• Et øjeblik...

    Der står mig i min kalender

    Vi har netop taget hul på marts måneds 2. forlængede weekend.

    Denne her er helliget mig og de to herunder… og selvom to-do listen er lang, så er der er ikke noget jeg SKAL før arbejder kalder igen tirsdag morgen.

    God weekend til dig!

    070314-a

  • Ninjaen og Lillebror

    Vandhund

    Da jeg kom hjem i går havde den gamle fået sig forvildet ovenpå – det er aldrig sket før. Trappen er temmelig stejl og desuden åben, så det var lidt af en kunst, at få hende helskindet ned igen. Det lykkedes dog uden at nogen kom til skade.

    Da jeg stod op til morgen var de også i stuen og jeg kunne se at den gamle havde hygget sig i sofaen.

    Hvad kan man så lære af det? Huske at lukke børnegitret ind til stuen!

    Det husker jeg nu!

    vandhundpage1

    Lillebror har udviklet sig til noget af en vandhund. Den lille sø i mosen er blevet et stort hit og jeg er lidt spændt på, om han har planer om at tage sit nyfundne mod med til stranden. Her er vandet noget vildere og opfattes muligvis som mere farligt.

    040314_750-19

    Efter en tur i det iskolde vand skal der varme i kroppen igen… det klarer de også helt selv (:

    040314_750-23

    Alle dagens billeder er uploadet i fotoalbum

  • Et øjeblik...

    Det var en lørdag aften… og en søndag morgen

    En lørdag aften i det absolut bedste selskab.

    lordagpage

    Er par af skuffens fribilletter blev ombyttet med to billetter til Klassefesten 2. En film som var akkurat lige så plat som forventet… men for pokker vi grinede og det kan man godt trænge til indimellem… også selvom det er af platheder (:

    Hundene mente tilsyneladende, at 6.30 var et passende tidspunkt at starte søndagen og fik rumsteret så meget nedenunder, at det også blev tidspunktet, hvor min nattesøvn var slut.

    Nu er jeg så igang med at lave morgenmad, hundene er luftet, det første vasketøj kører i maskinen og jeg har lavet to-do-liste med de ting jeg har planlagt at skulle nå i dag… og hvem ligger så igen og snuer? Nemlig; de to morgenfredsforstyrrere 😕

    Mon ikke 7.30 er et passende tidspunkt at starte støvsugeren? Så kan de lære det. Eller noget.

  • Ninjaen og Lillebror

    Chill faktor -15

    Inde i byen, hvor der er læ for vinden, er temperaturen tålelig, men når man kommer ud på de åbne marker er chill faktoren -15 og så bider kulden altså seriøst.

    IMG_9249
    Der lokkes med godbidder som det ses af spejlingen i øjet (:

    Dagen er allerede tiltaget med over en time… og lige som kulden kan det mærkes.

    I dag gik jeg i mosen med hundene kl. 16:30 og der var fortsat lyst. Sneen bidrager selvfølgelig også, men ingen tvivl om at vi går mod længere dage.

    snepage

    Jeg fik en trist besked fra Daniel og Søren i dag. Hermione, den eneste tæve fra vores ‘Harry Potter’ kuld, blev aflivet i dag. Hun havde fået konstateret lungekræft og måtte aflives blot nogle få måneder før hun blev 7.

    Hermione er vokset op i Billund sammen med en kuldsøster til Arabella.

    Det er så fandens med de store hunde. De bliver desværre ikke ret gamle. Vores første hanhund blev knap 8 og vores gamle tæve, hende der blev mor til vores to kuld, nåede kun lige at blive 7. Når jeg reagerer på alle små forandringer hos Ninjaen, er det altså ikke uden grund. Hun er 7½ og jeg ved, at hver dag hun er rask og glad er en gave.

    Hermione vil blive savnet af Søren, Daniel og Ava, men jeg ved i mit hjerte, at hun har haft et vidunderligt hunde liv.