• Øv Hunter

    Jeg synes ellers, at jeg var klar nok i spyttet, da jeg skrev til Mark Pryde:

    Dear Mark,

    I would like a replacement…

    men Hunter har valgt at refundere pengene i stedet for at sende mig en ‘replacement’ for de støvler jeg returnerede.

    Øv.

    Jeg kan jo ikke finde disse neoprenforede støvler i Aalborg, så nu står jeg uden vintergummistøvler.

    0
  • Skinnet bedrager

    IMG_6768

    Sådan lidt på afstand og med en spejling af den blå himmel på søen, er der smukt herude… men kast lige et blik på fødder og poter, så er glansen ligesom gået af Sankt Gertrud.

    mudder

    Vi drømmer om frost og klar himmel, lange ture i skoven, knirkende sne under støvlerne og kulde, der bider i kinderne.

    Sidste år faldt der ingen sne før jul. Faktisk tror jeg, at vi også måtte vente til efter nytår før vi fik bare en smule hvidt drys.

    Det ville pynte gevaldigt derude på den grå og våde og mudrede verden… og som en bonus ville vi komme hjem med rene poter og støvler.

    Mark Pryde, Hunter Boots landede i min indbakke i dag. Mine defekte støvler var ankommet til Skotland og han ville vide, om jeg ønskede pengene retur eller et par nye støvler.

    Støvler kan jeg ikke undvære og bortset fra utætheden var der intet at udsætte på dem, så jeg afventer, at der lander et par nye – og forhåbentlig vandtætte – Hunters i min postkasse.

    0
  • Retur gods

    I starten af oktober købte jeg nye Hunter støvler… nu er de pakket og klar til at blive afhentet af en kurér.

    IMG_7267

    Jeg havde ikke haft dem længe før jeg havde en mistanke om, at de ikke var tætte. Flere gange følte jeg, at der sev vand ind og jeg fik våde strømper. Og ganske rigtigt. Jeg testede dem i en balje med vand. Jeg lod vandet løbe lige så stille i og da det nåede ca. 15 cm op af skafterne blev fødderne våde.

    Det er gummistøvler… beregnet til regnvejr!!!

    De har kostet en mindre formue og det er sgu noget af en skuffelse, at opleve at kvaliteten ikke holder vand.

    Jeg skrev straks til deres kundeservice og havde set i ånden, at jeg skulle til at bøvle med at sende dem retur til England, men det må man lade dem… servicen er der bestemt ikke noget at klage over. Støvler bliver nemlig afhentet af en kurér på min adresse senere i dag.

    For ikke så længe siden blev Hunter håndlavet i Skotland… så vidt jeg har læst mig til, laves de nu i Kina og jeg tænker, at det nok er her det er gået galt. I flg. Google er jeg i hvert fald ikke den første, der oplever en faldende kvalitet.

    Smadder ærgerligt, både for køber og sælger…

    0
  • Forskud på glæderne

    Fødselsdagsgaven fra de gamle er bestilt… på forskud!

    Hunter gummistøvler med neopren foer, så de også er varme at trave naturen tynd i til vinter.

    fodselsdagsgavepage

    Jeg har købt Ilse Jacobsen røjser de sidste par gange. De første med snørebånd var ikke et hit. Eller dvs, pasformen var ret god, men de hvide snørebånd… det spiller altså bare ikke sammen med traveture ved stranden og i mosen.

    Næste par var uden snøre, men med gule såler… en farve de havde i ca. en uge :-/

    Nu er jeg tilbage i praktiske Hunter, som bare passer bedre til mit brug.

    0