What to see

Flybilletter tjek
Togbilletter tjek
Overnatning tjek
Oyster Card tjek

Tiden nærmer sig, hvor Poden og jeg hopper på et fly med kurs mod London. Vi er helt klar. Eller det vil sige… Poden har ikke et gyldigt pas, men får hun vel tjek på 😉

Fem dage skal vi tilbringe i den engelske hovedstad.

Rejse og ophold er der som nævnt helt styr på.

Vi skal bo i en lejlighed på 21 Inverness Terrace (herunder) med både Bayswater og Queensway undergrundsstationer og adgang til tre linier lige om hjørnet.

Vi kommer ikke til at farte rundt til de gængse seværdigheder. Kun måske en eller to udvalgte. Jeg har været i London adskillige gange og har set det hele. Desuden interesserer kirker, gamle bygninger og museer ikke min unge rejsemakker. Men hvad skal vi så se/besøge?

Det er en kæmpe by og for at vi ikke kommer til at bruge al vores tid med at flakke omkring i undergrundsbanen skal vi have en slags plan. Eller i det mindste en løs plan.

Det kunne være fantastisk, hvis nogen derude havde tips til anderledes oplevelser, restauranter hvor man spiser godt, forretninger vi bør besøge osv. osv.

0

14 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *