-
Dagen før dagen
Min næreste ven er konstateret positiv med corona.
Normalt mener jeg, at vi ser hinanden alt for sjældent… nu er jeg ret glad for, at vi ikke har fundet tid til at mødes i december.
Indtil videre er det et meget mildt forløb, men vi er i kontakt flere gange dagligt, hvis der skulle ske en forværing.
Til morgen var den kun lidt over 6 da jeg fik den første melding: alt vel… en enkelt dag med feber, hovedpine og ellers ingenting (og det er endda en mand ;-)).
På det tidspunkt gik jeg ude i Bilka.
Det lyder tosset, men de sidste ting skulle i hus til julefrokosten og på det tidspunkt af dagen bliver man ikke nær kontakt til nogen som helst.
Det var mest kun personale, der var tilstede og i færd med at fylde hylderne til hvad der sikkert bliver det helt store rykind i løbet af dagen. Det slap jeg for.
Hundenes ‘morgentur’ blev af samme grund lagt en smule senere end den plejer. Jeg tænker de var fint tilfredse for der var ikke det mindste liv i kurven før jeg kom hjem.
Dagen igennem skal de sidste juleforberedelser klares. Jeg har pudset farmors sølvtøj, glassene er vasket op, dug og servietter ligger klar til at bliver strøget. Jeg mangler bare at grave nogle ekstra stole frem fra skuret.
Der skal også være tid til at lave ingenting, til en lur og til at strikke det sidste ærme på den lille trøje, der er på pindene.
Glædelig lillejuleaften.
-
Det er skøøønt med privatchauffør
Peeeeeeter… jeg vil gerne hjem!
Ikke lang tid efter kom han traskende fra Østerbro klar til at bringe mig sikkert i havn efter en julefrokost med lidt for meget alkohol.
Det var ikke den bedste julefrokost, jeg har været til. Mange faktorer gjorde, at det ikke spillede.For mig altså.
De andre gæster så ud til at more sig kongeligt, men jeg er enormt dårlig til at mingle og da mine kolleger flagrede ud i hver sin retning døde festen for mig.
Er du introvert kender du sandsynligvis situationen.
Når jeg kommer dertil, vil jeg helst hjem og så er det dejligt, at have en, der står standby ved mobilen og kan komme mig til ‘undsætning’ på kort tid.
• • •
Weekenden er smuk med solskin på, den er billøs og pelsdyret og jeg kommer derfor kun til at bevæge os i nærområdet. Det er så okay, på sådan en dagen derpå.
-
Naughty or nice
.
Det er den her slags dans jeg forventer at se i aften til årets firmajulefrokost… intet mindre!!! -
Forventningsafstemning
Verden udenfor er fortsat ualmindelig våd og blæsende. Jeg har hele den sidste uge været iført det store regnudstyr, når jeg har skullet lufte Lillebror – nu gider jeg egentlig godt et radikalt vejrskifte. Tak.
December lever ved Gud ikke op til forventningerne.
Hvad er der nu i vejen med sne og bidende kulde… gerne efterfulgt af vindstille dage med frostklar himmel?
Mandelkonfektstykkerne herover lever heller ikke op til forventningerne. Jeg synes de er lidt for tørre og er heller ikke søde nok til min smag. Det blev vist ved eksperimentet.
Jeg tager dem med på arbejde, så skal de nok få ben at gå på hos mine kageglade kolleger.
Forude venter første arbejdsdag efter julefrokosten. Der er altid noget/nogen at snakke om (:
-
Det er en mørk og stormfuld aften
Jeg er billøs i denne weekend og det skal udnyttes til at få klaret nogle ting, som ikke kræver, at jeg bevæger mig ud af Hals.Julebagning for eksempel.
De første pebernødder ér klaret og inden weekenden er omme regner jeg med, at der også er bagt julecookies og mandelkonfektstykker.
Jeg har ingen som helst forventninger om, at de holder helt til jul. Nice-listen er lang og jeg deler gerne med dem, som jeg ved ikke selv gider bage… og så forventer kollegerne helt sikkert også en omgang af ‘Bech’s nødder’.
[hdivider type=”single” length=”long”]
Udenfor er der mørkt og stormfuldt. Lillebror og jeg har selvfølgelig været ude i det. Han er helt ligeglad og lader sig ikke anfægte af vejr og vind men fornøjelsen er HELT på hans side.
