• Et øjeblik...

    Men dra åt helvete

    Da jeg stod op fredag morgen have Trump angrebet en militærbase i Syrien og da jeg kom hjem havde der været et formodet terror angreb i Stockholm med tre dræbte og adskillige sårede.

    Jeg ved ikke, hvad jeg frygter mest!?!

    En Trump, der lægger sig ud med Putin’s allierede i Syrien? Eller terroren?

    Begge virker sprængfarlige og utilregnelige.

    En kollega spurgte, om jeg fortsat ville til London. Og selvfølgelig vil jeg det. Terroren – eller frygten for den – skal pokkermig ikke spærre mig inde i Nordjylland.

  • Et øjeblik...

    Surfing Momondo

    Momondo.dk er mest besøgte side på min pc i øjeblikket.

    Når poden kommer forbi i dag får vi de sidste ting på plads og så bliver der booket hotel i London. Flere hoteller melder allerede om kun 1 og 2 værelser tilbage (af de billige)… og vi taler sidst i november!!!

    Hotellerne jeg kigger på ligger i området lige nord for Hyde Park i den bydel der hedder Bayswater. Det er et fredeligt sted og ligger i umiddelbar nærhed af tre forskellige undergrundlinier/stationer og gør det dermed nemt at komme rundt.

    På den tid af året omdannes Hyde Park til et Winter Wonderland og det tænker jeg bliver en lidt anderledes London attraktion at få med. I det hele taget glæder jeg mig til at se den julepyntede storby.

    Vi har 4 hele dage og jeg tænker, at vi skal vælge indholdet med omhu.

    Nanna vil ikke gide en af de mange teaterforestillinger, men måske en aften på Bistrotheque vil more hende. Det er dragqueens, ballonbryster og kitch så det vil noget.

    Da jeg var af sted sidst – i selskab med en englænder – var den sjoveste aften da vi havnede på en pub i Soho på en dag, hvor der havde været FA Cup mellem Liverpool og Chelsea. Entusiasmen for fodbold er glødende i England og en aften på Café Kick kunne være en mulighed for en sjov fodboldoplevelse (mon spilles kampe i november?).

    Ligesom alle andre, der besøger London, skal vi selvfølgelig i London Eye ellers går vi efter de anderledes oplevelser.

    Giv endelig et pip, hvis du kender til den slags eller til fede forretninger, som vi absolut ikke må gå glip af 🙂


    Update

    Det blev et stoppested længere ude end Bayswater – nemlig i Notting Hill.

    Og ikke hotel, men lejlighed.

    Jeg er super tilfreds med både pris, kvalitet og placering.

    På opfordring fra Susanne oprettede jeg en profil på hotel.com og det var her muligheden viste sig. Momondo havde slet ikke dette lejlighedskompleks blandt mulighederne.

    Nu må det så godt blive november 🙂

  • Et øjeblik...

    After all…

    Notthing Hill kommer i mit fjernsyn. Lige om lidt.

    Jeg har en svaghed for engelske film. Og for Notthing Hill i særdeleshed.

    Jeg ville så gerne ha’ besøgt Notthing Hill da jeg var i London i maj. Men med kun nogle få dage i byen var vi nødt til at prioritere. Og så er der en god grund til atter at besøge det engelske.

    Notthing Hill er en af de film, som jeg ikke er i stand til at zappe forbi. Bare 5 minutter og så er jeg fanget indtil den er slut. Også selvom jeg har set den en millionmilliard gange.

    I låååve it

    Og hvis ‘nogen’ fortsat skal se Dansk Fodbold Award må de sørme finde et andet fjernsyn at se det på…

  • Et øjeblik...

    One to go

    Vi fik udnyttet første ferieuges vidunderlige sommervejr max.

    Ærgelse over morgenens torden og den trommende regn på loftvinduerne er derfor ikke eksisterende.

    Faktisk tværtimod.

    Jeg nyder, at temperaturen er faldet og jeg har sovet bedre end længe.

