Pizza to go og to på 22
Jeg ved godt at jeg havde lukket for boks 1, men den her lille historie SKAL I altså have.
Kl. 18 fredag aften sidder mellem 350 og 400 festklæde mennesker klar ved bordene i firmaets kantine. Aftenen bliver indledt med taler og præmieoverrækkelse til vinderne af eftermiddagens konkurrencer, som var googlequiz, skattejagt, humanfussball og pudekamp.
Så langt så godt…
Efter en halv time meddeler værtsdirektøren i Aalborg, at han havde en god og en dårlig nyhed.
Den gode var at vi FIK mad. Den dårlige at han ikke vidste hvornår.
Hvad der præcis er gået galt var der mange mange gisninger om i løbet af aftenen… fra at firmaet der skulle levere maden havde glemt os og til at firmaet selv har klokket i det.
Uanset fik vi ingen mad!
Der blev tænkt alternativt og i løbet af en times tid begyndte det at strømme ind med pizza og sandwich fra samtlige byens fastfood leverandører. Pizza budene kørte i pendulfart og i løbet af et par timer var alle bespist.
Sikke en fadæse!!!
Nåmen bortset fra den lille detalje var det en skøn fest. Omgivet af underholdende ungersvende, der svingede mine gamle danseben, sørgede for kulørte drinks, skaffede plads på 1. række til Eran DD og til sidst bar mig ud i en ventende Polo og til en forbløffet Pode.
Nu skal jeg lige have lidt morgenmad, et bad og så er vi klar til bryllup.
God lørdag til dig derude 🙂
7 Comments
Maj-Britt Vestersøe
Håber du nyder at du har privatchauffør på Poloen nu 🙂
Mette
Det kan du tro. Det er en fornøjelse ikke at skulle stå og vente på en taxa når man skal hjem.
Jeanette
Hvor ser du ud til at have en herlig aften – trods alt!! Fandme iorden du er så frisk med de to på 22 🙂
Mette
De to x C/Kasper er en fest at være sammen med 🙂
Koh-I-Noor (Bettina)
Den fest glemmer I aldrig!
Mette
Nej, den går over i historien 🙂
Jeg er spændt på om det på mandag, bliver meldt klart ud, hvad der gik galt.