• Et øjeblik...

    Weekendarbejde

    Jeg måtte til morgen konstatere, at kl. 6.30 er for sent at tage til stranden.

    Vi havde kun været der kort før turisterne begyndte at myldre frem fra sommerhusene… i løbetøj, med hund, på vej til bageren eller hvad de nu skulle ude af sengen på det ukristelige tidspunkt (:

    strand-page

    Vi nåede dog at nyde en halv time i fred inden hundene måtte i snor for ikke at genere nogen.

    Nu er de gået i seng igen. Begge to. Man skulle ha’ været hund. Jeg skal arbejde… i haveservice.

    Jeg har lovet at komme forbi ‘de gamle’ med min hækkeklipper. Og min arbejdskraft.

    Hals er indhyldet i skyer – som dog skulle blive brændt af i løbet af formiddagen – og det passer mig glimrende, at havearbejdet ikke skal foregå under en brændende sol.

    Sæt i gang Madam Bech…

  • Et øjeblik...

    Så tøede hun op…

    Efter noget leg med noget vand og en vandslange fandt Ninjaen eeendelig ud af, at ham Lillebror da vist er ret sjov at lege med.

    Hun har de sidste snart tre uger kigget overbærende på alle hans krumspring og forsøg på at få hende med på noget sjov – men til aften overgav hun sig og tog flere gange selv initiativ.

    Det er lidt sjovt, at se sådan to størrelser lege. Det ser meget voldsomt ud – det ér meget voldsomt – men er fuldstændigt lydløst. Der er ingen for sjov gøen eller knurren… kun en masse pusten, når legen er slut.

    De sover godt i nat (:

    IMG_3778-vert

  • Et øjeblik...

    Dyrt legetøj

    Jeg har overdraget firmafotoklubbens GoPro kamera til næste låner – men har også allerede sat mig på listen til en uge mere senere.

    Hvis I har fulgt med herinde, har I nok set, at der både kommet stillbilleder og video ud af lånet.

    G0030171

    Jeg benyttede midtugefridagen i går til at lave endnu en video på ryggen af Ninjaen. Denne gang forlængede jeg armen på ryggen af dyret en smule og det skulle vise sig at være en fejl.

    Beslagene kunne ikke strammes tilstrækkeligt – jeg kunne ikke i hvert fald – og kameraet drattede hele tiden ned når hun rystede sig efter en tur i vandet.

    Det er dyrt men sjovt legetøj – og jeg kunne sagtens se det brugt i mange andre sammenhænge end lige på ryggen af en Ninja (:

    Og så er det så skide smart, at man kan styre det via af en app på telefonen, hvor man også kan se et preview af det kameraet viser.

    IMG_2726

    Det skal helt sikkert på min nice-to-have liste. Jeg har fundet et hos bikester.dk i ‘silver’ versionen, som er til at købe for penge.

    Uden helt at vide det, tror jeg det er opløsningen, som er forskellen på Black Edition og Silver Edition (ret mig hvis jeg tager fejl) og da jeg formentlig kun skal bruge billeder og video i internet øjemed tænker jeg, at jeg sagtens kan nøjes med en lidt mindre opløsning.

    Smut forbi bikester her

    Men da jeg ikke har 2.500, at bruge på legetøj nøjes jeg dog foreløbig med at låne fotoklubbens (:

  • Et øjeblik...

    Onsdagslykke

    I morgen tager jeg en snak med min fællestillidsmand… jeg vil stille krav om en midtugefridag i den næste overenskomst. Selvfølgelig uden lønnedgang.

    Eller måske skulle det ligefrem grundlovs-sikres apropos dagen i dag (:

    Martin mener at 8-16 arbejdsdage og weekends er skabt netop pga. folk som ‘os’… de introverte. Jeg tænker, at de måske så bare har glemt onsdagen… den er da nærmest nødvendig, som en midtuge opladningsdag. Tænk bare på, at jeg nu møder helt frisk ind og kan yde mit bedste torsdag og fredag… dage hvor energiniveauet ellers er kraftigt for nedadgående.

    Jeg er helt overbevist om, at både fagforeningen og firmaet vil synes, at det er et rimeligt krav. Eller noget.

    IMG_2701

    Det er nu ikke fordi jeg har tænkt mig, at ligge på den lade side denne Grundlovsdag og de der kender til at være introvert ved at opladning og afslapning ikke nødvendigvis hænger sammen. ‘Vi’ er nemlig akkurat lige så aktive, som ekstroverte…  blot på andre måder.

    Jeg sætter bl.a. mine batterier til opladning ved at begynde dagen med en time ved stranden… uden den slags tid til mig selv, ville jeg simpelthen ikke være i stand til at fungere i hverdagen.

