• Et øjeblik...

    Offline

    keep-calm-and-hasta-la-vista-baby-2Lige om lidt klipper jeg forbindelsen til nettet, pakker routeren og pc’en.

    Næste gang vi ses, bliver når TDC har været på besøg i Hals.

  • Et øjeblik...

    Færdig

    Dagens arbejdsplan var en smule ambitiøs… også for ambitiøs… ikke mindst fordi der også var indlagt et besøg i Bauhaus. Jeg skulle have en bøtte interiørmaling, men selvom jeg så 7 medarbejdere, som intet havde at lave – bortset fra at sludre – fik jeg ingen hjælp. I maleafdelingen var der nemlig kun en enkelt medarbejder og hun var tilsyneladende optaget. Da jeg havde stået der og glanet 20 minutter gik jeg.

    Men jeg fik rawlplugs, skruer og ledning. Ved egen hjælp.

    I IKEA fik jeg hurtigt hvad jeg kom efter. Og hos Skippervask i Klarup gik det lige så nemt. George havde mine tæpper klar og så fik jeg en kæmpe sjaskemåtte med i handlen.

    Jeg er så klar som jeg kan blive. Det sidste der pakkes sammen er fjernsynet og computeren… der er jo håndbold lige om lidt.

    IMG_0728-Edit

    Det er sidste aften/nat på Tingbakken. Jeg har boet i kvarteret i 16 år – men det er ikke med vemod, at jeg lægger det bag mig. Jeg glæder mig nemlig helt vildt til at indtage mit lille nye hus.

    Men jeg glæder mig også helt vildt til den her flytning er overstået, til der er pakket ud og til jeg har overdraget nøglerne til den gamle bolig. Det har trukket tænder ud og jeg er SÅ træt om aftenen, at jeg næsten ikke kan hænge sammen.

    Det kan godt få mig til at tænke… hvad mon der egentlig blev af alle de handy mænd jeg kender??? Sjovt som de pludselig er blevet stille og usynlige!!!

    Pyt, jeg har klaret det selv og så skylder jeg ikke nogen noget.

    I morgen kl. 10 kommer min kollega Niels… han kører bilen og så er der hyret 4 af Nannas søde kammerater til at slæbe.

    Niels er oven i købet selv i færd med både at bygge hus og flytte… og alligevel tager han sig tid til at hjælpe mig.

    Dét er en god ven (:

  • Et øjeblik...

    Fredagens to-do liste

    Dagens gøremål er mange

    • Besøge Bauhaus (rawlplugs + ledning) √
    • Og IKEA (hylder, hyldeknægte + diverse) √
    • Hente nyvaskede tæpper og måtte hos George √
    • Lægge vejen forbi jobbet med en defekt bærbar (husk sodavand og tidsregistrering) √
    • Pille lamper ned
    • Køre et læs til Hals (husk pærer til bad og emhætte)  √
    • Sætte hylder op
    • Samle klædeskab
    • Pakke det allersidste  √
    • Købe flytte øl  √

    Sæt i gang frøken Bech…

  • Et øjeblik...

    Halsbo in spe

    Så er der nye beboere i nr. 31… næsten!

    halspage

    Jeg hentede nøglen i formiddag og kørte et par gange frem og tilbage med en propfuld Polo. Jeg kan ikke have så meget, men jeg kan i hvert fald flytte alt det, der ikke lader sig fylde i kasser. Så er det væk og gør flytningen på lørdag lidt nemmere. I hope.

    Jeg lagde lige vejen forbi mine forældre og præsenterede mig som det nye bysbarn. I følge både mine forældre og min søster behøver jeg ikke nærmere præsentation. Alle i byen ved allerede, at det er Henry og Birthes yngste datter, der flytter ind.

    Jeg tænker, at det også er en ting man skal vænne sig til… at det er en by med 2500 indbyggere hvor alle ved alt om alle… og med en blomstret Polo og en rød Ninja skal jeg nok ikke gøre mig de store forhåbninger om at være anonym (:

    Poloen kører igen i morgen…

  • Et øjeblik...

    Jeg elsker…

    Over hos Anne-Marie stødte jeg på en god øvelse; nemlig at lave en liste med ting, der giver glæde og opløfter hverdagen.

    Jeg trænger til positiv tænkning efter gårsdagens sure opstød, så den øvelse kastede jeg mig over her til morgen.

