• Lørdag ved hawet

    IMG_7101-450Vi kom til stranden, men valgte den lokale i stedet for at køre til Vesterhavet.

    Regnbygerne pisker med jævne mellemrum ind over landsdelen og det ville være ærgerligt, at køre til den anden side af landet blot for at trave rundt i regnen.

    Vi nåede Normanshage rundt uden at blive alt for våde.

    Hjemme igen fjumsede hundene uroligt rundt. De opførte sig som om jeg glemte at fodre dem i går.

    Men det gjorde jeg da ikke! Eller gjorde jeg?

    IMG_7097
    Det er småt, men det er der (:

    Henne på køkkenbordet står smørret ‘i blød’ – der skal bages.

    Også i dag.

    Og denne gang husker jeg saltet.

    0
  • Jalousi og bløde cookies

    Jeg ved ikke hvad det er med de hunde, men det den anden har er – uden undtagelse – altid langt mere interessant. Det gælder legtøj, ben og mad…

    De spiser hver for sig. Arabella i bryggerset og Lillebor i haven. Når de hver især har tømt deres madskål stiller de sig op på hver side af terrassedøren og så snart der bliver åbnet, kaster de sig over hinandens madskåle… som i øvrigt altid er tomme.

    Men lærer det af det?

    Neeej!

    IMG_6567

    Noget andet jeg ikke helt forstår er, hvorfor de cookies jeg bagte i går endte med at være så bløde. Cookies skal være ‘chewy’, men ikke bløde.

    Mon jeg har bagt dem for lidt?

    Eller var de for varme da jeg pakkede dem ind?

    Jeg fik ikke point for det kunstneriske indtryk – men heldigvis fejlede smagen absolut ingenting!

    0