lavet…

Skriv dog til Bill Gates og be’ om at få det lavet om!!!

Da jeg så spurgte om hans mailadresse, blev der bare himlet med de blå 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *