• Det er en tysker

    Min ansøgning om at føje Leismann til mit navn gik ret glat igennem.

    Jeg blev ringet op af sagsbehandleren ved Hals kirke i tirsdags – min oldemors dåbs- og vielsesattest var ikke helt nok til at knytte mig til slægten. Hun havde behov for at finde både min mor og mormor i kirkebøgerne for at skabe forbindelsen til mig.

    Det arbejde havde min far og jeg under vores slægtsforskning allerede lavet, så de kopier fra kirkebøgerne blev sendt med mail og i dag lå der så en besked om godkendelsen i min e-boks.

    Jeg ved ikke, om det er et navn jeg kommer til at underskrive mig med – det føles alligevel lidt fremmed, men på den anden side er det vel ikke er mere fremmed end hvis man har giftet sig til et nyt efternavn.

    Vi får se…

    Næste trin i den her nysgerrighed på mine rødder kunne være et besøg i Korschenbroich, hvorfra Adolph Eduard rejste i midten af 1700 tallet.

    Jeg ved ikke så meget om ham andet end han er født i byen i 1719, døbt i den katolske kirke og som voksen forlod Korschenbroich og rejste mod Danmark, hvor han slog sig ned i Aabenraa og blev gift med Johanne Sophia Andersen.

  • Er det helt skørt?

    Indtil min oldemor Maren besluttede sig for at gifte sig med Karl Chr. Jensen Beck bar slægten helt tilbage til 1700 tallet navnet Leismann.

    Jeg har altid synes, at det var sådan et fint navn og med en særlig historie – ligesom Bech – og ærgret mig over at det ‘døde’ med Maren. Iflg. Danmarks statistik er der 36 personer i Danmark, der bærer efternavnet. Det er derfor ikke et man frit kan vælge at tage til sig, uden man enten har godkendelse fra alle 36 eller har en slægtsmæssig tilknytning.

    Den slægtsmæssige tilknytning har jeg, men jeg skal også kunne bevise det.

    Det kan jeg nu.

    Jeg er nemlig kommet i besiddelse af oldemor Marens dåbsattest og pludselig er muligheden tilstede. Derfor har jeg taget det op til fornyet overvejelse, om jeg skulle prøve at søge om at få det som mellemnavn.

    Er det helt skørt? Hvad skal det nu til for og så i min alder?

  • Når eller hvis sandheden skal frem…

    Poden ville godt vide, hvorfor hun har mit efternavn og ikke sin fars..!

    Øhhhh… jaaaaa…

    Det er ikke det mest enkle spørgsmål at blive stillet. Og der er ikke noget enkelt svar. For hvor langt skal man gå overfor en 15 årig med svigerfamiliehistorien. Skal hun kende sandheden. Hele sandheden. Uanset hvad den måtte indeholde. Skal det pakkes ind. Eller skal et barn overhovedet ikke kende skabets skelletter. Nogensinde.

    Sandheden kunne afdække mange af de seneste års kontroverser med den familie. Forklare mine handlinger og holdninger til samme. Men har hun noget at bruge det til. Selv om jeg er officielt udmeldt af den del af familien, så har hun stadig en farmor, onkler, tanter og fætre. Mennesker som hun skal forholde sig til mange år frem. Og det har jeg overhovedet ingen interesse i at ødelægge.

    Jeg snakkede lidt uden om og fortalte hende, at hun i dag er fri til at købe hans navn også – hvis det er det hun gerne vil.

    Og så smuttede hun op i bad… dybere stak spørgsmålet så heller ikke!

  • Mette

    I følge Wikpedia er navnet Mette afledt af Margretha, som igen er den græsk-latinske form af det persiske ord for ‘perle‘.

    Perle er jo et ord der er meget oppe i tiden… hmmm, mon jeg skal lægge noget i det?

  • Enere…

    I følge Danmarks statistik er der 13 danskere, der bærer navnet Nanna Bech, 34 hedder Mette Bech og 5007 har efternavnet Bech.

    Hvor mange er der af din slags?

    (Jeg er  nu ganske overbevist om at Nanna og jeg er noget helt for os selv, men det er en helt anden historie)