• London part five

    Kensington Palace – stedet, hvor Princess Diana boede efter skilsmissen fra Charles. I dag er det kontor og London residens for hendes børn.

    Det er skuette meget ‘slot’ over det. Tværtimod kedeligt, misligeholdt og med enormt dårlig monteret solfilm på alle vinduerne.

    Omgivelserne er der derimod intet at udsætte på. Hyde park er ganske imponerende og en fantastisk oase midt i den her kæmpe by.

    Inden besøget nåede vi en tur op ad Portobello Road og spiste frokost Notting Hill inden turen gik mod syd med Gatwick Expressen.

    Og så er det Goodbye Ruth… vi er lige nu indlogeret på et hotel i Gatwick Airport og meeeget tidligt i morgen går turen hjemad.

    Inden har vi dog lige nogle kilo som skal ompakkes, så min kuffert når ned i en tilladt vægtklasse 🙂

    0
  • Lockdown

    Fredag aften blev en anelse mere spændende end vi synes om.

    Vi hørte, at der var en ‘incident‘ på Oxford Street Station, som blev behandlet som terror. Vi var ikke i nærheden på det tidspunkt, men havde været der mindre end en time før panikken spredte sig, butikker blev lukket, undergrundsstationerne evakueret og Oxford Street blev fyldt med politi.

    Vi var meget i tvivl om det var en god ide at tage i Winter Wonder Land, men valgte alligevel at tage af sted med Tuben som efter et par timer igen var åbnet.

    Politiet var massivt tilstede, men så vidt jeg kan forstå på nyhederne herovre var der tale om falsk alarm. Pga. tidligere hændelser bliver der selvfølgelig ikke taget chancer og det føles ret trygt.

    0
  • London part four

    Camden Town – Londons flippede bydel og uden sammenligning, hvad jeg tror er verdens fedeste streetfood sted. Her er det ikke bare i en garage med 25 containere, men en hel bydel, hvor der dufter og smager af mad fra hele verden.

    Forretningerne er sådan lidt Hjallerup Marked agtige, men på sin egen særprægede facon.

    .
    En fed forretning fandt vi dog… Urban Outfitters og her røg lidt i kurven. Bl.a. hue og vanter til Poden som gik og frøs.

    I onsdags var der 15 grader og vi kunne gå med åbne jakker. I dag var den nede på 3 grader, så lidt varmere tøj var påkrævet.

    Heldigvis er vi helt blevet forskånet for den regn som London er så berygtet for. Ikke en dråbe har vi set og kunne have ladet regnfrakke og paraplyer blive hjemme.

    I aften – vores sidste – står den på Winter Wonderland!

    0
  • London part two

    To voksne (på alle måder) piger i en queen size seng… jeg siger jer bare, det er IKKE optimalt. Særligt ikke, når den ene spreder sig som var hun alene. Og det er ikke mig 🙂

    Nåmen kaffe kan gøre underværker og trods en lidt besværlig nat var vi alligevel klar til at indtage byen.

    Turen gik til i Soho og Covent Garden. Vi har travet ad Regent Street, studeret livet på Picadilly Circus og været i en 3-4 etagers forretning udelukkende med M&M’s. Vi har spist en lækker wrap fra et gadekøkken og handlet de første skæve julegaver. Familien må leve med, hvad vi finder på… ellers må de til London og bytte. Det er så vel heller ikke det værste der kunne ske.

    .
    Vi er blevet nærmest verdensmestre i at finde rundt i tuben og alene de ture er en oplevelse værd. London er herlig mangfoldig og der er et leben af skæve mennesker alle steder.

    Vi oplever en umådelig imødekommenhed over alt. Vi mødes med smil og hjælpsomhed i forretninger, i tuben, i receptionen, på gaden. Uanset hvem vi henvender os til er de interesseret i, hvor vi kommer fra. Det ville aldrig ske hjemme.

    Vi talte sikkerhed med Carlos, som er den unge mand, der sidder i receptionen. Vi var lidt usikre hvordan det er at færdes ude om aftenen, både på gaden og i tuben. Det behøvede vi ikke bekymre os om. Selve London er en forholdsvis sikker by at færdes i (og her taler vi ikke terror) – ikke mindste pga. de mange CCTV kameraer.  Og de er alle vegne. I tuben kan du simpelthen ikke finde en krog, der ikke er overvåget.