    Og der er heldigvis meget jeg elsker… her er hvad, der faldt mig først ind:

    Nyvasket, soltørret sengetøj. Frisk brød med smør og banan. Duften af hundehvalp. Hele dage i nattøj. Traveture ved Vesterhavet. Brigdeblanding, særligt de chokoladeovertrukne rosiner. Snevejr. Skoven en forårsdag. December. Og jul. Sade og Søs Fenger. Matador og Downton Abbey. Kold mælk. Og ditto fadøl. Dimse Photoshop. Fotografere. Paris. Læbepomade. Blive budt velkommen hjem af en glad Ninja. Boller i karry. Brusebad. Kunst og Spaghetti sammen med Poden. Frost, solskin og knirkende sne under støvlerne. Svenske krimier. Uventede gestus. Og meget meget mere…

    Det der gør mig glad i dag er, at jeg her i formiddag kan hente nøglen til mit nye hjem.

    Poloen er fyldt til randen og så snart jeg har været i bad og luftet Ninjaen er jeg hende der er kørt.

  • Et øjeblik...

    Søndagens to-do liste

    Samtidig med at der krydses af på to-do listen har Tingbakken udviklet sig til noget, der minder om et papkassehelvede. Hyggeligt er her i hvert fald ikke.

    Der dukker mange sjove ting frem af gemmerne. I dag var det kassen med vinylplader. Dem har jeg ikke kigget på i årevis og mange af dem kunne jeg såmænd ikke engang huske. Jeg ledte efter en helt bestemt. Men hukommelsen må have spillet os et puds – for den var ikke blandt mine.

    Til gengæld fandt jeg pladen over dem alle; Søs Fengers ‘Vinterdage’. Den er fra 89 og kostede kr. 89 (:

    flytpage

    • Sortere tøj i ‘affald, genbrug og keepere’ √
    • Genetablere standard badeværelse √
    • Lukke skruehuller √
    • Vaske møbelbetræk √

    Jeg nåede det hele… plus lidt til.

    Og så er der håndbold!

  • Et øjeblik...

    En uge tilbage

    Det har været en bidende kold men meget smuk lørdag. Ninjaen og jeg lagde forsigtig ud med en tur til fjorden og god tid til morgenkaffen inden jeg igen gik i flyttemode.

    IMG_1836-Edit

    Poden og kæresten har været på besøg. De har skruet vores senge fra hinanden, pillet benene af spisebordet og kørt affald til storskrald, så i den kommende uge, den sidste på Tingbakken, skal jeg sove på gulvet og spise ved sofabordet.

    Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig til at komme på plads i mit nye hjem og vende tilbage til normale tilstande? Det gør jeg vist ikke.

    Resten af lørdagen skal tilbringe på langs i sofaen med en god film i dvd’en. Jeg trænger i den grad.

     

  • Et øjeblik...

    Jeg kender også en mekaniker…

    ATT1966013

    Om han kan den slags biltricks skal jeg lade være usagt – men han kan meget og derfor havde jeg også satset på, at jeg kunne lokke ham til at tage turen til Hals og montere opvaskemaskinen i mit nye hjem, inden han forsvinder ud af landet igen i næste uge.

    Sådan skulle det ikke være. Ikke af uvilje, men fordi han ikke er hjemme.

    Nåmen, jeg satser på, at de knægte Nanna kender, er langt nok i deres VVS og elektriker uddannelse til at de magter opgaven.

    Ellers kan jeg vel selv!

  • Et øjeblik...

    Sweet arms of a tune

    Jeg har længe ventet på nyt fra australske Missy Higgins – nu er hendes nye album ‘The Ol’ Razzle Dazzle’ så endelig kommet.

    [soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/52463805″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

    Vellyd i øresneglen på en onsdagmorgen, hvor min makker har rejst sig fra dødslejet (; og hvor der er udsigt til masser af møder og besøg af ‘skærmbrilledamen’.

    Vi er snart halvvejs… ferien ligger lige henne om hjørnet og selvom det bliver en arbejdsferie, så tror jeg nok lige jeg trænger.

  • Et øjeblik...

    Det er i dag et vejr…

    Min ven, her kommer jeg med hyacinter.
    Min ven, nu glemmer vi, at det er vinter.
    Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.

    På vej hjem fra job var jeg lige ved at lade mig friste af en smuk buket hyacinter… men så kom jeg til at tænke på det flyttekaos, der hersker derhjemme. End ikke den smukkeste buket kunne gøre mit hjem hyggeligt, som der ser ude lige nu.

    Hyggelig, eller smuk rettere, er til gengæld naturen. Ingen der læser med her kan være i tvivl om at Ninajen og jeg elsker sne.

    IMG_0646-rund

    I dag tog vi turen ned til fjorden og nød den sidste time inden solen gik ned.

    Mine meget store kludetæpper er afleveret hos George til vask. De mindre er jeg selv i gang med. Bagepladerne er rengjort… og det er så vist også, hvad der er sket på flytte-to-do listen i dag.

    I morgen er der atter en dag og listen er lang.