Selvom tømmermændende udeblev efter gårsdagens julefrokost, så er jeg lidt mat og jeg tror ikke, at klokken når at blive mange før jeg kravler på hylden.
God lørdag til dig!
-
Dagen derpå
Det er tosset godt for selvværdet, at tage til julefrokost… også selvom det kun er en enkelt aftens magi og de søde ord er ligefrem proportionale med mængden af alkohol, der er røget indenbords.
Men det gør ikke noget… slet ikke… for hvis man ikke bare engang imellem bliver kysset og kigget på med både begær og kærlighed, så dør man en lille smule inden i.
Det var en firmajulefrokost præcis som den skal være… der blev spist og drukket og grinet og danset og krammet og snakket og leget og kysset og flirtet og …
P sad klar ved telefonen og da fødderne var ømme og alkoholprocenten passende bragte han mig sikkert hjem. Til gengæld har han så lånt iGoen resten af weekenden.
Jeg er stået op fuldstændig som jeg plejer på en lørdag. Jeg fik en del øl og adskillige G&T men har ikke skyggen af tømmermænd. Jeg tror på, at det skyldes de Cactus piller Poden udstyrede mig med som jeg tog inden jeg drog til fest.
-
Det var så den jul
2. juledag gik med julefrokost, alt alt for meget mad og pakkespil.I år præsenterede Casper os for en ny ret, ‘surrib’ – sønderjydernes svar på sylte. Ellers var det de helt traditionelle retter… sild, deller, fiskefileter, stuvet hvidkål, tarteletter osv. der stod på bordet.
Poden hjalp med at rydde op efter dagens madorgie, inden jeg kørte hende til Aalborg og sagde tak for tre dages hyggeligt selskab.
Jeg er krøbet hen i sofaen under et tæppe med kamillete og lommetørklæder inden for rækkevidde… og ‘Call the Midwife – Holiday Special 2014‘ på fjernsynet (tak for link, Catarina).
De sidste dage har jeg holdt den gående på panodiler og klarede på den måde julen uden at bukke under for den hovedpine, hoste og ondt i halsen, jeg har haft hængende hele ugen. Det værste er den irriterende hosten, der viser sig så snart jeg kommer under dynen. Poden har heldigvis et godt sovehjerte og har ikke klaget over forstyrrelsen så det er kun mig selv der har ligget søvnløs.
Jeg har et par dage til at komme ovenpå, inden jobbet kalder igen på mandag…
-
Skal vi danse
Det var første gang siden julefrokosten, at han i dag var på kontoret.
Ham kunne jeg nemt blive glad for… hvis det ellers var passende.
Det er det ikke og jeg må nøjes stjålne blikke, generte smil og ellers glæde mig til næste dans.
-
Mandagen derpå i firmaet
Det gør altså noget godt for selvværdet, at tage til julefrokost… også selvom det kun er en enkelt aftens magi og de søde ord er ligefrem proportionale med mængden af alkohol, der er røget indenbords.
Men det gør ikke noget… slet ikke… for hvis man ikke bare engang imellem bliver kysset og kigget på med både begær og kærlighed, så dør man en lille smule inden i.
Jeg havde meget svært ved, at holde fokus på dagens arbejdsopgaver… tankerne flakkede rundt fra det ene til det andet.
Især det andet.
Poden ringede og spurgte om jeg kunne køre hende hjem, og uden overhovedet at skænke klokken en tanke, bad jeg hende komme hen til firmaet. Klokken var kun to da hun kom og så måtte jeg hurtigt pakke mine sydfrugter og be’ mig en time fri.
I morgen strammer jeg ballerne…
-
Hvem der bare var 20 år yngre
Poden har taget billedet… undertegnede står ved siden af og ser gammel ud. Heldigvis er der noget, der hedder PhotoShop, så charmetrolden herunder kan få lov at stå alene.
I går mente jeg forresten helt bestemt, at jeg var mindst 20 år yngre. Eller måske nærmere 30. Der sker et eller andet når den der alkohol kommer indenbords… også med alderen (:
Eller noget.
Det var en firmajulefrokost præcis som den skal være… der blev spist og drukket og grinet og danset og krammet og snakket og leget og kysset og flirtet og … efter en allersidste dans, blev jeg oven i købet fulgt til døren og kysset godnat.
Sådan en aften er god for selvværdet, bidrager til kontorsladderen og giver en lille smule hovedpine (:
Ta’ mig med til Joanna
Ta’ mig med
Ta’ mig med
Ta’ mig med