    Det var dag to.

    Vi har det godt.

    Send flere penge.

    0
  • London dag 1 kort

    En lille kort opdatering af hvad dagen har budt på

    • Sikkerhedsmedarbejder med humor… “afgangen er først i morgen”. Jeg hoppede i med begge ben og nåede vist, at miste alt blodet i kinderne.
    • Om bord blev vi flyttet hen til en nødudgang – de pladser må ikke stå tomme og vi blev instrueret i funktionen i tilfælde af nødlanding.
    • I Gatwick kørte et par underhylere rundt på bagagebåndet. Alene. Ingen ville kendes ved dem.
    • Det var en skræmmende oplevelse at køre gennem London i taxa i den forkerte side af vejen.
    • Primark har allerede kostet en del engelske pund
    • Mødte en puddel med tre ben.
    • Og en trans.
    • Og en der havde mødt Gud.
    • Poden har købt glimmerstøvler… “lige til en hurtig tur i Aldi”
    • Tog den forkerte udgang i tuben og måtte gå 123 trin stejlt op belæsset med tunge indkøbsposer.
    • Måske tager i i Winter Wonder Land i aften. Hvis vi gider.

    Dagens mobilbilleder

    0
  • Jeg ved ikke om vi kommer hjem igen

    Jeg researcher til den store guldmedalje.

    Google er min ven, sammen med Instagram, Pinterest og YouTube.

    Jeg finder små kroge af London, som vi MÅ finde tid til at besøge, caféer og restauranter hvor de lokale kommer, de sjove lokale julemarkeder, forretningerne, som kun findes lige her…

    Vi er nok snart nødt til at udsætte hjemrejsen et par uger, hvis vi skal nå det hele.

    Eller vende tilbage en anden gang.

    Der er mange mange gode råd at hente på nettet, så man ikke falder lige lukt i turistfælderne.

    Hvis man fx vil se London fra oven kan det gøres fra ‘The Shard‘. De tager en entre på 433 kr. Næsten samme udsigt kan man finde i ‘Sky Garden‘ og den er ganske gratis.

    Planlægningen og forventningens glæde har varet så længe, at I måske med rette kan spørge om vi da ikke snart skal af sted. Og jo, det skal vi, men af mange årsager holder vi det præcise tidspunkt for os selv.

    0
  • Den der venter

    Ofte taler vi om at tiden stryger derudad og to måneder lyder måske ikke som lang tid… men når man venter på noget man glæder sig til, så snegler tiden sig af sted.

    s  n  e  g  l  e  r

    Tålmodighed har aldrig været min stærke side, men når det kommer til rejser og hundefødsler er det ligesom ude af mine hænder.

    Nåmen jeg kan i det mindste sætte et midtvejs kryds i kalenderen i den sidste uge i oktober.

    Tæven skal ultralysdsscannes omkring det tidspunkt og det vil jo så fortælle om der overhovedet er noget at vente på.

    London turen, som falder sammen med hundefødslen, glæder jeg mig også helt vildt til og den ér på plads.

    Der ligger efterhånden også en løs plan for, hvad vi skal se og opleve. Men mere end noget andet ser jeg frem til at skulle tilbringe 5 dage i den engelske hovedstad sammen med mit yndlingsmenneske.

    På den korte bane glæder jeg mig til weekenden.

    Jeg skal have en weekendgæst af den dejligste slags.

    Vi skal trave ved Vesterhavet. Og ligge i arm 🙂

    0
  • Ryan vs. Norwegian

    En kollegas forældre fik meget pludseligt aflyst deres forlængede weekend til London. De havde købt en af de meget billige rejser med Ryan Air og jeg kan nu læse, at det langt fra er efterårets eneste aflysning.

    Det kan næppe være særligt godt for forretningen.

    Jeg er ret tilfreds med, at jeg valgte den – ganske lidt – dyrere mulighed og købte billeter hos Norwegian, hvor vi både kan tjekke bagage ind og sidde ved siden af hinanden uden det koster et tillæg, som er dyrere end selve billetten.

