• Et øjeblik...

    Om et øjeblik

    Lige om lidt venter weekenden, som også i denne uge er forlænget med fredag.

    Morgendagen står i julefrokostens tegn sammen med 500 glade og festklædte kolleger – og for at få puslespillet med hunde og transport til at gå op, har jeg valgt at holde fri og kun gå til fest 🙂

    Det skal blive godt med julemad, en bette øl og forhåbentlig mulighed for at få luftet dansebenene.

    weekend

  • Jul

    Juleglimt

    Det var den dejligste juleaften.

    Lækker mad, dejlige gaver og ikke mindst skønt selskab.

    Og det er ikke slut endnu.

    I dag samles hele den pukkelryggede i Æblehuset til årets julefrokost, så jeg er forlængst oppe og i gang. Jeg har vist aldrig før lavet stuvet hvidkål kl. 8 om morgenen (:

    Glædelig bagjul.

    juleglimtpage

  • Et øjeblik...

    Mandagsstævnemøde

    Mandagen derpå i kantinen, blikke der fastholdes en lille smule for længe og varme i kinderne.

    Det gi’r godt på selvtillidskontoen, at tage til julefrokost… også selvom det kun er en enkelt aftens magi og de søde ord er ligefrem proportionale med antallet af snapse, der er røget indenbords.

    Men det gør ikke noget… slet ikke… for hvis man ikke bare engang imellem bliver kigget på med både begær og kærlighed, så dør man en lille smule inden i.

    julefro

  • Jul

    September i december

    Det er på fredag firmaet går i julefrokostfestmode… jeg skal lige have øvet nogle moves inden jeg kaster mig ud i dansen med afdelingens skønne ungersvende.

    Det her er ‘vores’ sang og den gør dansebenene glade (:

  • Et øjeblik...

    Post julefrokost

    Peter A.G. virkede som en, der havde røget noget sjov tobak inden han gik på scenen… det tror jeg nu ikke han havde, men for pokker han er vild og kan sætte gang i en fest.

    Sætlisten indeholdt bla.

    • Mr. Swing King
    • Kærester
    • Når jeg bliver gammel
    • Den dejligste morgen i 100 år

    Lige meget hvem du er – lige meget hvor du  er – så velkommen her.

    Vores mange indiske kolleger så undrende til.

    Man forstår dem godt.

    Før Peter A.G. var Søs Fenger på scenen med samme 6 mands orkester. Hendes sange er knap så festlige, men ikke desto mindre fik hun folk på dansegulvet.

    Jeg havde spottet, at sidste nummer på hendes sætliste var “Holder øje med dig“.

    Jeg har været meget forelsket til den sang, så det var stort for første gang at høre den live.

    Tankerne var i 5 minutter tilbage i min kvistlejlighed i det indre Aalborg og jeg må erkende, at jeg blev en smule rørstrømsk.

    Men det fik de her drenge mig til at glemme igen… to på 22 er alligevel så meget sjovere end en på 44 (:

  • Et øjeblik...

    Store julefrokostfredag

    Firmaet går i julefrokostmode. Lige om lidt.

    727 tilmeldte, fri bar, Søs Fenger og Peter A.G. underholder… det bliver en fest.

    Og denne gang er vi også blevet lovet mad (:

    Poden passer hjem og Ninja… og sidder desuden klar ved telefonen, når mor skal fragtes hjem.

    God deal med det der kørekort (:

    Og bagefter er det weekend og ferie og Oslo og fødselsdag og…

    See you later alligator.

  • Et øjeblik...

    Stilhed før storm

    Der har været usædvanligt stille på jobfronten i dag. Vi har nået bunden i bunkerne. Alle ønsker/bestillinger er visiteret, igangsat og sendt videre i systemet. Taget i betragtning hvor travlt vi har haft den sidste tid, sidder vi med en følelse af at et eller andet er galt og at vi lige pludselig bliver ramt af en tsunami af en slags.

    De tomme opgavelister har levnet tid til at arrangere en før-julefrokost-kom-sammen for vores kontor. Har jeg forresten fortalt, at det bliver Søs Fenger og Peter A.G., der skal underholde? Det er første gang der har været den slags underholdning til vores julefrokost og jeg tænker, at det er en slags plaster på såret for fadæsen til sommerfesten hvor ‘nogen’ fuckede up, så vi ingen mad fik…

    Der har også været tid til at drømme om en december-fødselsdags-fridag i Olso. Gavekortet ér bestilt gennem Club Matas og så snart det er i hus bestiller vi et minicruise med mulighed for spa på færgen og en dags shopping i Olso. Jeg fylder rundt og selvom jeg ikke holder fest skal det da markeres, at jeg bliver 40 (eller deromkring!).

  • Et øjeblik...

    Udsigt til travlhed

    Bag kalenderlåge nummer 4 gemmer sig en travl arbejdsdag efterfulgt af en firmajulefrokost med rekord deltagelse. 714 mennnesker har meldt deres ankomst kl. 14.15.

    Gad vide hvor mange drinks og fadøl, der skal langes over bardisken inden ballet lukker igen omkring midnat?

    Jeg må vist hellere allerede… god fredag og god weekend!