Stilhed før storm

Der har været usædvanligt stille på jobfronten i dag. Vi har nået bunden i bunkerne. Alle ønsker/bestillinger er visiteret, igangsat og sendt videre i systemet. Taget i betragtning hvor travlt vi har haft den sidste tid, sidder vi med en følelse af at et eller andet er galt og at vi lige pludselig bliver ramt af en tsunami af en slags.

De tomme opgavelister har levnet tid til at arrangere en før-julefrokost-kom-sammen for vores kontor. Har jeg forresten fortalt, at det bliver Søs Fenger og Peter A.G., der skal underholde? Det er første gang der har været den slags underholdning til vores julefrokost og jeg tænker, at det er en slags plaster på såret for fadæsen til sommerfesten hvor ‘nogen’ fuckede up, så vi ingen mad fik…

Der har også været tid til at drømme om en december-fødselsdags-fridag i Olso. Gavekortet ér bestilt gennem Club Matas og så snart det er i hus bestiller vi et minicruise med mulighed for spa på færgen og en dags shopping i Olso. Jeg fylder rundt og selvom jeg ikke holder fest skal det da markeres, at jeg bliver 40 (eller deromkring!).

2 Comments

    • Mette

      Rigtig voksen bliver jeg vist aldrig helt (og heldigvis for det) 🙂

      Jeg håber, det flasker sig med en tur til Oslo i december… desværre oplyser Matas at der pt. er ekstra ventetid på varer bestilt gennem pointshoppen og før jeg har gavekortet kan jeg ikke bestille turen.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.