    Ryan Air er sikkert god at have på banen til at holde priserne nede og er da også udstyrligt billigt. I dag kan du fx. flyve fra Aalborg til London for kr. 73, hvis du kan nøjes med håndbagage.

    Skulle man tage en smuttur bare fordi…

    0
  • What to see

    Flybilletter tjek
    Togbilletter tjek
    Overnatning tjek
    Oyster Card tjek

    Tiden nærmer sig, hvor Poden og jeg hopper på et fly med kurs mod London. Vi er helt klar. Eller det vil sige… Poden har ikke et gyldigt pas, men får hun vel tjek på 😉

    Fem dage skal vi tilbringe i den engelske hovedstad.

    Rejse og ophold er der som nævnt helt styr på.

    Vi skal bo i en lejlighed på 21 Inverness Terrace (herunder) med både Bayswater og Queensway undergrundsstationer og adgang til tre linier lige om hjørnet.

    Vi kommer ikke til at farte rundt til de gængse seværdigheder. Kun måske en eller to udvalgte. Jeg har været i London adskillige gange og har set det hele. Desuden interesserer kirker, gamle bygninger og museer ikke min unge rejsemakker. Men hvad skal vi så se/besøge?

    Det er en kæmpe by og for at vi ikke kommer til at bruge al vores tid med at flakke omkring i undergrundsbanen skal vi have en slags plan. Eller i det mindste en løs plan.

    Det kunne være fantastisk, hvis nogen derude havde tips til anderledes oplevelser, restauranter hvor man spiser godt, forretninger vi bør besøge osv. osv.

    0
  • Den første dag

    Jeg hankede op i begge kufferter, traskede op af indkørslen og spurgte mig lidt for inden jeg fandt volontørkontoret, hvor Mirka residerede: »Vi ventede dig i går«, sagde hun. Jeg forklarede hende, hvad der var sket dagen i forvejen og om min sene ankomst til TelAviv. Nu var jeg her så ingen problemer… indtil hun så mit pas og kunne konstatere, at jeg kun var 17.

    Nåmen, men nu var jeg rejst så langt og så gik det nok også selvom det var mod reglementet.

    Jeg blev fulgt ned i det fjerneste hjørne af kibbutzen til et grønt træhus, eller et skur var det vel nærmest, med fire værelser. Jeg blev vist ind i et af værelserne. Mit hjørne af værelset bestod af en jernseng og en gammel træstol, som kunne bruges til sengebord. Mit tøj blev opbevaret i kufferterne under sengen, men da der blev udleveret arbejdstøj var det begrænset, hvor meget det kom i brug. I værelset boede i forvejen to New Zealandske piger, Julie og Lee. De var begge på arbejde, så jeg satte mig ude på trappestenen efter jeg havde pakket ud.

    Beboerne i naboværelset kom hjem fra arbejde. »Hello there«, blev jeg hilst med. Kort tid efter stak de næsen ud og inviterede mig indenfor. De tre unge fyre, Stephen og John fra England og irske Noel, skulle være mine naboer de næste mange måneder.

    Julie skulle vise sig at være en rigtig tørvetriller, som sov med biblen under hovedpuden, så selskabet i naboværelset blev det foretrukne.

    kibbiuz-20

    Det blev begyndelsen på et livslangt venskab og begyndelsen til en periode – omend den var ganske kort – som har præget en stor del af mit liv. Jeg tænker, at det er samme mekanisme som når mænd 40 år efter de var soldat fortsat kan fortælle soldaterhistorier med smil i øjnene.

    Stephen (i den hvide t-shirt) var på det tidspunkt i starten af 20’erne – i slutningen af dette år bliver han 60. TRES!

    Vi mødtes igen i 2012 i London – 31 år efter vi sagde farvel på p-pladsen foran kibbutzen. Om han får tid til endnu et gensyn når Poden og jeg drager til London i november er tvivlsomt. Han bor 3 timers kørsel fra London og det er en lang tur at køre blot for at sige hej.

    Men det kunne altså være hyggeligt.

    0