• Med forbehold

    Hvis du spørger mig, hvad jeg skal denne weekend og jeg svarer ‘ingenting’ – så betyder det ikke, at jeg er ledig – men at jeg ingenting skal!

    De sidste weekends har været fulde af liv og latter. Det er så dejligt, men det er også dejligt, at trække stikket ud, iføre sig de bløde bukser og bare være…

    Og det er præcis, hvad der står på programmet denne weekend.

    Ingenting.

    (medmindre jeg bliver fristet af noget/nogen, jeg ikke kan sige nej til)

    weekend

    0
  • Flade batterier men ingen slinger i valsen

    Uge 8 har været ualmindelig sej, at komme gennem. Vi har kun været nogle ganske få på job og vi har løbet stærkt. Meget stærkt.

    Så snart det ringer ud til weekend i morgen, hiver jeg stikket. Batterierne skal til opladning, inden lørdag aften byder på masser af herlig selskabelighed.

    IMG_8913

    Ninjaens batterier er også flade. Turen hjem i morgen går omkring Bastholm efter noget mere gigtmedicin.

    Vi skal ud og hun skal med… uden smerter i albuen.

    Efter vi har justeret dosen af epilepsimedicinen går det ellers rigtig fint. Ingen slinger i valsen og fuld kontrol over alle fire ben. Hun drikker temmelig meget vand og den lille bivirkning vender jeg med Dr. Dyr i morgen også.

    Hun skal have den medicin, der er nødvendig for at holde anfaldende væk… men heller ikke mere.

    IMG_8921

    Hvis ikke vi ses… så god weekend!

    0
  • Stille nu…

    Vi har rygende travlt på jobbet og det trækker tænder på min energi konto.

    Min makker har været syg (igen) og jeg har derfor måttet gribe de fleste af ugens flyvende bolde alene.

    Det kan jeg også.

    Bare ikke på den lange bane.

    En stor del af de medarbejdere, der har valgt at stoppe frivilligt den 26. november har en masse spørgsmål vedr. aflevering og køb af udfaset it udstyr – og så længe der ikke er kommet en generel udmelding famler vi os frem og forsøger finde tilfredsstillende løsninger for alle.

    Som ugen er skredet frem er jeg blevet mere og mere stille… og når (…) kigger bekymret på mig og hvisker stille i mit øre, “er der noget i vejen?“, er det et godt tegn på, at jeg kører på reservetanken.

    IMG_1284-Edit

    Ugen er omme om nogle ganske få timer.

    Jeg vil ud.

    Ud og se havet.

    Sidde stille på en sten lænet op af en bred skulder og se Ninjaen og Lillebror fyre deres krudt af.

    For pokker hvor jeg trænger!

    0
  • Onsdagslykke

    I morgen tager jeg en snak med min fællestillidsmand… jeg vil stille krav om en midtugefridag i den næste overenskomst. Selvfølgelig uden lønnedgang.

    Eller måske skulle det ligefrem grundlovs-sikres apropos dagen i dag (:

    Martin mener at 8-16 arbejdsdage og weekends er skabt netop pga. folk som ‘os’… de introverte. Jeg tænker, at de måske så bare har glemt onsdagen… den er da nærmest nødvendig, som en midtuge opladningsdag. Tænk bare på, at jeg nu møder helt frisk ind og kan yde mit bedste torsdag og fredag… dage hvor energiniveauet ellers er kraftigt for nedadgående.

    Jeg er helt overbevist om, at både fagforeningen og firmaet vil synes, at det er et rimeligt krav. Eller noget.

    IMG_2701

    Det er nu ikke fordi jeg har tænkt mig, at ligge på den lade side denne Grundlovsdag og de der kender til at være introvert ved at opladning og afslapning ikke nødvendigvis hænger sammen. ‘Vi’ er nemlig akkurat lige så aktive, som ekstroverte…  blot på andre måder.

    Jeg sætter bl.a. mine batterier til opladning ved at begynde dagen med en time ved stranden… uden den slags tid til mig selv, ville jeg simpelthen ikke være i stand til at fungere i hverdagen.

    IMG_2723

    Jeg har altid beundret de mennesker, som med åbne arme lader deres hjem fylde med mennesker, der tager ophold i kortere eller længere tid. Jeg ville elske at kunne gøre det, men bliver stakåndet blot ved tanken. Og det er ikke fordi jeg ikke kan li’ at omgåes mennesker. Slet ikke. Men jeg har behov for selv at kunne bestemme omfanget og varigheden af selskabeligheden.

    Der er ganske få, som jeg kan være sammen med i længere tid uden det trætter mig. De er i øvrigt også introverte og synes ikke, at jeg er underlig. Vi kan godt kan være sammen og stadig passe hvert vores. Uden at behøve snakke og underholde.

    Som Peter Plys siger: “Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”

    Det er lige sådan det er!

