• Ikke bare gummistøvler

    I min verden er der ikke noget, der hedder “bare” gummistøvler.

    Jeg færdes ude i al slag vejr og i al slags terræn, så jeg går ikke på kompromis med mit fodtøj.

    Jeg har tidligere haft både Ilse Jacobsen og Hunter. Pasformen er helt okay i begge mærker men det er holdbarheden ikke, selvom man betaler en høj pris for støvlerne.

    Ilse Jacobsen passer sikkert glimrende til lejlighedsvis at trippe rundt i små vandpytter – men daglige traveture i mosen, ved strande og i skoven… det dur de bare ikke rigtigt til. Snørrehullerne ruster og sammen med de engang hvide snørrebånd, så er de hurtigt færdige med at være pæne.

    2_483_eMine første Hunter var der slidt hul i bunden af efter et år og de næste var en ren katastrofe. De var fra starten utætte i hælen begge to og blev sendt retur til England og så var jeg færdig med Hunter.

    Henrik – Lillebrors tidligere ejer – foreslog Aigle eller Le Chameau, som han havde god erfaring med.

    Det blev sidstnævnte og selvom det er temmelig dyre støvler, så har de været hver en krone værd.

    Hvor mange hundrede kilometer de har gået, tør jeg slet ikke gætte på – men det er mange og der fortsat hundredevis tilbage i dem. Masser af ‘slidbane’ og næsten ingen synlig slid.

    Forretningen, jeg købte dem i, har ophørsudsalg og da jeg i dag gik forbi stod der minus 40%.

    Det var en fristelse, jeg ikke kunne modstå og selvom de kun var tilbage i den grønne version, så kom de med hjem.

    Er der egentlig ikke også sådan lidt Nordjysk landadel over den farve? 🙂

    0
  • De nye støvler

    IMG_7744-2Som nævnt i et tidligere indlæg endte jeg med at købe franske støvler denne gang og indtil videre er jeg super tilfreds med valget. Her tænkes først og fremmest på pasformen, som er suveræn.

    Holdbarheden kan jeg af gode grunde ikke sige noget om endnu, men de omtales som gummistøvlernes Rolls Royce – og jeg håber dæleme, at kvaliteten lever op til både forventninger og pris!

    Le Chameau Country Lady, hedder modellen. De er uden varmt foer, men med en sål og et par uldsokker er de alligevel tilstrækkelig varme til en lang tur i mosen i snevejr.

    Da Le Chameau startede i 1927 talte kunderne kun bønder og jægere, som i den grad har brug for slidstærkt fodtøj, men i dag, 85 år senere, står brandet for meget mere end dét. Le Chameau byder nemlig på lækre styles til mænd og kvinder, der har sans for kvalitet, et klassisk look samt underspillet luksus. Og med dets fantastiske kvalitet og gennemførte stil er brandet blevet en del af både det danske og internationale modebillede og tæller blandt andet Kronprinsesse Mary, Prins Harry, Kate Middleton og Stella McCartney blandt sine tilhængere.

    Selv om man bor i Hals kan man jo godt være hip med de kendte og de kongelige (:

    Om lidt skal de testes ved stranden. Polen bliver meget snart pakket med hunde og kamera og så går turen nordpå.

    God lørdag til dig!

    0