    IMG_2723

    Jeg har altid beundret de mennesker, som med åbne arme lader deres hjem fylde med mennesker, der tager ophold i kortere eller længere tid. Jeg ville elske at kunne gøre det, men bliver stakåndet blot ved tanken. Og det er ikke fordi jeg ikke kan li’ at omgåes mennesker. Slet ikke. Men jeg har behov for selv at kunne bestemme omfanget og varigheden af selskabeligheden.

    Der er ganske få, som jeg kan være sammen med i længere tid uden det trætter mig. De er i øvrigt også introverte og synes ikke, at jeg er underlig. Vi kan godt kan være sammen og stadig passe hvert vores. Uden at behøve snakke og underholde.

    Som Peter Plys siger: “Gode venner kan lave alting sammen, men kun de bedste venner er i stand til at lave ingenting sammen”

    Det er lige sådan det er!

  • Et øjeblik...

    Fucking flink

    Jeg har været fucking flink i dag… hvis jeg selv skal sige det… og det er jeg nok nødt til, for der er ikke andre til det (:

    Der er karneval i dobbelt A.  Nordeuropas største med 20.000  – 30.000 50.000 – 70.000 deltagere (skønnet antal fra politiet). Optogene starter i en stjerne og mødes så og snegler sig dansende og syngende mod Kildeparken, hvor festen foregår til den lyse morgen

    Poden og venner skulle starte fra Nørresundby siden kl. 10 og dermed passere Limfjordsbroen. Mor stod selvfølgelig parat med kameraet, men inden jeg kom så langt, var jeg blevet stoppet ved busstoppestedet lige inden broen at en sød anden g’er, som oven i købet havde stærk københavner accent… en dobbelt anden g’er i dobbelt A (;

    “Har du en iPhone jeg må låne”

    Det viste sig, at hun skulle på arbejde i Hammerbakker som personlig hjælper for en autist. Busdriften var omlagt/indstillet pga. ovennævnte fest og hendes egen mobil var løbet tør for strøm…

    Stakkels pige.

    Selvfølgelig kunne hun låne min til at give boenheden i bakkerne besked. Det tog lige lidt tid og hun måtte nedslået konstatere, at der ikke var noget nogen kunne gøre… busruten var omlagt helt til kl. 23 og da var hendes vagt forlængst forbi. Jeg ved godt, hvor afhængige autister er af rutiner og kendte ansigter, så det var alt i alt en træls situation både hun og boenheden var kommet i.

    Nåmen det kunne jeg jo ikke have på samvittigheden og selvom klokken var 5 minutter i 10, tog jeg pigen ved armen, fandt Poloen og kørte hende til Vodskov.

    Fucking flinkt, hvis jeg selv skal sige det (:

    Jeg nåede retur præcis som optoget bevægede sig op på broen og gik ikke glip af noget.

    IMG_2338

    Det er som altid en fest. Fulde, men glade, er de allerede kl. 10 og mange når knap nok Kildeparken før de dratter om.

    Dagens bedste kostume på Limfjordsbroen var uden tvivl ‘Anna og Lotte’ her. Der er ikke meget ‘karneval i Rio’ over dem, men det er homemade humor når den er bedst og jeg synes de er SÅ skønne.

    IMG_2407

    På et tidspunkt kommer der mange flere billeder under ‘Fotoalbum

  • Et øjeblik...

    Morgen i Æblehuset

    Når naboen holder havefest, er det en stor fordel kun, at have meget lidt hørelse på det ene øre… jeg lægger mig blot på den gode side og så kan jeg snildt sove mig fra tøsehvin og højrøstede mandsstemmer. Smart.

    Nu er der helt stille derovre og jeg overvejer, om jeg ikke skulle starte min ‘nye’ plæneklipper. Nej, det kunne jeg aldrig finde på – og som sagt kunne jeg sagtens sove mig fra festen (:

    I stedet gik Ninjaen og jeg en stille runde i haven og kiggede til ‘afgrøderne‘. Der sker noget hver eneste dag.

    Æbletræets blomster er bristefærdige og jeg forventer, at der åbenbares stor skønhed, når det inden længe står med blomster over det hele.

    I højbedet er persillen er endelig spiret… det har taget sin tid, men nu er det på vej.

    Jordbærplanterne står med fine blomsterknopper. Planterne er af tre forskellige sorter og blomstrer derfor også på forskellig tid. Længst fremme er Sofies tre planter, som jeg arvede sammen med haven.

    IMG_2236-vert

    Jeg glæder mig til hjemmedyrkede jordbær… med fløde… eller måske dyppet i chokolade.

    Nede i bunden af haven står en stor ribsbusk (siger mine FB venner), som bugner med bær. Til efteråret vil jeg plante solbær og hindbær dernede også og etablere en bærhave, som forhåbentlig kan passe sig selv og give bær til kager og marmelade.

    Og så er der jo også rabarberne.

    Og skvalderkålen… :-/