• Eyecandy

    A single man

    En helt igennem fin og smuk film. Med blændende skuespil af Colin Firth, som den plagede og selvmordstruede Universitetsprofessor Geo, der forsøger at komme sig over tabet af sit livs store kærlighed Jim. Det er en følelsesladet rejse gennem en dag i Geo liv og en beretning om mistet kærlighed, om ensomhed, og om vigtigheden af at opdage og værdsætte livets små øjeblikke.

    Fotograferingen er en æstetisk nydelse. Ordene og problematikken tankevækkende.

    – Når jeg kigger mig selv i spejlet, ser jeg ikke et ansigt, men et plaget blik.
    – Nu skal dagen sgu bare overståes
    – Måske en smule melodramatisk.
    På den anden side er mit hjerte blevet knust.
    – Jeg føler, jeg synker til bunds. Jeg drukner. Kan ikke få vejret.

     

  • Et øjeblik...

    Pålangsliggende

    Efter en laaaang arbejdsdag overgi’r jeg mig til weekenden. Jeg er træt og  jeg tror ikke, der kommer til at foregå ret meget på den her matrikel i aften.

    Poden er smuttet med fuld oppakning og skal spendere weekenden hos sin far. Jeg har valgt den lettest mulige aftensmad til mig selv og når den er indtaget og den rødhårede er luftet, har jeg tænkt mig at tilbringe resten af dagen med at lave ingenting!

    [Et Cetera] anbefaler varmt filmen “Atonement”, som bliver samsendt på DR/DR HD i aften kl 22.20 – den passer vist lige til den her mor og hendes pålangsliggende weekendstart!

    God aften til dig 🙂

  • Et øjeblik...

    Der Untergang

    DR2 sender nu kl. 20.00 en stærk og medrivende tysk film, nemlig Der Untergang fra 2004.

    I april 1945 har den russiske hær lagt en jernring omkring Berlin, og Tyskland er ved at tabe krigen. Hitler har sammen med sine nærmeste fortrolige og den militære ledelse forskanset sig i en bunker under Rigskancelliet. Her flytter han rundt på troppestyrker, der ikke mere eksisterer, mens elskerinden Eva Braun forsøger at opretholde en slags dagligdagens normalitet. Hitlers unge sekretær, Traudl Junge, følger med undren og stigende rædsel vanviddet og den moralske opløsning, der breder sig i bunkeren i nederlagets stund.
  • Eyecandy

    Invictus

    Som Sydafrikas nye præsident står Nelson Mandela over for den kæmpe opgave, det er at samle nationen efter årtiers apartheid. I troen på, at tilgivelsens kraft kan inspirere til storhed, vælger han at frede det forhadte hvide rugbylandshold Springboks. Med præsidentens loyale opbakning kæmper det upopulære team sig op til VM-finalen i 1995, hvor de grøn-gule trøjer møder New Zealand i en ulige match.

    Morgan Freeman er, i mine øjne, en af de allerdygtigste på sit felt og hans præstation i Invictus er ingen undtagelse. Morgan Freeman ER Nelson Mandela og flere gange måtte jeg da også lige kigge en ekstra gang for ikke at tro, at der var brugt autentiske optagelser af Mandela. Denne spinkle og skrøbelige mand og hans kolossale karisma løfter denne film op til at være en rigtig god oplevelse og Invictus er, i Clint Eastwoods dygtige hænder, blevet et meget anderledes vidnesbyrd om en nation under store forandringer.

    Invictus er det latinske ord for uovervindelig. Titlen stammer fra et digt fra 1875, skrevet af den britiske poet William Ernest Henley. Det inspirerende digt skulle efter sigende være et af Nelson Mandelas yndlings digte.

    Out of the night that covers me,
    Black as the pit from pole to pole,
    I thank whatever gods may be
    For my unconquerable soul.

    In the fell clutch of circumstance
    I have not winced nor cried aloud.
    Under the bludgeonings of chance
    My head is bloody, but unbowed.

    Beyond this place of wrath and tears
    Looms but the Horror of the shade,
    And yet the menace of the years
    Finds and shall find me unafraid.

    It matters not how strait the gate,
    How charged with punishments the scroll,
    I am the master of my fate,
    I am the captain of my soul.

    Og således beriget i både ord og billeder endte tirsdagen alligevel som … T for tålelig 🙂

  • Et øjeblik...

    Life is….Precious

    Poden og jeg har brugt lørdagen med at se vinderen af Sundance-festivalen: “Percious”. En film der nu også er nomineret til flere Oscars bl.a. som Bedste film.