    0
  • Det er præcis hvem jeg er

    For nylig fik jeg en invitation til fest. Det er ikke festen, jeg vil fortælle om, for den kom jeg aldrig til. Det er min reaktion på invitationen, jeg vil fortælle om. Det kræver lidt mod, faktisk. Historien handler nemlig ikke på nogen måde om, hvor moden og vis jeg er. Den handler på den anden side heller ikke om, hvor umoden og dum jeg er. Den handler om, hvem jeg er. Det er derfor, det kræver lidt mod. Ikke desto mindre kommer her historien: 

    Det var en invitation til et jubilæum. Jubilaren var en ven, Lau, som jeg har kendt gennem mange år, og som jeg holder af og synes, jeg ser for sjældent. Så den invitation var vel lige, hvad jeg stod og manglede: en mulighed for at se Lau? Ligesom nej! Den fest, Lau inviterede til, var et cocktailparty med efterfølgende dans. Jeg ville ikke kende et øje, ud over Lau. Som trods alt også var hovedpersonen, så det burde vel egentlig være nok? Men jeg vidste i det øjeblik, jeg modtog invitationen, at jeg ikke ville deltage. Jeg vidste også, at jeg burde deltage.

    Sagen er, at jeg stort set ikke kan forestille mig noget værre end lige netop den type socialt arrangement, som Lau havde inviteret til: masser af mennesker, jeg ikke kender, cocktailparty og dans.

    Jeg er et menneske, som ikke trives godt i store grupper, særligt ikke, hvis jeg ikke kender nogen. Og ganske særligt ikke, hvis jeg skal gå rundt og smalltalke, frem for at have fast plads ved et bord. At være social på den måde er helt i særklasse anstrengende for mig, og noget, jeg reelt kun kan gøre i meget korte intervaller ad gangen. Efter bare få minutter må jeg udenfor, for at få et åndehul alene med mig selv, eller jeg må finde et stille hjørne eller et badeværelse, hvor jeg kan trække vejret i bund, for at få energi til en ny runde. Jeg kan under ingen omstændigheder gå tolv runder; jeg går ned på teknisk knockout længe inden.

    Ubehaget sådan en aften er overvældende; jeg føler mig som en hjemløs: udenfor, utryg og forkert. Jeg længes efter ikke at føle sådan; jeg vil gerne hjem. Og jeg når derfor meget sjældent til dansen. 

    Jeg kan ikke finde ud af at work the crowd blandt fremmede mennesker. Men sæt mig sammen med et enkelt menneske eller en lille gruppe mennesker … Lad os sidde om et bord, mens vi spiser, drikker te og deler vigtige tanker og følelser og oplevelser, frem for overfladiske informationer … Lad mig få tid til at tænke, før jeg taler … Lad mig blive hørt, selvom min stemme er forsigtig … Så stortrives jeg! Så lytter og taler jeg, føler mig som en fisk i vandet, bliver ikke spor træt og skal ikke i utide trække mig tilbage til badeværelset eller altanen. Jeg kan gå tolv runder uden besvær. Og jeg kan gøre det igen dagen efter (nej, det passer nu ikke helt, men næsten). Jeg behøver ikke at skulle lade op dagen efter, for sådan en aften giver mig energi, hvor fester dræner mig for energi.

    Jeg er med andre ord hverken usocial, patologisk genert eller misantropisk. Jeg foretrækker bare at være social på en anden måde, end man er social på til et cocktailparty med efterfølgende dans. Det er sådan, jeg er. Det er, hvem jeg er.

    Indledning til “Introvert – stå ved hvem du er” af Anna Skyggebjerg

    Tænk, at jeg skulle blive næsten 50 før det for alvor gik op for mig, at der findes mange som mig… at jeg ikke er sær og forkert.

    Jeg har læst flere bøger om emnet og i går fik jeg så også ovennævnte af Anna Skyggebjerg. I stedet for blot at fortælle om forskellene på de to personlighedstyper, giver hun konkrete eksempler på hvordan man som introvert begår sig i en ekstrovert domineret verden.

    Og det er ikke altid lige nemt, skal jeg hilse og sige.

    For mig er socialisering en ekstrem sport, som jeg kun evner i ganske kort tid af gangen og jeg ser frem til at få nogle værktøjer som – ikke skal gøre mig ekstrovert – men gøre mig i stand til at bedre at begå mig i deres verden.

    Det er sådan, jeg er.

    Det er, hvem jeg er.

    Og det er faktisk ret okay.

    0
  • Thethingaboutintroverts

    Jeg har nævnt det før… jeg er helt klart overvejende introvert.

    I modsætning til ekstroverte, som henter deres energi i samværet med andre, henter introverte deres energi hos sig selv.

    Jeg har ofte følt mig anderledes og som yngre prøvede jeg med djævlens vold og magt, at være som de andre, altså de ekstroverte.

    I de seneste år er jeg blevet meget mere bevidst om, at det er okay også at være som mig.

    Jeg har lært at acceptere, at hvis jeg var i en social sammenhæng i går, har jeg brug for at hente energi før jeg igen magter at være i selskab. Og det er ikke fordi jeg ikke kan li’ mennesker, slet ikke… jeg interagerer bare ikke for interaktionens skyld.

    Jeg har kun ganske få nære venner. Det er mennesker, jeg har kendt i årevis og som accepterer og respektere mig som den jeg er. Derfor blev jeg også ramt lige der, hvor det gør allermest ondt da der i sommer på ganske kort tid forsvandt to… men det er en helt anden historie.

    Jeg fandt nedenstående på nettet, som meget godt illustrerer thethingaboutintroverts

    0