• Skål i kaffe og sodavand

    Så du ikke de 5 minutter fra L.O.C.s besøg i Gug, så er de her

    Og så vil jeg gerne gentage:

    Man kan mene hvad man vil om L.O.C.s musik, men personen Liam O’Connor er der dæleme ikke noget at udsætte på.

    Sød, afslappet, ukrukket, charmerende og umådelig imødekommende.

    Jeg håber det også fremgår af videoen.

    0
  • Husk at tage skoene af

    En tilværelse som mandlig rapper inkluderer ofte backstagefester, damer og drinks. Men for L.O.C. ser hverdagen markant anderledes ud nu, end den gjorde for 10 år siden, da han for alvor brød igennem. Vi går helt tæt på Liam O’Connor de næste fire onsdage klokken 21.30 i ‘Jeg er L.O.C.’.

    Det er i morgen på DR3 kl. 21.30, hvis du vil med hjem til min Pode og skåle i kaffe og sodavand.

    0
  • Fra hestens egen mund

    11034275_399800500201274_1214126386059324125_n
    mobilbillede

    Tilbage i november havde Poden besøg af L.O.C. og et filmhold fra DR i sin lille lejlighed i Gug.

    Det er der nu kommet en dokumentar ud af og i aftes hørte hun fra hestens egen mund, at der skam er klip med fra besøget.

    Hun var til koncert i Musikkens Hus i Aalborg og selvfølgelig fik hun møvet sig ind backstage.

    Første del af programmet sendes på DR3 onsdag kl. 21.30.

    0
  • Hvem der bare var 20 år yngre

    Poden har taget billedet… undertegnede står ved siden af og ser gammel ud. Heldigvis er der noget, der hedder PhotoShop, så charmetrolden herunder kan få lov at stå alene.

    IMG_6831_890

    I går mente jeg forresten helt bestemt, at jeg var mindst 20 år yngre. Eller måske nærmere 30. Der sker et eller andet når den der alkohol kommer indenbords… også med alderen (:

    Eller noget.

    Det var en firmajulefrokost præcis som den skal være… der blev spist og drukket og grinet og danset og krammet og snakket og leget og kysset og flirtet og … efter en allersidste dans, blev jeg oven i købet fulgt til døren og kysset godnat.

    Sådan en aften er god for selvværdet, bidrager til kontorsladderen og giver en lille smule hovedpine (:

    Ta’ mig med til Joanna
    Ta’ mig med
    Ta’ mig med
    Ta’ mig med

    0
  • Jeg vil også ha’ en rapper

    Man kan mene hvad man vil om L.O.C.s musik, men personen Liam O’Connor er der dæleme ikke noget at udsætte på.

    Sød, afslappet, ukrukket, charmerende og umådelig imødekommende.

    locpage

    Poden var nærmest ved at besvime i minutterne op til han ankom, men slappede hurtigt af i hans selskab også selvom det var for snurrende kamera.

    Han medbragte udover trommeslager, manager og bodyguard nemlig også et filmhold fra DR. Jeg tror de kom 8 i alt, så der var pænt fyldt op i Podens lille lejlighed.

    IMG_6819

    Snakken gik, der blev drukket kaffe, spist hjemmebag og fotograferet – og alt for hurtigt var der opbrud og tid til lydprøver før aftenens koncert.

    IMG_6828-4

    Jeg tror besøget levede helt op til forventningerne og har været en helt enestående optakt til koncerten i Aalborg i aften.

    0
  • Helt min egen

    I dagens højtidlige anledning tager vi lige et nummer med ham der rapperen, vi skal drikke kaffe med senere i dag (:

    Besøget er forberedt til mindste detalje, og alt er klappet og klart i Podens lille lejlighed til HAN træder ind af døren.

    Fik jeg sagt, at hun ikke har snakket om andet… meget længe?

    0
  • De sørgelige rester

    IMG_6698

    Dette er de sørgelige rester af den kæmpe knogle hundene fik i søndags.

    Ikke noget appetitligt syn, men har man kæbekraft nok – og det har mine to – så er det her hvad maven fyldes med og de er altså både spidse og skarpe!

    Det næste billede af den spiselige slags bliver forhåbentlig mere delikat.

    Jeg er nemlig ved at lægge an til at bage julens første portion hjemmebag. Poden får det længe ventede besøg af L.O.C. i næste uge og han skal trakteres med kaffe og julegodter – og derfor også morens hjemmejulebag i form af pebernødder og julecookies.

    Er man så ikke nærmest sådan en slags Kongelig Hof Leverandør?

    Eller noget (:

    0
  • Hvor heldig har man lov at være..?

    Min Pode er L.O.C. fan og har været det så længe jeg kan huske. Hun har mødt manden ved adskillige lejligheder til koncerter og releaseparties – og nu er det så hans tur til at besøge hende 🙂

    loc

    Hun har vundet en fotokonkurrence (først som udvalgt blandt x antal og nu som vinder i Aalborg) og han lægger vejen forbi hendes hjem om ikke så længe.

    Behøver jeg at sige, at hun nærmest ikke kunne trække vejret da mailen tikkede ind..?

    PS: mon ikke moren bør være tilstede med sit kamera?

    0
  • Gæt lige engang…

    – om jeg har en meget glad pige 🙂

    For de der ikke måtte være klar over det, er det hendes store idol L.O.C. aka Liam O’Conner hun her er i selskab med! Fotograferet ved lørdag aftens releaseparty på hans nye cd “Libertiner”.

    0