    Precious udspiller sig i Harlem og er historien om Claireece “Precious” Jones. En 16-årig stærkt overvægtig afro-amerikansk pige med et liv, man uden at overdrive kan kategorisere som sølle. Hun er gravid for anden gang med sin far, hendes mor er en højtråbende og aggressiv kvinde, som mishandler hende fysisk og psykisk, og selv om Precious er nået til niende klasse med gode karakterer, kan hun i al hemmelighed hverken læse eller skrive.

    Selvom Precious bliver presset og misbrugt fra alle sider evner hun at overleve. Bag sit uanfægtede ydre gemmer sig nemlig en både begavet og nysgerrig pige med en spirende fornemmelse for, at der eksisterer et alternativ for hende her i livet. Truet med udvisning bliver Precious tilbudt muligheden for at blive overflyttet til en alternativ skole, der fungerer ud fra devisen “Each One/Teach One”. Precious kender ikke betydningen af ordet “alternativ”, men hendes instinkter fortæller hende, at det er den chance, hun har ventet på.

    Der var helt stille da filmen var slut og jeg tror nok, at vi alle sammen sad med samme følelse… at denne Precious var kravlet helt ind under huden. Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige… et stærkt og barskt drama med en autentisk nerve og pragt-præstationer af Gabourey “Gabby” Sidibe i hovedrollen som Clareece “Precious” Jones og Mo’Nique i den uhyggeligt stærke præstation som hendes mor… de to er Oscar nomineret for henholdsvis bedste kvindelige hoved- og birolle. Meget velfortjent. 

    Det er næppe en film, jeg nogensinde glemmer.

    Life is hard. Life is short. Life is painful. Life is rich. Life is….Precious.

  • Et øjeblik...

    Sometimes…

    Filmen Precious skal lige sætte sig før jeg fortæller, om vores oplevelse…

    – men vi var ikke så muntre efter filmen, som vi var på det her før-film-billede 🙂

  • Et øjeblik...

    Langt til Århus

    Endelig en film jeg ville elske at tage poden med ind og se… nærmeste biograf: Metropol Århus!!!

    Er vi virkelig så provinsielle, at Nordisk Film ikke tror, at en “smal” film som Precious kan gøre sig i en Aalborgensisk biografsal.

    Åbenbart!

  • Et øjeblik...

    En “must see”

    The Road…

    en sjældent gennemført, hypnotiserende filmatisering. En mageløs præstation – intet mindre.

    Den vil jeg bruge den kommende søndag på at se, og som jeg kan forstå på de anmeldelser den har fået (her og her), er det vist en af de helt store filmoplevelser, jeg har i vente.

    Cormac McCarthys Pulitzer-vindende roman af samme navn er forudbestilt på saxo.com.

  • Et øjeblik...

    Efter søndag kommer mandag

    Som en skrev på sin Facebook væg i fredags: Kan man ikke trylle sig hen til mandag? Jeg ville så gerne have weekend først, men set i bakspejlet kunne jeg også godt ha’ ønsket mig at springe weekenden over og frem til mandag. Det har ikke lige være min weekend, men sådan går det indimellem. Og det gider jeg ikke øffe mere over.

    Til gengæld har jeg sluttet søndagen af på allerbedste vis med en forrygende god film: Flightplan med Jodie Foster.

    Jodie Foster, spiller Kyle Pratt, mor til den seks-årige Julia, i denne nervepirrende thriller. Kyle og Julia er om bord på et gigantisk passagerfly, på vej mod New York. De falder i søvn, og da Kyle vågner, er Julia sporløst forsvundet. Eller er hun? For det mystiske er, at ingen kan huske at have set pigen. Hun står ikke på passagerlisten, og Kyle kan ikke finde hendes boarding pas. Mens Kyle kæmper for ikke at miste forstanden, skal hun prøve at løse dette mareridtslignende mysterium og redde sin datter.

    Jodie Foster er sindssygt dygtig efter min mening og hun spiller da også en af de store roller i en af mine favorit film, Ondskabens Øjne. Jeg har lånt endnu en med hende, Panic Room, som jeg har tænkt mig at sætte på dvd’en i morgen.

    Så er man altså godt underholdt.

  • Et øjeblik...

    Skal… skal ikke

    I dag dumper Antichrist ind i min postkasse… men jeg ved faktisk ikke helt, om jeg har lyst til at se den.

    Den er beskrevet som en mavepinefremkaldende rejse ind i et menneskeligt helvede og det ved jeg bare ikke, om jeg er forberedt og klar til.

    Måske lader jeg bare de andre i filmklubben om at se den – og så napper jeg selv Ice Age 3 😉