Den der venter
Ofte taler vi om at tiden stryger derudad og to måneder lyder måske ikke som lang tid… men når man venter på noget man glæder sig til, så snegler tiden sig af sted.
s n e g l e r
Tålmodighed har aldrig været min stærke side, men når det kommer til rejser og hundefødsler er det ligesom ude af mine hænder.
Nåmen jeg kan i det mindste sætte et midtvejs kryds i kalenderen i den sidste uge i oktober.
Tæven skal ultralysdsscannes omkring det tidspunkt og det vil jo så fortælle om der overhovedet er noget at vente på.
London turen, som falder sammen med hundefødslen, glæder jeg mig også helt vildt til og den ér på plads.
Der ligger efterhånden også en løs plan for, hvad vi skal se og opleve. Men mere end noget andet ser jeg frem til at skulle tilbringe 5 dage i den engelske hovedstad sammen med mit yndlingsmenneske.
På den korte bane glæder jeg mig til weekenden.
Jeg skal have en weekendgæst af den dejligste slags.
Vi skal trave ved Vesterhavet. Og ligge i arm 🙂
