-
Turist ved et tilfælde
Angelina Jolie hører uden tvivl til kategorien meget meget smuk kvinde, Johnny Depp er absolut heller ikke værst og Venedig er en by med en skønhed ud over det sædvanlige. Men ikke engang så meget smukhed kan bære en hel film.
Plottet i “The Tourist” er forudsigelig. Personerne virker utroværdige og der mangler gnist i samspillet mellem Jolie og Depp. Og når man så samtidig tilsætter en flok små dumme italienske politifolk og en russisk gangster, så har man nærmere en fuser end en spændingsfilm.
Sorry… men ingen anbefalinger herfra!
-
Love and other drugs
Jake Gyllenhall er noget af en lækkerermås og præcis så sød og charmerende, at man uden problemer kan abstrahere fra at filmen “Love and other drugs” måske er lidt tynd og tøset!
Man er vel kun et menneske 😉
You meet thousands of people and none of them really touch you.
And then you meet this one person and your life is changed… forever!Og det har han helt ret i..!
-
The Fighter
Som optakt til Fightnight satte vi os for at se “The Fighter“…
Jeg er normalt ikke til boksefilm – vil hellere se “the real thing” – men ligesom du ikke må lade Black Swan skræmme dig væk med sin ballet-indpakning, så må The Fighter ikke skræmme dig med sit hårdtslående boksetema. Det er nemlig ikke kun en film om boksning – det er en film om de stærke bånd og store problemer, der opstår internt i en stor familie og ikke mindst om forholdet mellem en dominerende mor og de to brødre Micky og Dicky.
Christian Bale er aldrig set bedre og stjæler fuldstændigt billedet fra Mark Wahlberg – måske ganske bevidst for sådan er også karakterene i denne fremragende film.
Nu vil det så vise sig om Fightnight kan leve op til den fine stemning som filmen har plantet i kroppen. Vi er klar!
-
Fredagshumøret
Om fredagen er det som om humøret bare er bedre end på ugens 4 andre arbejdsdage. Folk har nemmere til smil og latter, og stemningen er løssluppen og lettere euforisk. Selvfølgelig. For weekenden ligger lige forude… ny og ubrugt.
I går, da jeg kom træt hjem fra job, havde verdens sødeste datter – nemlig min – støvsuget, vasket gulv, ryddet op og vasket alt vores tøj… så weekenden er dedikeret til ren fornøjelse.
I aften er jeg så heldig, at jeg er inviteret til at se storfilm med Colin Firth – “Kongens store tale” – behøver jeg sige, at jeg glæder mig.I ‘Kongens store tale’ dør Englands Kong George V, og efter Kong Edward VIII (Guy Pearce) afstår tronen bliver den forsagte Bertie (Colin Firth) pludselig kronet som konge i 1936.
Bertie lider af en talefejl, der gør det svært for ham at fremstå som den stærke leder landet har brug for, da England er på vej i krig med Tyskland.
Kongen mødes med den excentriske taleterapeut Lionel Logue (Geoffrey Rush), og efter en svær start begynder de to at finde ind til hinanden og frem til uortodokse men effektive metoder, der udvikler kongens sprog og talegaver.
Colin Firth, Geoffrey Rush og Helena Bonham Carter, der spiller Lionels kone, er alle Oscar-nominerede for deres skuespilspræstationer. ‘Kongens store tale’ er nomineret til 12 statuetter, inklusiv Bedste film, Bedste instruktør og Originalt manuskript.
God fredag til jer derude!
-
I Franks fodspor måske…
Vi så Klovn den anden aften Poden og jeg… og så opstod ideen om at bruge sommerferien i kano på Gudenåen. Nok ikke helt med samme formål som Kasper og Frank. Eller rettere… langt fra med samme formål.
Men forestil jer lige frøknerne Bech håndtere telt, luftmadrasser, lejrbål, pagajer og hvad har vi… det kunne der faktisk godt komme en film ud af 😉 og vi kunne med garanti få en ustyrlig morsom tur ud af de 170 km mellem Tørring og Fladbro.
Det overvejer vi lige..!
-
En sej dame…
Hvis man er en sucker efter de store historiske dramaer, bør man sætte sig og nyde smukke Cate Blanchett brillere som Jomfrudronningen Elizabeth. Storslået, smukke billeder, blændende skuespil… en film, der flot viser forvandlingen fra en ung, sorgfri kvinde til en dronning med landets problemer hvilende på sine skuldre.