    Og så er det jo en fryd at ligge og gasse sig under dynen, mens højdepunkterne fra OL’s åbningsceremoni løber over skærmen, der bliver skramlet med kopper nedenunder og duften af kaffe begynder at brede sig.

    Fik jeg sagt, at jeg fortsat holder ferie?

    Det gjorde jeg vist 🙂

    PS: Jeg synes nok den åbningsceremoni kunne fortjene lidt mere smil og begejstring end den engelske kongefamilie kunne mønstre… for pokker en flok stivstikkere!

  • Et øjeblik...

    Bed and breakfast

    Den her blogverden er en evig kilde til fantastiske tips, hjælp, information osv…

    Jeg drømmer om at invitere Poden til London til december. Jeg tænkte mig, at vi skulle fejre min runde fødselsdag med nogle dage i London og jeg var lige ved at opgi’ da jeg fandt ud af, hvor hulens dyrt det er at bo derovre. Det er ikke til at opdrive et hotelværelse af blot en nogenlunde standard til under kr. 1000 pr. nat – og da jeg havde regnet med, at vi skulle være der fra tirsdag til søndag ville det, incl. flybilletter, blive minium 7.000.

    Lidt dyrt taget i betragtning, at vi taler december og at det også er jul.

    Så var det jeg besøgte Cirkusprinsessen – hun tipper om et websted, der hedder Airbnb og pludselig var der lys forude.

    Her er det nemlig muligt, at blive indkvarteret privat til rimelige penge. Jeg er ikke så sikker på, at jeg vil bryde mig om allerbilligste form, hvor man bor på et værelse hos en privat familie – men det er så også muligt at leje hele lejligheder med bad og køkken.

    Jeg har fundet dette fine sted – et lille anneks i en baghave vest for London – med undergrundsstationen Northolt få minutters gang derfra.

    Fem overnatninger med morgenmad… kr. 1751 (og det får super fine reviews).

  • Et øjeblik...

    Love Explosion

    Poden ønskede sig sjove smykker… hvis jeg nu skulle finde på at tage noget med hjem til hende fra London. Jeg kunne have fyldt kufferten med anderledes tossede smykker, men jeg nøjedes med den her ene ring.

    Love Explosion hedder den og den faldt i rigtig god jord. En smule ærgerligt… egentlig… for jeg synes faktisk selv den er ret sjov og kunne sagtens finde anledning til at tage den på.

    Nåmen så måtte jeg jo bare se, om jeg kunne finde den på “indernettet” for findes det findes det her.

    En hollandsk forhandler på eBay havde den i den rigtige størrelse… haps!

  • Et øjeblik...

    Passport please…

    Fire gange måtte jeg vise pas torsdag for at få adgang til Storbritannien og alligevel var der ingen overhovedet, der bemærkede, at navnet i mit pas og på billetten ikke stemte overens…

    Godt jeg ikke brugte 500 kr. på at ændre det… på trods af, at velmenende mennesker havde tudet mine øre fulde med advarsler om, hvor strenge reglerne er…

    Nåmen ind i landet kom jeg, men det tog rent faktisk 14 timer fra jeg ankom torsdag aften til vi endelig forlod Gatwick. Nå ja, altså inkluderet en overnatning undervejs. Vi for forvildede rundt i lufthavnen.. først efter et sted at spise morgenmad, derefter et sted at købe en busbillet. Hvis nogen holdt øje med os ville alle vores forsøg på at forlade terminalen garanteret have givet grund til mistanke.

    Fredag kl. 12:15 sad vi så endelig i en bus på vej mod London. Og ikke en hvilken som helst bus. Det blev nemlig ført af en fyr som mindede om en stand-upper in spe…

    I engelske busser er det åbenbart påkrævet med “safety instructions” i stil med dem man ser på fly… og det kunne den her chauffør så lave et større show ud af.