Året er 1558. I et svagt og religionssplittet England, undertrykker katolikkerne protestanterne med tortur og terror. Kætterne lænkes sammen på bålet. Røgen svider i øjnene. De bønfalder tilskuerne om at smide mere brænde på bålet, så døden kan lindre dem. Flammerne slikker opad, klæderne fænger og skrigene fylder fortovet. I denne barske verden bestiger Elizabeth tronen og overtager et land i blodigt kaos, med kampklare fjender ved grænserne og højforræderi i hæren…
-
Ystad ligger i Sverige!
I aftes så jeg Wallander… i den engelske version!!!
Arjmen altså… kunne man så for pokker ikke ha’ taget skridtet fuldt ud og givet personerne engelske navne. Kurt og Kalle… på engelsk… nej, det går altså bare slet ikke.
Selve filmatiseringen var der ikke noget at udsætte på. Kenneth Branagh var skam ypperlig i hovedrollen. Men det virker altså på en eller anden måde langt mere autentisk, når Krister Henriksson siger Kalle Svedberg og spiser köttbullar. Desuden er han jo den småkoleriske og sentimentale kriminalkomissær Kurt Wallander og det kan nok så mange nyindspilninger ikke lave om på.
Musikken herunder er fra den engelske filmatisering… den er smuk… nøjagtig som den musik, der er valgt til de nye svenske film.
Enjoy!
Emily Barker & The Red Clay Halo – Nostalgia
-
Drengerøvsfilm
Jeg så The Expendables i aftes. En rigtig drengerøvsfilm i bedste Stallone-enmandshær-stil med alt hvad den kan trække af gamle aktionhelte og store guns. Ikke meget at skrive hjem om her, bortset fra at jeg var godt underholdt de par timer den varede. Og så har den vel opfyldt sin mission!
Jeg håber snart, det er sidste gang Stallone viser sig på det hvide lærred. Kroppen er stadig særdeles fit selvom dåbsattesten siger 65, men ansigtet… om det er Botox eller ansigtsløftninger der gør det, ved jeg ikke, men han er ganske enkelt grotesk at se på.
-
Driveri
Kan vi ikke godt sige, at min fornemste opgave denne lørdag aften er at undgå at få ondt i ryggen af at ligge i sofaen? Og at alle de praktiske ting jeg burde ha’ lavet godt kan vente til i morgen? Det kan vi vist godt!
Poden er draget over til sin far for at tilbringe resten af weekenden sammen med ham, og jeg vil nu lade mig synke ned i extrem dovenskab med hjemmelavet pizza i ovnen, cola, lørdagssnolder og en eller anden letfordøjelig film på dvd’en… måske denne her
Det gider jeg nemlig godt!
-
Perler på snor
Torsdagen bød på en af de lange arbejdsdage. Kl. 17 kunne jeg lukke og slukke. Huset havde gæster til jubilæumsreception og selvom der er inviteret til åbenthus fra 15-17 viser erfaringen, at samtlige gæster kommer inden for den første halve time og vi kan så sidde og blomstre i receptionen i 1½ time til ingen verdens nytte… bare for det tilfælde, at der skulle dukke en enkelt op 🙁
Nå, men det er en helt anden historie.
Jeg havde været forudseende og rekvireret et headset til min bærbare og kunne derfor bruge de ensomme 1½ time på at nyde en perle af en film, nemlig Lone Scherfigs “An Education“.
Der har været mange perler på det seneste, film der rører, bevæger, betyder: Into the wild, A single man, Atonement, Precious, Invictus blot for at nævne nogen og nu altså også An Education.
Skolepigen Jenny Mellor fra den snorksovende London-forstad Twickenham bliver forført af den dobbelt så gamle David Goldman med den smarte sportsvogn, de veludviklede talegaver og de søde, bløde bamseøjne.
På trods af sportsvognen er David umiddelbart mere charmerende end faretruende sexet. Så selv om datteren kun er 16 år, accepterer Jennys forældre forbindelsen. Og bliver Jenny forført, så lader hun sig også forføre.
Erfaring har Jenny ikke meget af, men hun er mindst lige så klog, som David er smart. Når hun beslutter sig for at kaste sig i verdensmandens arme, er det også, fordi David kan blive hendes billet til en mere spændende verden uden for Twickenham. David gør stormkur, og Jenny kommer på en dannelsesrejse, der samtidig er et lynkursus i kunsten at blive voksen. Til hverdag tøsefnis og terperi i en sky af pubertær døsighed og skolekridt. I weekenden champagne, amoriner og højt opsat hår.
Og så blev torsdagen også dagen, hvor jeg tog tyrene ved hornene og brød lydmuren… det gik ikke uden knuden i maven voksede, men det gik… også dét er en helt anden historie!