    Hele weekenden har jeg fået skudt i skoene, at jeg er “typical Danish”… en engelsk kvinde ville åbenbart aldrig sætte sig på gulvet i lufthavnsterminalen eller på en trappesten… jeg var faktisk lidt bange for, at jeg ved flere lejligheder gjorde ham lidt flov… :-/

    Han (og alle de andre englændere med ham) er så til gengæld så typiske engelske. Utroligt korrekte og høflige. Her findes begrebet “gentleman” stadig i vid udstrækning. Man hører ordene “excuse me” “cheers” over det hele, der bliver holdt døre, trukket stole ud osv osv…

    Fredagaften, efter en meget lang rejsedag, skulle vi se “Jersey Boys“. Jeg var ærlig talt ikke oplagt. Men det blev jeg. “Jersey Boys” handler om Frankie Valli’s liv og er fyldt med tresser musik. Det var et helt forrygende show og englænderne må være verdens bedste publikum… de hujede, klappede, sang, dansede så det var en fornøjelse bare at sidde og glo på dem…

    Lørdag stod på shopping. Oxford Street, Carneby Street, Leister Square… You name it og vi var der. Med utallige indlagte kaffepauser.

    Min ledsager måtte igen sluge et par kameler. Det tøj og de sko jeg kiggede på, var nok ikke liiiige noget han fandt come il faut… og slet ikke til en kvinde i min alder!!! Hvad han så mente med det???

    Jeg kiggede bl.a. på Dr. martens støvler i højrødt lak og han var nærmest ved at besvime… jeg tænker, at han havde nægtet at følges med mig, hvis jeg havde haft sådan et par på.

    Byen bar tydeligt præg af, at der var FA Cup i byen.. Chelsea og Liverpool fans i åbne busser med flag og hvad har vi…

    Lørdag aften fyldte de byens pubber og det var ikke til at få et ben til jorden nogen steder. Vi valgte en pub lidt væk fra Soho (som ellers er det sted det sneer) og alligevel løb vi ind i mange rød/hvid klædte Liverpool fans, som trods nederlaget i FA Cuppen var i højt humør.

    Søndag lagde vi vejen omkring Camden Market. Hvad jeg havde efterlyst af faverige mennesker i resten af London fik jeg i rigt mål her. Hold da op. Her var noget at se på og noget at købe. Alle nationaliteter i verden samlet på ét sted og lige så mange muligheder for mad… mexicansk, etiopisk, kinesisk… der var ikke noget man ikke kunne få her.

    Allerede kl. 16 begyndte tilbagerejsen. Det tager længere tid at komme fra London centrum til lufthavnen end det tager at komme fra London til Aalborg… skal jeg afsted igen, tror jeg nok, det bliver en færdigpakket rejse med fly, bus og hotel includeret. Det her er dæleme for besværligt.

    Og så bliver det i øvrigt sammen med Poden, som helt sikkert er mere shoppingvillig.

    Jeg tilbragte adskillige timer alene i Gatwick – min London guide havde 3-4 timers kørsel forude, så han var nødt til at efterlade mig – og her var så rig lejlighed til at bruge de sidste pund… også det lykkedes…

    8 pence er alt jeg har tilbage…

    (flere billeder her)

  • Et øjeblik...

    10.668 m

    Nåmen man kan da godt blogge en enkelt linie selvom man befinder sig 10 km oppe i luften et sted midt mellem London og Aalborg 🙂

  • Et øjeblik...

    Forresten…

    … om et lille bitte øjeblik skal jeg kramme ham her igen… det bliver absolutely wonderful… London here I come!

    Til morgen blev jeg et kort øjeblik en anelse bekymret… jeg hørte med et halvt øre ordene “konkurs” og “flyselskab” i samme sætning… og selv om det selvfølgelig er meget beklageligt for alle de mennesker, der bliver berørt, så er jeg alligevel glad for, at der står Norwegian på min billet.

    DY3522 flyver kl. 19:10 med kurs mod Gatwick… så vink lige, hvis I ser mig, ikk?

     

  • Et øjeblik...

    Marie Marie Marolle…

    Nåmen jeg gider da godt, at vejrudsigten for London bliver noget bedre…

    Havde forberedt sandaler og let tøj… men jeg tænker, det bliver støvler og regnjakke, der bliver puttet i kufferten :-/

    Hrmpff